Hvad dækker begreber som vindueskarm og en vinduesplade over?

Den vandrette plade under et vindue, som man fx sætter potteplanter på, kaldes ofte i daglig tale for en vindueskarm. Men rent faktisk er denne betegnelse ikke helt korrekt, da den i fagsprog kaldes for en vinduesplade. En vindueskarm er i fagsprog hele den ramme/karm, hvori selve vinduesrammerne eller ruderne sidder, og altså ikke den nedeste del af konstruktionen omkring et vindue, hvor du typisk stiller dine potteplanter og nipsting.

Flere forhandlere har da også valgt at kalde vinduesplader for "vindueskarme" i deres markedsføring, da det typisk kun er fagfolk, der kalder dem for ”vinduesplader”. Du kan også støde på, at de bliver kaldt "vinduesbundstykke", så det er med at holde tungen lige i munden, når du skal ud og finde materialer til den del af konstruktionen omkring vinduet, der udgør den nederste del. 

Hvilke materialer egner sig til vinduesplader?

Tidligere bestod de fleste vinduesplader af brædder, der var limet sammen til en plade og høvlet. Ofte var de hvidmalede og sat sammen med selve vindueskarmen. 

I dag er det mere udbredt, at vinduesplader er udført i massivt træ, melamin eller et træprodukt, så som MDF eller en spånplade med laminat. De ses også, at de består af plade af vandfast krydsfinér, som er beklædt med klinker, fliser eller mosaik. 

Vinduespladen kan sagtens være muret op som en del af væggen under vinduet. Hvis en vinduesplade er udført i mursten, vil stenene være lagt i et rulskifte, som enten er pudset eller filset.

Endeligt findes der en række materialer af sten, som fx marmor, granit, travertin, terrazzo og skifer, der også er egnet.

Hvilken funktion har en vinduesplade?

Vinduespladen er den vandrette afsluttende del af vinduet, der giver det en pæn og harmonisk afslutning. Derudover har Vinduespladen har en praktisk funktion, da den lukker eller afslutter muren, der er under vinduet. Endeligt, så har vi en tradition for at bruge vinduespladen til at stille grønne planter og nips på.

I nyere byggeri er det også blevet populært at lave vinduespladerne lidt større, så de kan fungere som en siddeplads, hvor man har udsyn til både ude og inde på samme tid. 

Dækker vinduespladsen for meget for radiatoren, så varmen har svært ved at stige op og fordele sig ordentligt i lokalet, kan man skære en slidse på et par centimeter i bredden i pladen, så varmen fra radiatoren uhindret kan stige op. 

Det samme gælder, når vinduespladen er bred for at gemme radiatoren lidt af vejen. 
I stedet for en bred vinduesplade, der skjuler radiatoren, kan du vælge at opsætte en radiatorskjuler, som går hele vejen ned til gulvet. Disse kan fås i mange forskellige mønstre, som alle har lufthuller, der tillader varmen at strømme igennem.

Hvad skal du overveje, når du vælger vinduesplade?

Inden du vælger materiale til husets vinduesplader, er det en god idé at tænke på, hvad du gerne vil have til at stå i vinduet, og hvor stor pladen skal være. Hvis du vil forvandle vindueskarmen til en hyggelig niche med siddeplads, skal pladen fx kunne holde til den ekstra belastning, og du skal også sikre dig, at den sidder forsvarligt fast.

Vil du gerne bruge vinduespladen til potteplanter, skal den kan tåle at få vand. Selvom dine planter står i tætte potter, er der en risiko for, at du med tiden vil få skjolder. Her vil en MDF plade fx ikke være ideel.

Massivt træ er mere holdbart og nemmere at reparere, hvis det fx bliver vådt, da skjolder og skrammer kan slibes væk. Ulempen ved massivt træ er, at såvel vinduesplader og vindueskarme udsættes for meget sollys og dermed også temperatursvingninger. Hvis de er udført i malet træ, vil der med tiden kunne opstå revner, når træet arbejder som følge af de skiftende temperaturer, og det kræver lidt vedligeholdelse.

I dag er mange vinduesplader lavet af MDF-plader, da materialet blandt andet er overkommeligt i pris og nemt at arbejde med. I forbindelse med renovering ses også, at vinduesplader i ældre huse bliver udskiftet til MDF-plader. Krydsfinér er ligeledes overkommeligt i pris.

Krydsfinér og MDF-plader flækker eller arbejder ikke på samme måde som massivt træ, hvilket er en fordel. Til gengæld er disse materialer, og især MDF, skrøbeligt over for vand, og er de først svulmet op efter vandpåvirkning, står de ikke til at redde. 

Forskellige stenmaterialer som fx marmor, terrazzo, skifer eller granit, er meget hårdføre og bliver ikke på samme måde som træ påvirket af sol og varme. I det hele taget kræver de minimum vedligeholdelse, men de har også ulemper. For eksempel ligger prisen i den dyre ende.

Vælger du kalkholdige materialer, så som skifer, sandsten, marmor eller terrazzo, tåler de ikke at blive udsat for syre, og de er i det hele taget meget modtagelige over for de skjolder, der kan komme fra fugten fra potteplanter. Kalkholdige stenarter må ikke rengøres med syreholdige rengøringsmidler så som afkalkningsprodukter, da du ødelægger overfladen ved at gøre det. Granit tåler derimod stort set alt.

Nogle vinduesplader er lavet af en plade af vandfast krydsfinér, som er beklædt med klinker, fliser eller mosaik. Det kan være en flot løsning, men den kan give problemer med revner i fugerne, og den kan også være svær at holde ren, da skidt og snavs ofte sætter sig i fugerne.

Kan du selv montere vinduesplader? 

Er du lidt fingernem, kan du sagtens selv udskifte og montere vinduesplader, men vær obs på, at lysningen nødvendigvis ikke er vinkelret. Hvis du vil have et pænt resultat, så vær grundig i din opmåling. 

De fleste nye vinduer har i bundkarmen en not, hvor vinduespladen kan skubbes ind i, hvilket gør arbejdet betydeligt nemmere og sikrer en pæn afslutning. Sørg for at lægge en streg silikonefugemasse ind i bunden af noten, inden du trykker pladen fast. Har vinduet ikke en sådan not, kan vinduespladen stødes op til bundkarmen og evt. afsluttes med en liste.

For at undgå træk, skal du lægge isolering, fx en isoleringsstrimmel, ind i åbningen under pladen. Sørg også for at lægge en silikonefuge i samlingen under vinduespladen, så konstruktionen bliver tæt.