Vokseværk: Så meget er nye huse vokset i størrelse

Stort boligareal rammer klimaet

Når der bygges større, kræver det flere ressourcer til materialer og energi.

– Det er positivt at se, at kurven ser ud til være knækket for rækkehuse og lejligheder. Men det er en udfordring – set fra et bæredygtighedsperspektiv – at enfamiliehusene fortsætter med at vokse i størrelse, da det giver et meget stort træk på klima- og ressourcekontoen. I forvejen er danskerne blandt dem, der har det største boligareal pr. person i Europa, siger Simon Kofod-Svendsen, projektchef i Realdania.

Større stuer, større værelser og flere badeværelser i nye parcelhuse

Det hænger bl.a. sammen med voksende velstand, forklarer Claus Bech-Danielsen, professor ved BUILD, Aalborg Universitet.

– Gennem hele det 20. århundrede er enfamiliehuse vokset og vokset. Der kom flere og flere velstandsgoder. Der bliver ikke bare større stuer og større værelser, men der kommer også flere toiletter og badeværelser, siger Claus Bech-Danielsen og uddyber:

– Gæstetoiletter kom ind sidst i 1960'erne, og i løbet af 1970'erne voksede køkkenalrummet frem som det centrale, store rum, forklarer Claus Bech-Danielsen og peger på, at et andet eksempel på en velstandsgode er sauna, som nogle huse begynder at få i slutningen af 1960'erne, men som senere bliver nedlagt igen.

Derfor er danske huse blevet større

Tilbage i 1950'erne blev der stadig bygget statslånshuse, hvor der var restriktioner på bl.a. husets størrelse.

Men ordningen ophørte i 1958, og i 1960'erne og 1970'erne blev der bygget hundredtusindvis af nye parcelhuse. Ny byggeteknik og præfabrikerede elementer var blandt årsagerne til, at byggeriet blev hurtigere og billigere – og som regel også større.

Husene blev bygget til, at der kunne bo en familie. Der skulle være et soveværelse og plads til to børn, som fik deres eget værelse. Først var børneværelser blot et lille kammer, hvor børnene kunne sove, men med tiden blev de større og større.

Størrelse er ikke alt

Selvom der er blevet god plads til børnefamilierne i de store, nybyggede typehuse, er udviklingen ikke kun positiv, mener Pernille Hjorth, redaktionsleder i Danske BoligArkitekter.

– Det er ærgerligt, at der er så stort fokus på størrelsen. Fok tror ikke, de kan få hverdagen til at fungere på 160 kvadratmeter. Men det kan de. For det handler ikke kun om antallet af kvadratmeter, men også om kvaliteten af de kvadratmeter, du bygger.

– Gennemtænkte planløsninger og rum med flere funktioner kan give en oplevelse af rummelighed uden at øge arealet. Bygger man lidt mindre, frigiver det samtidig mulighed for at prioritere bedre materialer, holdbare løsninger og en arkitektur, der er tilpasset den enkelte families behov, siger Pernille Hjorth. 

I dag er der typisk følgende i et nybygget hus: 

• Stort køkkenalrum
• To børneværelser
• Ekstra børneværelse eller kontor
• Soveværelse
• Opholdsstue
• To badeværelser
• Bryggers
• Evt. walk in closet

Køkken blev til køkkenalrum

Husenes voksende størrelse skyldes dels, at planløsningen i husene ændrede sig:

- I 1960'erne havde man det lukkede køkken, men det voksede efterhånden, og spisepladsen blev større og større. På et tidspunkt opdagede man, at det egentlig var mærkeligt, at man havde et køkken med en spiseplads lige ved siden af spisestuen med et spisebord, og så væltede man væggen og gjorde det til et åbent køkkenalrum, fortæller Claus Bech-Danielsen.

Og køkkenalrummet er ikke gået af mode endnu. Det er blevet til samlingspunktet i husene i modsætning til tidligere, hvor det var stuen.  

Så mange huse blev der bygget