Træ i alle sorter har længe været det foretrukne materiale i den nordiske designtradition. Men da vi ikke blot kan fælde skove og dermed true dyrebestande og de i forvejen knappe vandressourcer, er der i dag fokus på andre naturmaterialer. 

Vi beskriver her tre alternativer til træ, som alle får stemplet bæredygtige på grund af deres egenskaber og fremstillingsmåde.

Kork

Hvad: Kork er barken på korkeg, der er et meget langsomt voksende træ, hvorfor de mange steder er fredet. Der kan først høstes kork, når træet er 25 år gammelt.

Hvor: Korkeg vokser i middehavslandene – især Portugal, hvor 60 procent af verdens kork kommer fra. 

Forarbejdning/produktion: Efter høsten bliver korken granuleret, og når den opvarmes med damp udskiller den en naturlig harpikslignende lim, som kan lime det granulerede kork sammen til klodser eller plader til videreforarbejdning. Overskydende korkstøv fra fabrikkerne bliver samlet og brugt ved olieudslip på havene, da det kan suge olien op. Under fremstillingen anvender man al kork, så er er intet spild.

Derfor er kork bæredygtig: Korken skæres nænsomt af træet med håndkraft, hvorefter træet udvikler ny bark som kan høstes efter 7-9 år. Der bliver derfor ikke fældet træer for at høste kork. Ifølge Kjeld Høholt, agent i Danmark for korkproducenten Sedacor, kan man blive straffet med fængsel for at fælde korktræer, og er et træ sygt, skal man søge om tilladelse til fældning.

Sådan anvendes kork: De fleste kender korken fra l vinpropper. Materialet er specielt velegnet til det formål, fordi proppen kan presses sammen, og når den sættes i flasken igen, udvider den sig og holder tæt. Plastik- og aluminiumsskruer udleder henholdsvis 10 og 24 gange så mange drivhusgasser som en korkpropper, viser undersøgelser.

Kork anvendes også til gulve, isolering og diverse designobjekter. Der udvikles i disse år flere nye produkter med brug af kork, det gælder fx tekstiler i kork. Der er også eksempler i byggeriet, hvor kork er anvendt som facadebeklædning.

LÆS OGSÅ: Valg af nyt gulv

Bambus

Hvad: Bambus er en samlet betegnelse for græsser, og der findes omkring 1.000 forskellige arter af planten. Bambus har hule stængler i modsætning til rattan, som kan minde om bambus.  

Hvor: Plantens stammer oprindeligt fra fugtige områder i Østasien, men dyrkes i dag dyrkes overalt i Asien og i Afrika.

Forarbejdning: Hos det danske firma North by North, der producerer bambusmøbler bestræber de sig på, at forarbejdning og produktion af den rå bambus sker så miljøvenligt som muligt. Den bambus, der anvendes, kommer fra Vietnam, hvor hele produktionen også foregår. Der benyttes hverken kemikalier til dyrkning eller i produktionen. 

Bambussen kommer i trykkamre i tre-fire timer for at sikre, at ingen mider/insekter sidder inde i planten og svækker den. Alt bambus bliver brugt under processen. Mindre stykker skæres til små bambuspinde, som man samler møblerne med, og de allersidste rester bliver strøet ud over markerne igen. Alle møblerne fra North by North er håndlavede og samles på stedet i Vietnam, hvorefter de igen bliver skilt og pakket i kasser og sendes til bl.a. Danmark, hvor forbrugerne selv skal samle fx en sofa.

Derfor er bambus bæredygtig: Bambus er hurtigvoksende – nogle arter kan vokse op til én meter om dagen. Da bambus bliver meget hårdt kan man opnå samme styrke som træplader, hvis man limer tynde stykker bambusfiner sammen til plader. Dog skal der mere lim til en bambusplade end en træplade, så her er det vigtigt at vælge en miljøvenlig lim for at bevare den bæredygtige produktion.

Sådan anvendes bambus: I Skandinavien har bambus typisk været anvendt til havemøbler eller møbler til terrassen, men materialet vinder frem mange steder i boligindretningen og kan fx også benyttes til gulve, bordplader, køkkener m.m. 

Linoleum

Hvad: Englænderen Frederick Walton fik i 1863 patent på ”linoleum floorcloth”. Linoleum består af linolie og naturharpiks, der blandes sammen under varme. Heraf opstår binderen i produktet, som kaldes linoleumscement. Denne blandes med tørstofferne kalkstensmel, træmel og pigment. I dag har det internationale gulvfirma Forbo en kollektion opkaldt efter Walton.

Forarbejdning og produktion: Den færdige blanding undergår en proces, hvor man ender op med ensfarvede linoleumsgranulater. Hvis man vil have ensfarvet linoleum, nøjes man med den ene farve granulat. Vil man have et flerfarvet produkt blandes forskellige, ensfarvede granulater sammen, og granulaterne føres ud i valsningsprocessen, hvor det under stort tryk presses fast på bæreren, som er jutevæv. Herefter skal produktet hærdes. Det foregår i tørrekamre, hvor den op til 18 kilometer lange bane hænger til ”modning” i ca. to uger for at opnå den korrekte styrke. Når produktet er klar, trækkes det ud af tørrekammeret og skæres op i baner, typisk på ca. 32 meter.    

Hvor: Der findes fire fabrikker i verden, som fremstiller linoleum. Forbo ejer de to, som ligger i Holland og Skotland.

Derfor er linoleum bæredygtig: Produktet er overvejende fremstillet af plantematerialer. Det har mange miljøcertificeringer, fx Svanemærket, er samtidig CO2-neutralt og kan i øvrigt repareres. Derfor anses det som et miljøvenligt valg til boligen.

Sådan anvendes linoleum: På grund af linoleums slidstærke overflade ses det især som gulvbelægning i offentlige bygninger, på fx sygehuse, uddannelsesinstitutioner. I det hele taget er materialet ofte det mest nærliggende valg til gulvmaterialer, når det gælder arbejdspladser. På grund af et lidt kedeligt institutionspræg var linoleum i mange dømt lidt ude i den private boligindretning, men det gælder ikke mere. Nu ses det både på gulvet i køkkenet, men også på møbler, fx bordplader og skuffefronter.