Hvor ofte flytter vi?

Tæt på 900.000 gange pakkede danskere sidste år deres ejendele ned i flyttekasser, satte flyttebilen i gear og skiftede adresse. Det svarer til 15 procent af befolkningen. De mange adresseskift gør da også Danmark til Europas næstmest flytteivrige folkefærd, kun overgået af Sverige.

Ifølge tal fra Eurostat er det mere end hver tredje dansker, som skifter adresse i løbet af en femårig periode. Blandt svenskerne er det 4 ud af 10, som skifter adresse i løbet af fem år. Ser man på Europa som helhed, er det knap hver femte, som skifter adresse på fem år.

Det er især de unge og byboerne, som skifter adresse ofte og trækker statistikken op her til lands.

- De unge flytter noget i retning af hvert andet år, de første år efter de er flyttet hjemmefra. Det er typisk for at komme tættere på uddannelsessteder, eller fordi samboen bliver skiftet ud med en kæreste, forklarer Hans Skifter Andersen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut.

34 % af danskerne skifter bolig i løbet af en periode på fem år.
Kilde: Eurostat

Det er formentlig også blandt de unge, at vi skal finde en del af forklaringen på det meget høje antal flytninger netop nu. Med lidt af et babyboom midt i 90’erne er det nemlig forholdsvis store ungdomsårgange, som i disse år slæber rundt på deres flyttekasser på boligmarkedet.

Byboerne bidrager også til at trække statistikken op, og her er det de dyre kvadratmeterpriser, der spiller ind.

- I byerne er kvadratmeterpriserne så høje, at opgraderingen fra et fremlejet værelse til en familiebolig er nødt til at ske trinvist. Man rykker måske i en andelsbolig med et ekstra værelse, når første barn melder sin ankomst, og skifter så til en større bolig, efterhånden som indtægterne gradvist stiger.

- Når vi kommer uden for de store byer, har de unge familier i langt højere grad mulighed for at realisere ønsket om en bolig til en hel familie i ét hug, siger Hans Skifter Andersen.

Hvornår flytter vi første gang?

Det første flyttelæs bliver pakket tidligt i Danmark sammenlignet med andre lande. De danske unge er i gennemsnit 21 år, når de første gang får eget tag over hovedet, og især pigerne har travlt med at komme væk hjemmefra og stå på egne ben. Til sammenligning er unge på Malta i gennemsnit tæt på 32 år, før de flytter første gang, viser tal fra Eurostat.

En analyse lavet af Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk viser, at 51 procent af de unge angiver ønsket om mere frihed som vigtigste grund til at flytte hjemmefra. 41 procent vinker farvel til barndomshjemmet for at bo tættere på studiet, hvilket også kommer til udtryk ved, at de unge i høj grad er koncentreret i de store uddannelsesbyer.

- Uddannelserne er ofte samlet i de store byer, så de unge kan være nødt til at flytte temmelig langt for at bo tæt på deres studiested. Men selv når den geografiske forflytning er overstået, skifter de unge ofte adresse. Det er jo på et tidspunkt i livet, hvor man både flytter sammen og fra hinanden igen, siger professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Skifter Andersen.

Også boligsituationen i de store byer spiller ind. For mange unge er den første bolig et fremlejet værelse, som ofte er tidsbegrænset, så man gentagne gange må ud på boligmarkedet.

Hvorfor flytter vi?

Ekstra kvadratmeter og have er den vigtigste begrundelse for, at vi vælger at skifte bolig, når først vi er ude over ungdomsårene. Det viser en stor undersøgelse om flyttevaner fra Dentsu Aegis Network.

Ønsket om flere kvadratmeter kommer typisk i forbindelse med familieforøgelse, og generelt viser undersøgelser, at livsbegivenheder som ny partner, skilsmisse eller familieforøgelse i langt højere grad er årsag til, at vi orienterer os blandt de lokale til salg-skilte, end eksempelvis jobskifte.

I undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø 2019” fra Videncentret Bolius og Realdania angiver en fjerdedel ”ændrede familieforhold” som årsag til at overveje at flytte, mens kun 12 procent angiver job og uddannelse.

- Når man ser bort fra ungdomsårene, så er vi danskere faktisk ikke særlig mobile. Det er besværligt og dyrt at flytte, så der skal ret vægtige begrundelser til, for at vi vælger at finde en ny bolig. Det vil typisk være ændrede familieforhold, der gør, at vi flytter til noget større eller ser os om efter en bolig, hvor der er mere have eller natur, siger Hans Skifter Andersen.

24% angiver ændringer i familieforhold som grund til at flytte.
"Danskerne i det byggede miljø 2019"

Det afspejles også af, at langt de fleste flytninger sker over ret korte afstande. Vi flytter i langt højere grad efter en specifik bolig end efter et nyt geografisk område. Ser man på de flytninger, som sker over længere afstande, spiller netværk en afgørende rolle, mener professoren.

- Selvom det langtfra er flertallet, så ser vi jo en gruppe, som vælger at vende tilbage til den egn, man er vokset op på, når studiet er afsluttet. Og så er der faktisk også en del ældre, som, når de bliver pensioneret, vælger at flytte tættere på børn og børnebørn. Så relationer er bestemt en faktor, når folk vælger at flytte langt, siger han.

Økonomi spiller selvfølgelig også ind på vores flyttevaner som en præmis for, hvornår det er muligt at gøre drømme til virkelighed.

Der er for de fleste et ønske om mere plads, som bliver realiseret, i takt med at indkomsten stiger. Men når udviklingen går den anden vej, og behovet for plads svinder ind, efterhånden som børnene flyver fra reden, er der ikke samme presserende behov for at flytte til noget mindre.

- Dem 50 år flytter næsten aldrig. De fleste har økonomien til at blive boende og synes, det er komfortabelt med hus og have, så de flytter ikke i lejlighed, bare fordi børnene er flyttet hjemmefra. Det kommer først på tale med en mindre bolig, når vedligeholdsopgaven bliver uoverskuelig, siger Hans Skifter Andersen.

En ny rapport fra Vive, Det Nationale Forskning- og Analysecenter for Velfærd, viser dog, at ældre er blevet mindre afvisende overfor at flytte. Blandt de 52-62-årige overvejer en fjerdedel nu at flytte inden for de næste fem år, viser undersøgelsen, og andelen er stigende for hver ny årgang af seniorer fremgår det. Cirka en tredjedel af denne gruppe ser seniorbofællesskaber som en attraktiv boform.

Hvornår flytter vi?

August er den måned, hvor der er flest flyttebiler på vejene i Danmark. Mere end 94.000 skiftede adresse i august 2018. I december foretrækker vi tilsyneladende at bære rundt på gaveæsker med sløjfer omkring frem for store flyttekasser. I hvert fald er det med omkring 65.000 flytninger den måned, hvor færrest vælger at skifte adresse.

Det er ikke kun set hen over kalenderåret, at antallet af flytninger varierer. Set over en periode på 30 år sker der store udsving i antallet af flytninger, og her spiller samfundsøkonomien en afgørende rolle. Eksempelvis lagde finanskrisen en gevaldig dæmper på antallet af flytninger. Økonomien gjorde det svært at realisere ønsket om flere kvadratmeter.

– Op til finanskrisen så vi en ganske pæn interesse for at skifte lejligheden i byen ud med hus og have, men krisen satte alt i stå, fordi folk ikke havde råd til at finansiere drømmen om mere plads, forklarer Hans Skifter Andersen.

Find flere uvildige undersøgelser fra Bolius – Boligejernes Videncenter her

Hvor flytter vi hen?

Vi danskere er stærkt forankrede i vores lokalområde og flytter sjældent ret langt, når vi flytter. Tæt ved to ud af tre flytninger skete inden for samme kommune sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik, og tidligere undersøgelser af flytteafstande viser, at 4 ud af 10 flytter kortere end 10 kilometer.

Børn er en afgørende faktor for, hvor langt vi flytter. En særlig opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2017 viser, at halvdelen af børnefamilierne bestående af far, mor og børn flytter kortere end 5 km.

63% af alle flytninger i Danmark sker inden for samme kommune.
Danmarks Statistik

De korte flytteafstande for børnefamilierne kan være en udfordring for de kommuner, som ikke ligger tæt omkring de store uddannelsesbyer. Mens de unge er villige til at flytte ganske langt efter uddannelse, så ser mønsteret helt anderledes ud, når de får børn. Statistisk set har disse kommuner altså et ganske kort tidsrum mellem endt uddannelse og familiestiftelse til at lokke de unge hjem, inden de får børn.

– Vi har fortsat en udfordring med affolkning i en række landkommuner. De unge er villige til at flytte ganske langt fra land til by, og selvom nogle flytter ud af byerne igen, opvejer det langtfra den oprindelige fraflytning, siger Hans Skifter Andersen.

Men udviklingen er måske ved at vende, viser rapporten ”Nye tendenser i befolkningens flyttemønstre i Danmark”. Hvor perioden fra 2011 til 2015 var præget af tilflytning til de store byer og fraflytning i landområder og provinsbyer, ser der ud til at være et skift i de senere år. Fra 2015 til 2018 har en række provinsbyer tilvækst i befolkningen, mens Københavns Kommune og flere forstæder omkring får lidt færre indbyggere. Det skyldes formentlig, at økonomien efter nogle forsigtige år på bagkant af finanskrisen nu er mere stabil. Det giver de unge børnefamilier bedre mulighed for at flytte fra hovedstaden til provinsen.