Bedre plads til pindsvin og sommerfugle, når naboer går sammen

Biodiversitet er variationen af alt liv på jorden, herunder alle dyre- og plantearter, fugle, insekter, blomster, svampe, bakterier og deres omgivelser. Med andre ord bruges begrebet til at beskrive det indbyrdes samspil disse livsformer imellem. 

Lav biodiversitet betyder, at mange dyre- og plantearter har svært ved at formere og udvikle sig på tværs af deres levesteder, og høj biodiversitet er en stor forekomst af varieret artsrigdom på et givent område. Men hvorfor er biodiversitet så vigtig for os?

Biodiversitet er vigtig for at sikre de økosystemer, som vi mennesker er afhængige af. For eksempel giver et rigt dyre- og planteliv os frisk luft og rent vand, som gør jorden frugtbar, så vi kan leve af og med den.

Ved at give plads til naturen og forbedre levestederne for dyr og planter skabes der balance i naturen og gør den mere modstandsdygtig over for klimaforandringer og andre ydre påvirkninger. 

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

De seneste år er der kommet mere fokus på biodiversitet og vilde haver. For mange handler det om, hvad man kan gøre i sin egen have for at hjælpe insekter og smådyr ved at plante hjemmehørende arter eller lade græs og tidsler vokse lidt mere vildt.

Men der er også steder, hvor folk går sammen om at skabe fælles tiltag, der skal forbedre forholdene for insekter, dyr og planter.

I Åbyhøj ved Aarhus er en gruppe naboer fx gået sammen om at skabe en sommerfuglekorridor, der gør det nemmere for sommerfugle at bevæge sig gennem bydelens haver.

– Vi var nogle stykker, som havde arbejdet med biodiversitet i vores egen have, men vi synes, at det gav mening, hvis vi var flere, der gav sommerfuglene nogle gode steder at tanke op, fortæller Stine Mathiesen, der er en del af foreningen Grønne Nabofællesskaber og var med til at tage initiativ til korridoren.

– Vi skrev bl.a. et lille eventyr om en sommerfugl, der skulle fra den ene ende af byen til den anden, som vi delte ud til folk i lokalområdet. Derudover fik vi hjælp fra Danmarks Naturfredningsforening til at lave en guide, der viste, hvad man helt konkret kunne gøre i sin have, forklarer hun.

For at skabe overblik over, hvor mange haver der var med i sommerfuglekorridoren, blev der hængt et kort over byen op på det lokale bibliotek. Her markerede mere end 150 haveejere med et lille klistermærke, at deres have var en del af korridoren.

Ingen have er en ø

Netop det med at være flere, der arbejder sammen om at give naturen bedre forhold i stedet for at se sin have som en isoleret ø, giver god mening, forklarer Christina Kaaber-Bühler, der er direktør og naturvejleder i foreningen Vild Med Vilje.

– Når flere naboer går sammen om at gøre deres haver mere naturvenlige, stiger chancen for at få besøg af både pindsvin, sommerfugle og fugle – nogle af de dyr, mange synes er sjove og hyggelige at se på.

For selvom vores egen have stopper ved skellet til den næste grund, så er det ikke helt sådan, man ser på det, hvis man er et pindsvin eller en guldsmed.

– Set fra naturens perspektiv er fordelen ved, at flere i et lokalområde arbejder sammen om nogle mere ”vilde principper”, at det kan skabe et større samlet areal og en større mangfoldighed i levesteder. Det giver flere muligheder for føde, vand, ly og overvintring.

Forskellige typer levesteder på et større område gør også insekter og andre dyr mindre udsatte, hvis der er perioder med ekstreme vejrhændelser som tørke eller meget regn. Én have kan være hårdt ramt, mens en anden, der er indrettet anderledes, stadig tilbyder skygge, fugt eller nektar. 

– Det øger chancen for, at arter overlever lokalt. Jo større og mere varieret det samlede areal er, jo mere robust og stabilt bliver økosystemet, siger Christina Kaaber-Bühler.

Vigtige korridorer og trædesten

En fordel ved at være mange haveejere, der går sammen om at sætte fokus på biodiversitet, er også, at haverne kan fungere som forbindelser i landskabet og skabe trygge passager for dyr som pindsvin, insekter og fugle.

I fagsprog kalder man forbindelserne mellem naturområder for korridorer og trædesten. Korridorer er en betegnelse for mere sammenhængende områder, og trædesten bliver ofte benyttet om lidt mere spredte åndehuller.

– I dag er store, sammenhængende naturområder sjældne, så vilde haver i både by og land bliver vigtige som grønne korridorer og trædesten. Hvis vi havde nogle kæmpestore, lækre naturområder, der var fuldt fungerende økosystemer i sig selv, ville det selvfølgelig være bedst. Men dem har vi bare meget få af, siger Christina Kaaber-Bühler.

Forbindelser i landskabet

Når man kigger på Danmark fra dyrenes og planternes perspektiv, er der en række barrierer, som kan være svære at forcere. Blandt andet bygninger, store marker, veje og parkeringspladser.

– Et område med kortklippet græs giver fx ikke meget, som insekter kan leve af, forklarer Beate Strandberg, der er seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Forbindelserne i landskabet kan også gøre det nemmere for insekter, padder og andre dyr at flytte sig og udveksle gener med dyr i andre områder, hvilket er vigtigt for deres overlevelse.

– Derfor giver det rigtig god mening at være en gruppe, som går sammen og tænker over, hvordan man kan skabe nogle gode passager for dyrene, fx ved at sørge for, at der er krat, træer, hjemmehørende planter og vand, siger Beate Strandberg.

Hjemmehørende planter er gode for mange insekter og andre dyr, da de har tilpasset sig den danske natur gennem tusinder af år. Der findes dog også ikkehjemmehørende arter, som er gode fødekilder for insekter.

På hjemmesiden findplanten.dk kan du finde konkrete råd om, hvad der vil være godt at plante i haven, baseret på de lokale forhold. Siden er udviklet af Aarhus Universitet og støttet af 15. Juni Fonden.

5 planter, som gør insekter glade:

• Blåhat
• Kællingetand eller rundbælg
• Timian eller merian
• Almindelig røllike
• Vild gulerod. 

Kilde: Beate Strandberg, seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Haverne og den omkringliggende natur

Hvis man vil skabe mere vilde haver med fokus på biodiversitet, er der flere steder, man kan sætte ind. Overordnet er der dog to veje at gå – og det gælder også, hvis man er flere, der går sammen, forklarer Christina Kaaber-Bühler fra Vild Med Vilje.

– Den ene vej er at lave generelle tiltag: Sørg for hjemmehørende planter, dødt træ, sten, vand, blomstrende buske, store træer, og lad det hele vokse lidt mere vildt. Det tiltrækker hurtigt dyreliv, og der vil næsten altid være arter, der flytter ind, siger hun.

Den anden vej er mere målrettet, men den kræver ofte lidt mere. Her handler det om at spejle den omkringliggende natur og sætte fokus på de arter, som allerede findes i området. 

– Uanset om du bor på vestkysten eller midt på Frederiksberg, kan I undersøge, hvilke arter og naturområder der findes tæt på jer, og tilpasse haverne derefter, siger Christina Kaaber-Bühler.

Blandt andet kan man via den gratis offentlige database arter.dk se, hvilke dyr og planter der er registreret i nærheden. Her kan man også se, om der er truede eller sjældne arter, som har særlige behov.

– Det bliver ekstra meningsfuldt og sjovt, når man i fællesskab sætter sig nogle mål om at se en bestemt art, og det faktisk lykkes. For eksempel hvis man pludselig ser den aurora-sommerfugl, som man har prøvet at tiltrække.

Pas på med frøblandingerne

Når man kaster sig ud i et fælles biodiversitetsprojekt, kan det også være en god idé at tænke over, hvilke planter og urter man kaster sin kærlighed på. For eksempel skal man passe på med at fylde indkøbsvognene i supermarkedet med en masse ’vilde’ blomsterblandinger, som man deler ud til naboerne.

– Man skal i hvert fald være opmærksom på, hvad der er i blandingerne. En del bliver skuffede over resultatet. Tit er de her strø-selv-blandinger ikke særlig velkomponerede og består af en række planter, som har meget forskellige præferencer i forhold til deres levested, forklarer Beate Strandberg, seniorforsker ved Aarhus Universitet.

– Ofte er der også en overvægt af etårige planter, hvilket ofte betyder, at man skal gentage såningen hvert år, siger hun.

I stedet kan det være en god idé at vælge flerårige urter, der passer til de jordbundsforhold, man har i haverne. En del planter har man måske i forvejen, fx lancetvejbred, mælkebøtte og tidsler – og så handler det bare om ikke at luge dem væk.

– En god tommelfingerregel er at give de hjemmehørende arter plads, da de er værtsplanter for mange insekter.

Nabohjælp og god inspiration

Når man er flere, kan man også nemmere lade sig inspirere af hinanden og få nogle gode snakke om, hvad der er i haverne i området, og hvad der måske mangler. Det gør dog ikke noget, at der er forskel på, hvordan man indretter sine haver. Faktisk er det vigtigt, at der er variation i haverne.

– Nogle vil måske gerne have en skovpræget have, mens andre ønsker mere sol og lys. Samlet set kan et boligområde skabe struktur, selvom den enkelte have ikke har den fulde variation, forklarer Beate Strandberg.

Hos Vild Med Vilje ser de ofte, at naboer deler frø og små stauder af planter, som man gerne vil have udbredt. 

– Det er jo både en sjov, hyggelig og billig måde at arbejde med det på – og hvis en plante trives hos en nabo, så trives den formentlig også hos en selv, siger Christina Kaaber-Bühler.

Hun peger på, at når man i fællesskab gør noget godt for biodiversiteten, kan det også handle om mere ’løst organiseret’ hjælp. For eksempel hvis nogle har færre fysiske kræfter end andre.

– Jeg har fx selv en aftale med min nabo, der har et smukt egetræ. Jeg hjælper hende med at beskære det mod vejen, så lastbiler ikke rammer det, og rydde bladene væk fra afløb. Det er en lille hjælp, men det gør, at hun ikke ser træet som et besvær – og får lyst til at fælde det.

Insekter er glade for variation af planter og kan især have behov for hjemmehørende planter, som de kan leve af.

At gå til biodiversitet

Men hvordan gør man helt lavpraktisk, hvis man gerne vil gå sammen med sine naboer om at skabe en større biologisk mangfoldighed i sit område? Svaret er nok, at alle veje fører til Rom. 

Hvis man er en del af en grundejerforening eller andelsforening, kan man tage det op på et møde der. Man kan også hænge sedler op på biblioteket og i supermarkederne for at finde andre med samme interesse. En anden mulighed er at melde sig ind i en forening som Grønne Nabofællesskaber, der hjælper folk med at samles lokalt om biodiversitet og andre tiltag, som hjælper den grønne omstilling på vej.

– Vi oplever mange, som er interesserede i at gøre noget fælles for biodiversiteten – og man kan på en måde sige, at vi hjælper folk med at gå til biodiversitet eller klima, på samme måde som man går til fodbold eller spansk, forklarer Bent Mariager, der er initiativtager og talsperson i Grønne Nabofællesskaber, og som tilføjer, at det er op til de lokale afdelinger af foreningen, hvad de har lyst til at lave, og hvordan de gør det. 

– Vi oplever tit, at det, der måske var et fællesskab om biodiversitet og klima, pludselig bliver til nogle gode venskaber, hvor man også laver andre ting, siger Bent Mariager, og tilføjer, at der bliver automatisk skabt nogle flere snakke over hækkene.

I Åbyhøj, hvor Stine Mathiesen var med til at starte en sommerfuglekorridor, har projektet da også ført gode venskaber med sig – og en masse andre fælles projekter, fx en frødelingscentral på biblioteket, hvor man både kan aflevere frø og tage nogle med hjem,

– Det med at møde andre, som har de samme interesser, det giver virkelig meget. Det er så trygt og godt at være sammen med de her mennesker – og der er ikke noget med løftede pegefingre og ”har du nu plantet noget forkert i haven”. Vi klapper bare ad hinanden.

1. Find andre med samme interesse. Det kan du fx gøre ved at tage det op som et emne på et møde i din grundejer- eller andelsforening. Du kan også melde dig ind i en forening som Grønne Nabofællesskaber, der kan hjælpe dig med at komme i kontakt med andre i dit lokalområde.
2. Vær nysgerrig og opsøg viden. For eksempel holder Vild Med Vilje store havedag en gang om året, hvor man kan tage rundt og se forskellige vilde haver. Du kan også finde gode guides til at skabe mere biodiversitet i haven hos fx Aarhus Universitet, Danmarks Naturfredningsforening, Vild Med Vilje – og på bolius.dk. 
3. Hjælp hinanden. Det kan både være med at dele frø og give hinanden tips og tricks. Men det kan også være ved at hjælpe naboer, der ikke er så fysisk stærke længere, ved at give dem en hånd med noget af det hårdere arbejde. 

Kilder: Bent Mariager, Grønne Nabofællesskaber og Christina Kaaber-Bühler, Vild Med Vilje