1. Vælg en varmepumpe fra Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper. Varmepumpelisten har kun varmepumper, der er testet af et uafhængigt laboratorium.
  2. Kig på varmepumpens SCOP, hvis det er angivet. SCOP viser, hvor energieffektiv en varmepumpe er over et helt år og tager højde for temperaturudsving. SCOP er den bedste måde at sammenligne varmepumper på - jo højere SCOP, jo bedre er varmepumpen til at producere varme. En høj SCOP for væske til vand- (jordvarme) og luft til vand-varmepumper er 5-5,5 og for luft til luft-varmepumper over 6.
    SE TEMA: Varmepumper
  3. Tjek, hvilken udendørs temperatur varmepumpen er beregnet til. Varmepumpen skal kunne klare en temperatur på mellem -15 og -30 grader.
  4. Vælg en varmpumpe med behovsstyring. Med behovsstyring tilpasser varmepumpen sin kapacitet efter dit forbrug.
    LÆS OGSÅ: Varmepumper
     
  5. Vælg en varmepumpe med en akkumuleringstank, hvis varmepumpen opvarmer vand til radiatorer og brugsvand (fås ikke luft til luft-varmepumper). Tanken er et slags batteri eller en buffer. Varmepumpen sørger for, at vandet i tanken er varmt, så det kan anvendes, hvis der er et kort behov for varme. På den måde undgår du, at varmepumpen skal tænde og slukke hele tiden. De fleste moderne varmepumper har en indbygget akkumuleringstank.
  6. Indhent altid mindst 2-3 tilbud på en ny varmepumpe. Kontakt altid en installatør, der er VE-godkendt eller med i varmepumpeordningen VPO - på den måde sikrer du, at installatøren har de nødvendige beregningsredskaber til at dimensionere dit anlæg rigtigt. Du kan med fordel anvende den frivillige standard DS 1150 som aftalegrundlag mellem dig og installatøren.
    LÆS OGSÅ: Tilbud fra håndværkere
     
  7. Opsætning af en ekstra energimåler (bimåler) og temperaturmåler til at overvåge driften. Der er krav til en bi-måler, hvis forbruget er højere end 3000 kWh. Med energimåleren (bimåleren) kan du se, hvor meget strøm (kWh), der går til at opvarme dit hus med varmepumpen, så du kan se, om dit forbrug evt. er for højt.