En revnet nedløbsbrønd kan få store konsekvenser med indtrængende vand i kælderen eller fugt i husets fundamenter og vægge.
En nedløbsbrønd er den brønd, hvor tagnedløbet ender. Alt regnvand, der ender på husets tag, løber ned i en tagrende, og vandet fra tagrenden ledes ned i et nedløbsrør, som ender i en regnvandsbrønd eller tagbrønd. Der er som regel mindst to nedløbsbrønde ved huset. Men antallet afhænger af tagets udformning - der vil typisk være en nedløbsbrønd for hvert tagnedløb.
Levetiden for betonbrønde og rør i jord er ca. 50 år. Herefter er betonen blevet mere "mør" og skrøbelig, og der er risiko for, at der opstår revner eller kollaps. De første utætheder opstår typisk i evt. samlinger af rørstykker eller i bunden. I et hus, der er ældre end 50 år, er afløbsinstallationen i jorden med stor sandsynlighed sikkert lige så gammel!
Hvis man er usikker på sine afløbsinstallationers tilstand, kan de blive undersøgt af en kloakmester, der kan sende et lille kamera ind i installationerne ved en videoinspektion af kloakken. Alternativt skal brønd og rør graves fri for at konstatere evt. skader.
Hvilke tegn er der på revnede nedløbsbrønde?
Fugtskjolder, mørkere områder eller afskallet puds på ydervæggen, hvor der står en nedløbsbrønd, er et tydeligt og typisk tegn på, at brønden kan være revnet. Det er ofte ved hjørnerne, at nedløbsrørene er placeret og dermed også nedløbsbrøndene.
En opfugtet sokkel eller stenbelægninger omkring brønden, som mere eller mindre altid er våde, kan også være et tegn på en utæt nedløbsbrønd.
Inde i kælderen kan problemet med en revnet brønd vise sig enten i form af indtrængende vand eller ved mørke felter på ydervæggen. Maling eller puds, der skaller af indersiden af ydervæggene, kan også være tegn på en revnet nedløbsbrønd.
Problemet forstærkes i forbindelse med regnvejr, hvor endnu mere vand trænger ud fra brønden. Jorden opfugtes, og den tilstødende kælderydervæg gennemvædes.
Der passerer omkring 50.000 liter vand gennem en tagbrønd om året. Selv hvis der er mindre revner, kan det give store mængder vand i jorden og dermed på sokkel og kælderydervægge.
Af samme årsag er en fyldt og tilstoppet nedløbsbrønd særligt kritisk. For kan vandet ikke løbe væk og ud i kloakken, så fyldes nedløbsbrønden med vand, som så nemmere kan løbe ud af evt. revner og op ud over brøndens kant.
En fugtpåvirket kældervæg har flere uheldige følgevirkninger. Puds og maling skaller af, skimmel opstår, og kælderen bliver ubrugelig til opbevaring. Er problemet særlig slemt, kan fugten trænge op i etageadskillelser og medføre råd og svamp i trækonstruktioner.
Det er ikke kun huse med kælder, der kan få skader fra en utæt nedløbsbrønd. Også huse uden kælder, med et såkaldt klaplag, eller betongulv under husets trægulve kan få problemer med fugt. Fugten kan opfugte husets sokkel og fundament så meget, at det kan give fugtskader på både vægge og gulve. Videre kan selve klaplaget også blive kritisk opfugtet, hvilket kan give risiko for råd og svamp, samt ikke mindst skimmelsvampe i gulvkonstruktionen.
Løsning på revnede nedløbsbrønde
En gammel revnet betonbrønd kan ikke repareres. Betonmateriale bliver med tiden mørt og sprødt, og det kan være svært at se de mindste revner. Selv de næsten usynlige og meget fine revner kan medføre udsivning af vand.
Løsningen er derfor at grave den gamle betonbrønd op og sætte en ny PVC-brønd eller betonbrønd i stedet. Nye brøndsystemer fås, så de kan bygges sammen med gamle systemer og tilpasses den givne højde. Det er en god idé at afslutte den nye brønd med en betonkegle øverst og lukke med et tætsluttende betondæksel eller en støbejernsrist.
Er man i tvivl om diagnosen, eller hvordan opgaven skal løses, anbefales det at rådføre sig med en kloakmand eller helt at overlade opgaven til ham.