En af påstandene om danskernes køkken er, at de hvide køkkener er mest populære. Illustration: Mette Ehlers
PÅSTAND 1: De hvide køkkener er stadig mest populære – især i Jylland og provinsen
Mette Mechlenborg: Der er behov for langtidsholdbare køkkenløsninger, så derfor er hvid stadig i spil. Men træ og marmor er på vej ind. Det er nok mere et storbyfænomen, men det kommer også til de jyske køkkener – en no bullshit og klassisk holdbar køkkendesignindstilling.
Dorthe Theilade: Sandt – jyderne er stadig der, men der rykker andre tendenser i metropolerne, fx Milano, som slår an i København og Aarhus, det har dog en vis indkøringstid, før det når ud i yderområderne. Men de hvide køkkener er det sikre valg, som også dur, hvis din bolig skal sælges. Og der holder jyderne mere på pengene end københavnerne, hvor der skal være sammenhæng mellem, hvor meget man investerer i et køkken og en evt. salgspris på éns hus. Og der er snedkereret træ og marmor i køkkenet dyre løsninger, som alt andet lige er lettere at sælge i og omkring Hovedstaden, hvis ikke det bliver erstattet af et nyt køkken ved indflytning.
PÅSTAND 2: Det kan ikke betale sig at købe et dyrt køkken – indmaden i skabene er alligevel den samme
Mette Mechlenborg: Det ved jeg ikke.
Dorthe Theilade: Falsk – indmaden er meget forskellig. Fx er skinner og beslag af en bedre kvalitet i et dyrere køkken, og det er jo netop disse dele, som går i stykker ved massivt og vedvarende brug. Og på det felt har et dyrere køkken altså en markant bedre kvalitet. Fronterne er desuden kraftigere og udført i materialer, der tåler mere slitage.
PÅSTAND 3: Samtalekøkkenet er yt – nu vil vi igen have køkkener, hvor vi kan lukke døren
Mette Mechlenborg: Delvis sandt. Vi begynder at lukke lidt igen, for efter finanskrisen har vi ikke alle den luksus, at vi har kæmpe rum at boltre sig i. Halvmuren og semiafdelingen opstår, for vi ved godt, at de sjoveste fester foregår i det lukkede køkken. Her kan vi have intimt samvær med alle dem, der ikke gider synge ind i en hårbørste for fuld skrald på dansegulvet i stuen, når der er fest.
Dorthe Theilade: Sandt. Det ser vi mere og mere. Vi ønsker ro og fokus på madlavningen i køkkenet og er trætte af den åbne planløsning med støj fra tv og opholdsstue. Mados i hele huset og støj fra køkkenet er også en ulempe. Jeg ser en tendens til at lukke af med en transparent glasvæg for stadig at bevare rumligheden, lyset og kontakten til resten af familien.
OBS! I en undersøgelse, som YouGov har lavet for Videncentret Bolius i december 2016, svarer 58 procent, at de helst vil have et køkkenalrum, mens 35 procent foretrækker et separat køkken. 7 procent ved ikke.
PÅSTAND 4: Danskerne indretter dyre køkkener, men laver aldrig mad i dem
Mette Mechlenborg: Falsk. Denne myte har altid huseret. Vi har mange gange blæst til slut for danskernes madlavning, men vi har en stærk tradition for ’middagen’ i Danmark. Det er en stolt hverdagstradition, som definerer os, så det er en myte.
Dorthe Theilade: Falsk. Folk søger tilbage til de gamle nærværsværdier som tryghed osv., og der er det at lave mad en del af pakken.
PÅSTAND 5: IKEA er det mest populære køkken i DK, og kvaliteten er lige så god som de mellemdyre køkkener
Mette Mechlenborg: Faktum er i hvert fald, at IKEA ikke har det mindste svært ved at komme af med sine køkkener. Især ikke nu, hvor man kan skifte fronter og greb. Jeg tror, IKEA og de speciallavede frontløsninger vil presse de mange mellemkøkkenløsninger på markedet ud, for på denne måde får du design og individualitet, der er til at betale.
Dorthe Theilade: Sandt – med modifikationer. Du får rigtig meget for pengene, og i dag er der mange muligheder for at få skabt dine egne individuelle låger, så du får billigere indmad i køkkenskabene, men personligt design på fladerne. Og det tiltaler mange.
Er danskernes køkkener blevet fyldt til randen med gadgets? Illustration: Mette Ehlers
PÅSTAND 6: Vi bruger masser af penge på gadgets, fx ovne med indbyggede opskrifter og intelligente køleskabe
Mette Mechlenborg: Falsk. Hvis der er salg i det, så bliver det ikke brugt, for der er altid problemer med elektronik. Og skal elektronik virke i et køkken, skal det understøtte vores hverdag og aflaste os, for vi er i forvejen så pressede tidsmæssigt.
Dorthe Theilade: Generelt var vi mere gadget-glade før krisen, men der er en teknologisk udvikling, der banker på. Du kan få flere og flere intelligente produkter, men den tendens har præg af at være lidt liragtigt, og det er ikke noget, der tiltaler den øverste kundegruppe, der går all in på kvalitet, nærhed og stoflighed. Og der er teknisk gadgetlegetøj ikke interessant, men det er så til gengæld en dampovn, fordi den bevarer vitaminerne i maden, når den tilbereder økomaden.
PÅSTAND 7: Før finanskrisen brugte nogle flere hundredetusinde kroner på et nyt køkken. Men det er ikke sådan længere
Mette Mechlenborg: Køkkenet er meget in og hænger tæt sammen med middagen som tradition. Og her er fokus skiftet fra dyre, blærede showroom til funktionalitet og klassisk husholdnings-dna. Håndværket – både madlavningen og den specialsnedkererede bordplade – er i fokus og matcher vores værdier omkring at handle lokalt og økologisk.
Dorthe Theilade: Både-og. Et gennemsnitskøkken fra fx et mellemdyrt køkkenfirma koster 100.000-150.000 kr., og den model vælger mange. Men kigger vi rent på hovedstadsområdet, så bruges der ikke sjældent op mod 400.000-500.000 kr. på et nyt køkken. Så på mange måder bruger folk stadig lige så mange penge på deres køkken som før krisen, men vi bruger pengene på en anden måde – mindre pral, mere kvalitet, kan du sige.
PÅSTAND 8: Skuffer er mere praktiske og mere funktionelle end skabe, og overskabe er helt yt
Mette Mechlenborg: Der reklameres i hvert fald meget for skuffer, der kan alt muligt, og som er smarte under kogeøen. Men jeg spår overskabene en ny popularitetsperiode.
Dorthe Theilade: Både og. Skuffer er mere praktiske end skabe med faste hylder, men de er også dyrere, så mange vælger en kombination, hvor det giver mening. Men overskabe er totalt in, især, hvis du har et rum, hvor du kan få skabene til at gå helt til loft. Men her taler vi ikke om 60x60-skabe fra 1970’erne, hvor man fik lågen i hovedet, men høje, slanke overskabe, der giver stil og format til rummet og samtidig er praktisk.
Fremtidens køkkener kan måske ændre sig i takt med en voksende tendens til at købe sit mad ude. Illustration: Mette Ehlers
PÅSTAND 9: Køkkener bliver mindre vigtige i fremtiden, fordi vi oftere spiser takeaway og convenience
Mette Mechlenborg: Måske for en lille del, primært singler i København. Dem, der rejser meget, kan måske leve uden et køkken inden for 10-15 år, og det kan økonomisk godt betale sig at købe mad ude. Men middagen og måltidet er så stærk en kulturel og social foranstaltning, og det vil også holde køkkenet i live.
Dorthe Theilade: Dem, som køber køkkener, er jo typisk dem, som har børn og et familieliv og en hverdag, der skal hænge sammen. Her er ikke overskud til at tage ud hver aften.
Unge singler i byerne er måske mindre madlavende, men det er et vigtigt signal at kunne lave mad i dag. Det viser, at du har styr på dit liv, når du bager og sylter i dit køkken.
PÅSTAND 10: Corian er danskernes foretrukne bordplade
Mette Mechlenborg: Ja, man ser den ofte. Men den er blevet symbolet på god smag og har det der nye look, der samtidig indgår i klassiske køkkener.
Dorthe Theilade: Falsk. Materialet Corian passer ikke helt ind i tidens trend om oprindelighed, nærvær, reelle materialer. Corian er et kunstigt akrylmateriale fremstillet af et kompositmateriale bestående af trihydrat-aluminium, pigmenter og akrylharpiks, og det harmonerer ikke med danskernes stigende ønske om bæredygtige materialer som træ og natursten.
