Radon er en sundhedsskadelig radioaktiv gas, der trænger op fra undergrunden og ind i vores boliger, uden vi kan se eller mærke det. Måske derfor er problemer med radon i boligen forbundet med en del myter. Find ud af, hvad der er sandt og falsk omkring radon her.

Test risikoen for radon i dit hjem og køb radonmålere med rabat på radonfrithjem.dk

1: Radon kan give hovedpine og mavebesvær

Nej. Du kan hverken føle, lugte, smage eller se radon, og det er heller ikke blevet påvist ved videnskabelige undersøgelser, at radon kan give anledning til hverken hovedpine eller mavebesvær. Til gengæld kan radon efter mange års eksponering udvikle sig til lungekræft.

En undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet i samarbejde med Risø DTU, Statens Institut for Strålebeskyttelse, Kort & Matrikelstyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland (GEUS), viser, at radon med al sandsynlighed også kan kædes sammen med akut lymfatisk leukæmi (børneleukæmi). Undersøgelsen er dog ikke så fyldestgørende, at den kan kæde radon sammen med leukæmi med 100 procent sikkerhed.

Døjer du med hovedpine eller andre gener efter at have opholdt dig i dit hjem over længere tid, tyder det på, at du har et andet problem med dit indeklima, som du bør få gjort noget ved.

2: Huse med kældre har størst problemer med radon

Nej, det har de ikke nødvendigvis, medmindre kælderen bruges til beboelse. Har du kælder, vil den fungere som en buffer, der er med til at forhindre radon i at trænge op i stueplan og dermed beboelsesdelen af dit hus. Dog kan en trappeopgang fra kælderen og op i huset komme til at fungere som en skorsten, der trækker radon op, og derfor er det vigtigt, at du har en kælderdør, der lukker helt tæt.

Hvis du har indrettet kælderen til beboelse, er det en god idé at tage radon alvorligt. Det skyldes bl.a., at kældre generelt er dårligt ventileret, hvilket kan betyde, at radonniveauet i kælderen risikerer at stige. Det kan i det hele taget frarådes at bruge kælderen til beboelse, da det er svært at få et godt indeklima i den.

3: Radon slår flere ihjel end trafikken

Ja. Siden 2009 har radon hvert år været skyld i flere dødsfald end trafikken, hvis man tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens tal, der viser, at radon estimeret er medvirkende til 300 dødsfald årligt. De 300 dødsfald er forbundet med en del usikkerhed, da ”radon” ikke fremstår som årsag på dødsattesten.

Hvis man medtager den statistiske usikkerhed i regnestykket, ligger antallet af radonrelaterede dødsfald mellem 200 og 900 om året. Til sammenligning var antallet af dræbte i trafikken i 2017 på 183.

4: Hvis du bor i en nybygget bolig udgør radon ikke en sundhedsrisiko

Selvom du bor i et nybygget byggeri, kan forhøjede radonniveauer sagtens være et problem.

I 1998 fastsatte myndighederne en vejledende grænseværdi på 200 Bq/m3 i indeluften i boliger. Denne vejledning har været med til at begrænse mængden af radon i nyere bygninger. Undersøgelser viser imidlertid, at ikke alle nybyggede boliger kan leve op til den anbefaling.

I det nyeste bygningsreglement er det blevet et lovkrav at sikre boliger mod radonindtrængning således, at niveauet ikke overstiger 100 Bq/m3. Det er dog ikke indført standardprocedurer for, hvordan du tester nybyggede boliger for radon, og derfor er det ikke alle nybyggede boliger, der efterlever dette krav.

5: Radon er kun farligt for rygere

Nej. Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon hvert år er skyld i 300 dødsfald forårsaget af lungekræft, hvoraf størsteparten er rygere. Men ikke-rygere risikerer også at få lungekræft som følge af for meget radon i boligen.

Rygere og ikke-rygere forøger deres risiko for lungekræft med samme faktor, når de udsættes for radon. Men da rygere i forvejen har 25 gange større risiko for at pådrage sig lungekræft end ikke-rygere, er det især kombinationen af rygning og radon, der medvirker til størsteparten af de radonrelaterede dødsfald.

LÆS OGSÅ:Radon i boligen