Vild have - det skal du vide

Derfor skal du have en vild have

En vild have er med til at give noget tilbage til naturen. Ved at omlægge til vild have, kan du genskabe nogle af de levesteder, der igennem årene er forsvundet til fordel for kulturlandskabet. De danske haver har i mange år været præget af eksotiske og kultiverede planter, trimmede hække og kortklippet græs. Det kan være smukt og arkitektonisk at kigge på, men det er ikke naturligt, og det er på bekostning af de hjemmehørende arter af insekter og planter.

Kan man anlægge en vild have?

I princippet kan du bare lade din have være, og lade den forvilde selv. Der gemmer sig rigtig mange forskellige planter i din have, som, hvis de får lov, vil dukke op, blomstre og brede sig. Der vil over tid også blive tilført nye arter fx fra frø og kærner, der bliver spredt af vinden, fugle og af andre dyr. Det kan tage lidt tid før de forskellige arter indfinder sig naturligt i haven, men lader du være med at slå græsset og luge i bedene, vil du opleve hvordan urter og andre vækster stille og roligt vil dukke op mellem havens øvrige beplantning. 

3 genveje til en mere vild have:

•    Skift staudebedet ud med en blomsterblanding med hjemmehørende arter
•    Slå kun græsset der hvor du rent faktisk har brug for det, lav evt. bare stier
•    Lad grene og blade ligge urørt i bunker, gerne uforstyrret bagerst i haven
 

Er du den lidt mere utålmodige type eller står du med en hel ny have, der skal anlægges, kan du hjælpe din vilde have lidt på vej, ved at tilføje forskellige planter. Køb eller byt dig til planter, der er hjemmehørende i Danmark, og gerne arter der naturligt findes i netop dit lokalområde. Der kan være stor forskel på hvordan de forskellige planter trives rundt om i landet, ligesom jordbundsforhold spiller ind på plantevalg. Få evt. hjælp til plantevalg på planteskolen eller prøv dig frem med forskellige frø du finder i rabatter og grøfter. 

Da jordtypen i en almindelig villahave typisk er kultiveret og med et tykt lag af fuldfed muldjord med masser af næring oplagret gennem årene, kan du opleve at det kun er få udvalgte arter, der vil trives i din have. Dette skyldes at en næringsrig jord giver ulig konkurrence mellem plantearterne. Særligt de mindre og nøjsomme urter, vil bukke under for presset fra de arter, der hurtigt tager næring til sig. Ønsker du derfor en rig artsdiversitet skal du sørge for at have steder med en næringsfattig jord. Her kan det være nødvendigt at fjerne det øverste næringsrige muldlag og i stedet supplere med et mindre næringsrigt vækstlag. Dette kunne fx være vasket sand eller grus. 

Hjemmehørende planter til den vilde have:

5 hjemmehørende træer

5 hjemmehørende buske

5 hjemmehørende stauder

5 et-to-årige urter

5 urter til plænen

Det skal en vild have indeholde

Man kan diskutere, om der skal laves regler eller retningslinjer for hvad en vild have skal indeholde, og hvad der ikke må være. Ordet ”Vild” er jo netop det modsatte af det tæmmede og styrede. Det kan derfor blive selvmodsigende med regler og retningslinjer. Men da mange villahaver er et produkt af en tæmmet havekultur, kan det være nødvendigt at hjælpe haven lidt på vej i starten, og så lade naturen tage over og råde for resten. 

Skal du til at omlægge din tæmmede have til vild have, er nøgleordet diversitet. Skab så mange forskellige vilkår og muligheder som muligt på den plads, du har til rådighed. Med tiden vil din have tilpasse sig de lokale vilkår.

Sørg for en bred variation af træer, buske, et- og flerårige urter og blomster. De forskellige typer af planter giver varierende levesteder samt føde til havens forskellige dyre- og insektarter. Mens insekter, sommerfugle og bier typisk søger føde i blomster, så foretrækker andre dyr andre dele af planter, såsom bær, blade, rødder og bark. Også de døde plantedele som visne blade, dødt træ og rådne bær tiltrækker og tillader en lang række dyr, insekter og svampe at indfinde sig i haven, så lad endelig stubbe, grene og blade ligge.

Gode  gemmesteder:

•    Kvasbunker
•    Bladbunker
•    Stenbunker og diger
•    Gamle træstammer og -stubbe
•    Tætte krat og buskadser
•    Høje træer
 

Gemmesteder, redemuligheder og overvintring er vigtigt i den vilde have, for at dyr, insekter bier og sommerfugle bliver i haven og kan formere sig år efter år. Sørg derfor for, at der er områder i haven, der står uforstyrrede og med gode muligheder for at gemme sig. Kvas- blad- og stenbunker er gode gemmesteder for både større og mindre dyr og insekter. Også gamle stammer i forrådnelse kan indeholde gode rede- og overvindringsmuligheder for biller og andre smådyr. Tænk også i flere niveauer. Nogle dyr foretrækker tæt krat ved jorden, hvor andre foretrækker de høje åbne trækroner.

Pleje af den vilde have

Selvom en vild have ikke kræver meget pleje, er der dog stadig nogle opgaver i løbet af året. Alt efter hvordan din have er anlagt eller har udviklet sig, vil du opleve, at der måske skal tyndes lidt ud i de kraftigt voksende planter, eller at havegangen vokser til. Har du anlagt vilde blomster- eller græsbede, kan det være nødvendigt at slå dem ned en gang eller to om året alt efter type, for at sikre en rig blomstring de efterfølgende år.

Opgaver i den vilde have:

• Tynd ud i de kraftigste planter. Der skal være både lys, luft og plads til de mere nøjsomme planter.
• Sørg for at havegangen til og fra huset ikke vokser til og at der er sikkert at færdes.
• Slå græs og urter ned en eller to gange om året og fjern afklippet.
• Slå stier i haven et par gange årligt, hvis der er behov.
• Sikre overvintring til havens dyr, fx kvas- og bladbunker

I bund og grund gælder det om at imitere naturen i den pleje, du udfører. I naturen vil større dyr, som fx hjorte, naturligt græsse engene, spise nye skud og bide knopper af træer og buske. De er på den måde med til at give lidt lys og luft til de små urter, der lever mellem græsserne, forhindre at skovene vokser helt til, og de ”beskærer” buske og træer og forhindrer dem dermed i at tage overhånd.

Det er ikke alle, der har hjorte og andre større dyr til at klare udtyndingen og afgræsningen, så her må du selv gå til hånde og hjælpe lidt til. Tænk på at din pleje skal sikre en så stor biodiversitet som muligt, og at det er vigtigt, at der er så mange forskellige typer levesteder som muligt. 

Plejen af din vilde have skal derfor bestå i at sikre, at de forskellige biotoper ikke forsvinder. For eksempel skal du sikre at de største planter i haven ikke skygger for de områder og planter der er lyskrævende.

Det må du ikke i en vild have

Der er særligt to ting, der ikke hører til i den vilde have. Gødning og sprøjtemidler. Men der er også andre unødige ressourcer og materialer, du skal have fokus på, når du har vild have. 

Som nævnt hører gødning og sprøjtemidler ikke hjemme i en vild have. Gødning vil give for meget næring til de stærkeste arter, der vil udkonkurrere de mindre stærke og man vil opleve et fald i biodiversiteten. Man ønsker altså en næringsfattig jord, hvor de mest nøjsomme arter har en chance for at etablere sig. Gødning kommer i mange former, og det er ikke kun kunstgødning, du skal undgå. Selv en naturlig hjemmelavet kompost kan skabe ubalance i det naturlige indhold af næringsstoffer. Komposten bør du derfor holde til køkkenhaven og lade planterne sørge for sig selv, som de ville gøre i naturen. 

Sprøjtemidler hører selvsagt heller ikke til i den vilde have, da man ved at sprøjte ødelægger den naturlige spredning og vækst af de forskellige planter. Sprøjtemidler kan derudover skade det mikroliv, der findes i haven og i jorden, samt sive ned til grundvandet. Også hjemmelavede ukrudts- og skadedyrsmidler skal du holde dig fra i den vilde have, da de langt hen ad vejen tilfører unaturlige midler til naturen.

I det hele taget skal du være varsom med at tilføje unødige ressourcer. Det kan selvfølgelig være nødvendigt at tilføre materialer i form af sten, sand og planter hvis du starter fra bunden, men tænk over, hvor det du tilfører kommer fra. Brug fx marksten i stedet for hugget og forarbejdet granit og vælg planter, der ikke behøver at gro i spagnum.

Det bæredygtige aspekt 

Den vilde have handler for de fleste først og fremmest om biodiversitet og om at bruge færre sprøjtemidler, men vores haver har faktisk også en påvirkning på vores samlede CO2-udledning.

Vi laver mange aktiviteter i vores have, som kræver maskiner, der bruger benzin og strøm og det koster alt sammen i det samlede regnskab. Derudover bruger vi også tid på at køre haveaffald på genbrugspladsen. Selvom det kan virke som småting, så løber det hele op i vores samlede CO2-regnskab.
En sekundær faktor er at vores haver faktisk er med til at opfange CO2 fra luften omkring os. Nu mere plantemasse vi har i vores have nu mere CO2 kan der opmagasineres. 

Også mange af de materialer og ressourcer vi tilfører haven udleder CO2, når det produceres, udvindes og fragtes. Fx er udvinding, forarbejdning og fragt af spagnum en enorm CO2-synder. Årligt fragtes der også flere millioner ton sten og granit fra hele verden til Danmark, for at blive brugt i haver og på vejarealer, både fragt, udvinding og bearbejdning koster i CO2 regnskabet.

Vær derfor ekstra kritisk når du vælger materialer til din have, hvis du vil gå den bæredygtige vej. Vælg fx materialer der er certificerede, lokale eller på anden måde dokumenteret bæredygtige.