Hvad kendetegner egernet?

Egernet (Sciurus vulgaris) er en gnaver, der er let at kende på sine tjavsede ører, sin buskede hale og de vævre bevægelser, når den klatrer op ad stammer, langs hegn eller springer fra gren til gren. Pelsen er typisk rødbrun på ryg og side og nærmest hvid på maven.

Egernets krop bliver typisk 20-25 cm lang. Halen når knap samme længde og har en vigtig funktion som balancebom og "luftror", når dyret bevæger sig i løb og spring. Vægten ligger typisk på 250-450 gram.

Dyret har et skarpt syn, en god hørelse og en udmærket lugtesans. Modsat mange andre vilde dyr sover egernet om natten og er aktivt om dagen. Størstedelen af den vågne tid går med fødesøgning, dertil kommer pelspleje, redebygning, forsvar af reden osv.

Hvor mange unger får egernet?

Egern lever alene langt størstedelen af året, og kønnene finder kun kortvarigt sammen i forbindelse med selve parringen, der gerne finder sted i den sene vinter eller det tidlige forår. Egern kan dog også parre sig senere på sæsonen, og virkelig stærke hunner kan godt nå at sende 2 kuld af reden på et godt år.

Hunnen føder tre-syv unger efter en drægtighedsperiode på 36-42 dage. Fødslen finder sted i en rede, hunnen enten har overtaget fra større fugle, eller som hun selv har bygget til formålet. Reden vil ofte befinde sig højt oppe i et nåletræ.

Ungerne bliver sammen med moderen i 2-3 måneder, hvorefter de drager ud i verden på egen hånd. De er kønsmodne efter 2 år. Et egern kan blive op til 7 år gammelt, men bliver ofte kun det halve.

LÆS OGSÅ: Rådyr i haven

Hvad spiser egernet?

Egernet har fået ry for at være en slem ægrøver. Det er kun delvist fortjent. For selvom det godt kan finde på at rasere en fuglerede - og såmænd også nappe et par fugleunger - i jagten på proteiner, foretrækker det alt overvejende en vegetarisk diæt.

Egernets primære fødekilde er koglefrø fra de gran- og fyrretræer, som dyret ynder at opholde sig i. Egernet spiser også nødder - som det rasper hul på med sine store fortænder - samt knopper, bær, frugter, svampe og olden. Det kan også gæste fuglebrættet og gøre kål på brød, frø og korn. Endelig spiser det også undertiden larver eller store insekter.

Hunegernet søger overvejende føde inden for sit eget territorium, der kan variere ganske betydeligt i størrelsen, afhængigt af dyrets størrelse og bestandens tæthed i øvrigt.

Hvor lever egernet?

Egernet er almindeligt over hele landet på nær enkelte små øer. Det foretrækker steder, hvor der er større samlinger eller sammenhængende linjer af træer, dvs. typisk skove og parker, men også haver nær naturområder.

Navnlig er egern rigtig glade for nåletræer. Det er da også i nåleskov, at man finder de største koncentrationer af de små dyr. I løvskove er der længere mellem dyrene.

Hvordan får du flere egern i haven?

Egern er et kønt, charmerende og uskadeligt lille dyr. Så det er måske meget forståeligt, at egernet også er omgærdet af stor sympati. Faktisk vandt egernet i 1994 en afstemning afholdt af Søndagsavisen om, hvilket dyr der skulle være "Danmarks nationaldyr" - langt foran nummer 2 og 3, der var henholdsvis pindsvin og rådyr.

Der er ikke rigtig nogen god måde at sikre sig flere egern i haven på andet end ved at plante nogle flere gran- eller fyrretræer. Herefter må man væbne sig med tålmodighed, til træerne er blevet så velvoksne, at et forbipasserende egern får lyst til at slå sig ned.
 
Det ses undertiden, at egern får unger i mellemstore redekasser, som eksempelvis haveejere har sat op til fugle. Men de foretrækker så ganske afgjort at slå sig ned højt oppe i store fyrretræer, hvis de har muligheden.

Det skyldes, at redekassen - ligesom et hult træ - er den rene dødsfælde for både unger og voksne, hvis den skulle blive angrebet af en mår. Her er jo ikke nogen nødudgang. Egernet har langt bedre muligheder for at komme væk fra en åben rede.