Hvornår kan der opstå behov for at sammenlægge lejligheder?

I stedet for at flytte fra din lille lejlighed, når du finder en kæreste eller har familieforøgelse i vente, kan du være så heldig, at naboen, overboen eller underboen flytter, så du kan købe hans eller hendes lejlighed og lægge den sammen med din egen. På den måde får du en større lejlighed, og er du glad for kommunen og nærmiljøet, giver det dig mulighed for at blive boende i ejendommen i stedet for at skulle købe en større bolig et andet sted.

Du kan både sammenlægge lejligheder, der ligger ved siden af hinanden, dvs. på samme etage, og lejligheder, der ligger oven på hinanden, fx på 2. og 3. sal.

Hvilke tilladelser skal du have, hvis du vil sammenlægge lejligheder?

Du skal have tre tilladelser for at lægge dine lejligheder sammen: En fra andels- eller ejerforeningen, en tilladelse til sammenlægning af lejlighederne hos kommunen og en byggetilladelse hos kommunen.

Først og fremmest må du sikre dig, at andels- eller ejerforeningen tillader at sammenlægge lejligheder. Det er den enkelte forening, der bestemmer det. Får du en fuldmagt herfra, kan du gå videre i processen.

Dernæst skal du søge tilladelse hos kommunen. Ifølge Boligreguleringsloven kan en kommune ikke nægte at give tilladelsen, hvis det samlede areal af de to lejligheder er mindre end 130 kvadratmeter. Nogle kommuner - bl.a. Københavns Kommune - giver lov til sammenlægning af endnu flere kvadratmeter, uden at der skal søges dispensation.

Vær opmærksom på, at arealet af boligen måles ud til væggenes yderside, og at din del af trappeopgangen regnes med. Du kan normalt få udleveret de oprindelige tegninger af dine lejligheder hos kommunen, så du har noget at tage mål ud fra.

Hvad skal en ansøgning om tilladelse til sammenlægning af lejligheder indeholde?

Inden du påbegynder/igangsætter arbejdet, er det vigtigt at spørge din kommune, hvilke krav der stilles til ansøgningen. Det kan være en god idé at få hjælp hos en rådgiver. Her kan du få hjælp til selve ansøgningen og de relevante tegninger og beskrivelser. 

En ansøgning om tilladelse til at lægge to lejligheder sammen skal indeholde:

  • Et ansøgningsskema om anmeldelse af byggearbejde.
  • En fuldmagt fra ejerforeningen eller andelsboligforeningen, der godtgør, at du har fået lov til at lægge lejlighederne sammen.
  • En plantegning med indretning af lejlighederne set ovenfra - både før og efter sammenlægningen. Typisk skal der fjernes et stykke væg mellem de to lejligheder, hvis de ligger ved siden af hinanden, eller der skal etableres et trappehul og en trappe, hvis lejlighederne ligger oven på hinanden. Der sker som regel også ændringer i køkkener og badeværelser.
  • En situationsplan, der set ovenfra viser, hvor lejligheden er placeret i ejendommen.
  • En tegning af ejendommens facade.
  • En snittegning gennem hele ejendommen med de ændringer i lejlighederne, som skal foretages, når lejlighederne lægges sammen.
  • En erklæring om, at den forrige ejer eller andelshaver er flyttet eller fraflytter lejligheden frivilligt.
  • Ingeniørberegninger der dokumenterer, at huset er stabilt, hvis du ønsker at fjerne bærende vægge mellem lejlighederne eller lave et trappehul mellem 2 etager.
  • En angivelse af hvilken brandklasse og konstruktionsklasse lejligheden er placeret i, jf. bygningsreglementet.
  • Beskrivelser, herunder byggesags- og arbejdsbeskrivelser.
  • Erklæring om tekniske forhold i byggeriet. Her skal du dokumentere at bygningsreglementet bliver overholdt. 

Har du brug for en arkitekt, når du skal udarbejde et projekt for sammenlægningen af lejlighederne?

Det er altid en god idé at få en arkitekt til at se på, hvordan du får mest muligt ud af den plads, du opnår ved at lægge to lejligheder sammen. En arkitekt kan se muligheder med rummene, som du måske ikke selv havde tænkt på.

Når du lægger to lejligheder sammen, er der behov for at gennemtænke, hvordan du bedst muligt får udnyttet eller nedlagt det ekstra køkken og badeværelse, der følger med. I stedet for to små køkkener og to ofte meget små badeværelser får du ved sammenlægningen måske mulighed for at få et køkken-alrum eller et spisekøkken og et funktionelt badeværelse. Måske kan du også få et ekstra toilet.

Hvis du har to lejligheder ovenpå hinanden, er det også en god idé at få hjælp til at placere trappen på den mest hensigtsmæssige måde.

Har du brug for en ingeniør, når du skal udarbejde et projekt for sammenlægningen af lejligheder?

Hvis du vil rive vægge ned eller lave et nyt dørhul/åbninger, er det altid en god idé at rådføre dig med en konstruktionsingeniør. En konstruktionsingeniør kan fortælle dig, hvilke vægge der er bærende, og hvilke der er stabiliserende, og hvad der skal til for at forstærke konstruktionen/væggen. Som regel er det ikke noget problem at lave et nyt dørhul, men hvis du vil rive større vægstykker ned, fx imellem de to lejligheder eller to rum i en lejlighed, skal der regnes på, om ejendommen kan holde til det. 

Det samme gør sig gældende, hvis de to lejligheder ligger på hver sin etage. Så skal du have plads til en trappe, og der skal laves et hul mellem de to etager. Her kan en konstruktionsingeniør også være en god hjælp.

Hvis hullet kan etableres mellem de bjælker, der er i etageadskillelsen mellem de to etager, skal der ikke regnes på det. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der udføres en udveksling, dvs., at de bjælker, der skæres over, skal hænges op i de resterende bjælker. Det kræver i de fleste tilfælde ingeniørberegninger.

Det en god idé at få en installationsingeniør til at se på, hvordan du smartest får ført de gamle vandrør og den gamle kloak frem til de nye placeringer. Hvis der skal nedlægges vandrør og kloak, skal det gøres på den mest hensigtsmæssige måde. Det samme gælder for varmerør til radiatorerne og ventilationskanaler til emhætte og udsugning fra badeværelse.

Hvis du har både overboere og underboere, skal rørene fra deres lejligheder føres igennem din lejlighed på en god måde. Der kan være forskellige bindinger, der skal tages hensyn til, hvis du ændrer et rums funktion, fx nedlægger et køkken og laver det om til et almindeligt rum eller laver badeværelse i det ene af køkkenerne.

Hvilket byggearbejde må du selv udføre i forbindelse med sammenlægningen af lejligheder?

Nedrivning af vægge

Du må gerne selv rive vægge ned, men det er en rigtig god idé at have fået en grundig instruktion, før du går i gang. Inden du river en væg ned, skal der altid laves en understøtning, der midlertidigt skal bære konstruktionerne, der er oven på din lejlighed, indtil du har fået lavet en blivende understøtning i form af en bjælke over hullet. Nedrivning af vægge kan have meget store konsekvenser for hele ejendommen, hvis det ikke udføres korrekt, og der ikke har været lavet ingeniørberegninger. Husk at der i væggene kan være ført installationer.

Udførelse af vægge og gulve i badeværelser

Badeværelsets vægge og gulve skal udføres meget omhyggeligt på grund af den store fugtbelastning, de udsættes for. I princippet må du gerne gøre det selv, men det kræver, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan det skal gøres, og at du er meget omhyggelig med arbejdet. Der kan være arbejde, det ikke kan anbefales at gøre selv, fx flisearbejde og opsætning af vådrumsmembran.

Nedlæggelse af hoveddør

Det er forskelligt, hvilke krav der stilles til den hoveddør, der ikke længere bliver brugt. Nogle kommuner kræver, at døren tages ud, og hullet blændes jf. brandkravene. Andre steder er det et krav, at døren bevares, og så må der ikke lukkes på indersiden af den, da brandvæsenet skal have mulighed for at komme ind igennem begge døre i tilfælde af brand.

Til hvilke byggearbejder har du brug for autoriserede håndværkere? 

Afbrydelse eller flytning af kloak samt varmt og koldt vand i køkken og bad

Hvis du nedlægger det ene køkken og/eller det ene badeværelse, skal kloakrør og vandrør i de to rum også nedlægges. Det skal gøres af en autoriseret vvs-installatør.

Hvis du bor øverst, skal kloak og vandrør lukkes af nede hos din underbo. Bor du mellem to lejligheder, skal din kloak afbrydes ved det hovedkloakrør (faldstammen), der går igennem din lejlighed. Faldstammen må ikke fjernes, da den bruges af lejlighederne over din lejlighed.

Det samme gælder for de vandrør, der går op igennem hele ejendommen (stigrørene). De skal enten afbrydes ved hovedrørene i din lejlighed eller nedlægges hos din underbo, hvis du bor øverst. Det arbejde skal også udføres af en autoriseret vvs-installatør.

Mange laver badeværelse i det andet køkken, da kloak samt varmt og koldt vand allerede findes i rummet. Det minimerer omkostningerne til installationer. Kloakrørene fra den nye håndvask, bruser og evt. badekar skal føres hen til faldstammen, og fra stigrørene skal der føres vand til håndvask, toilet, bruser m.m. Dette arbejde skal udføres af en autoriseret vvs-installatør.

Hvis der er gas i det køkken, som skal nedlægges, skal det også afbrydes ved hovedgasrøret af en autoriseret vvs-installatør. 

Radiatorer og gulvvarme

Når du er i gang med at nedrive vægge og lave nyt køkken og badeværelse, bør du også kigge på radiatorerne i lejligheden og de varmerør, de er tilsluttet. Måske kan du undvære en radiator i nogle af de rum, der lægges sammen. Husk dog på, at det i de fleste tilfælde er en god idé at have en radiator under alle vinduer på grund af kuldenedfaldet fra vinduerne.

I mange ejendomme er der ingen varme i køkkenet og på badeværelset, så det kan du få installeret, når du nu alligevel har besøg af en vvs-installatør. Hvis det kan lade sig gøre, er det en fordel at få lavet gulvvarme med vand i stedet for med el. For selvom det er dyrere at få installeret, er det billigst i drift.

Sammenlægning af elmålere og nye elinstallationer

Når du slår to lejligheder sammen, får du to elmålere. Jf. bekendtgørelsen om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling er det et krav, at der er en måler for hver boligenhed.

 Når du  samler alt el under én elmåler, skal arbejdet udføres af en autoriseret elinstallatør. Det samme gælder, hvis du skal have lavet nye eller flyttet eksisterende elinstallationer, fx stikkontakter, strøm til komfur og emhætte eller andre hårde hvidevarer. 

Ventilationskanaler til køkken og bad

Det er vigtigt at finde ud af, hvordan ventilationskanalen fra køkkenet løber. Nogle gange er den fælles for hele opgangen og kan derfor ikke fjernes, hvis du nedlægger køkkenet. Andre gange er ventilationskanalen kun til dit køkken og kan derfor fjernes. Det er altid en god idé at undersøge, om der kan tilsluttes en emhætte i dit køkken, når du nu er i gang. Emhætten er med til at forbedre dit indeklima, da lugt og fugtig luft fra madlavningen føres ud.

Du skal også finde ud af, om ventilationskanalen fra badeværelser og toiletter kun bruges af din lejlighed eller også af andres. Hvis den kun er til din lejlighed, kan du fjerne den, hvis du nedlægger badeværelset. Det kan anbefales, at du får forbedret udsugningsforholdene, når du nu er i gang. Det er en god idé at undersøge, om det er muligt at få en fugtstyret ventilator tilsluttet.

Du må ikke koble udsugning fra dit nye badeværelse i et gammelt køkken til den gamle udluftning i køkkenet. Der skal laves en ny kanal eller bores et hul ud gennem ydervæggen, hvor udluftningskanalen med ventilator kan placeres.

Ventilationskanaler, der går igennem din lejlighed fra de lejligheder, der ligger under dig, til lejlighederne ovenover, må ikke fjernes.

Du må gerne selv lave ventilationskanalerne, men du må ikke selv udføre el-tilslutning til dem. Det skal gøres af en autoriseret elinstallatør.