Hvilken funktion har fodpaneler og indfatninger?

Fodpaneler er afslutningen på gulvet. De bruges til at skjule en eventuel sprække langs væggen der, hvor gulvbelægningen ender, så overgangen mellem gulv og væg ser pæn ud. Er gulvet af træ, er det vigtigt, at plankerne ikke støder helt op til væggen, da træet skal have mulighed for at arbejde. Derfor er der et lille mellemrum mellem gulv og væg, som fodpanelet skal dække. Nogle gulvtyper har ikke behov for fodpaneler, da gulvbelægningen kan gå helt op til væggen. Det gælder især for hårde gulvbelægninger som fliser, klinker, beton og terrazzo.

Indfatninger, også kaldet gerigter (gerichter), er de lister, der sidder rundt om en dør eller et vindue, og som dækker overgangen mellem væggen og døren eller vinduet. Der er 2 lodrette indfatninger og 1 vandret på en døråbning og det samme på et vindue (den indvendige side, dvs. inde i huset). Mange tror fejlagtigt, at indfatningen er en del af dørkarmen. Men dørkarmen er kun det træværk, der sidder inde i selve dørhullet.

Indfatningerne/gerigterne er nødvendige for at skjule den sprække, der skal være mellem dørkarm og væg. Et dørhul skal være større end selve karmen for at der kan tilpasses til eventuelle skævheder - der skal være et mellemrum på mindst 12 mm rundt om dørkarmen.

Hvis der ikke er luft i siderne, kan døren ikke monteres helt lige og vil dermed ikke fungere ordentligt. Hvis en dør ikke står 100 procent lige, vil selve døren (dørbladet) kunne åbne af sig selv og slå op i væggen bagved eller lukke i af sig selv. En dør skal kunne stå åben i alle positioner uden at flytte sig.

Hvor anvendes fodpaneler og indfatninger?

Der er som regel fodpaneler i alle rum i boligen, bortset fra badeværelset, hvor paneler ofte er erstattet af 1 halv flise sat op ad væggen.

De fleste døre i boligen har indfatninger, bortset fra yderdøren, som ofte er afsluttet med en fuge og evt. en mindre liste. En yderdør kan dog være afsluttet med indfatninger. Det er meget forskelligt, om der er indfatninger omkring vinduerne. I ældre huse og ejendomme er der dog som regel indfatninger ved vinduer med dybe vindueskarme og lysninger.

Hvilke typer fodpaneler og indfatninger findes der?

Fodpaneler og indfatninger findes i mange forskellige størrelser, udformninger og profiler (mønstre). De bliver produceret på savværker, hvor de bliver skåret ud af større stykker træ, inden de bliver kørt igennem en fræser eller høvl, der kan lave de forskellige profiler.

I København er der i tidens løb skabt bestemte profiler til områder og bydele, og de har fået navne som fx Vesterbro og Frederiksberg. Der findes også profiler fra andre egne af landet, fx Randers, Svendborg og Esbjerg.

Det er stadig muligt at købe fodpaneler og indfatninger med disse profiler, og ved renovering af din bolig bør du overveje at føre disse traditioner videre. Hvis der i en given opgave er behov for en profil, der ikke kan købes som almindelig trævare i byggemarkedet, vil en snedkermester med de rigtige maskiner kunne special producere det.

Fodpaneler

Fodpaneler er ofte lavet af fyrretræ men findes også i hårdttræ som fx eg, ask, bøg, mahogni og merbau. I de senere år er det blevet populært at lave fodpaneler af mdf-plade, som er en billigere løsning. Pladerne bliver skåret ud i strimler til fodpaneler, hvorefter der bliver fræset en profil (mønster) i dem. Der findes også fodpaneler i plast. Nogle af de mere moderne fodpaneler er hule så ledninger kan trækkes skjult bag panelerne.

De mest almindelige fodpaneler er omkring 15 mm bredde og 65 mm høje, hvor bund og top er skåret skråt. De er ofte uden profil.

Ældre fodpaneler er i de fleste tilfælde bredest forneden, hvor de dækker over gulvet, og har typisk et profil eller mønster foroven.

De fleste fodpaneler leveres malerbehandlet, så du blot skal pletmale de steder, for der er skruet eller sømmet.

Nogle arkitekter vil ikke have fodpaneler, og så er der blot fuget langs gulvet. Det stiller større krav til håndværkerne, som ikke "bare" kan gemme grimme afslutninger bag et panel.

Indfatninger/gerigter

Indfatninger er i langt de fleste tilfælde lavet af fyrretræ, men laves også i fx eg, ask, bøg, mahogni og merbau. Til forskel fra fodpaneler har de ofte meget profilrige mønstre. Indfatningen er bredest mod væggen, hvorefter den snævrer ind og bliver tyndere mod dørkarmen eller vindueslysningen (lysningen er de 2 lodrette dele og øverste vandrette del af selve vindueshullet).

Indfatninger om døre og vinduer skal skæres i gering (45 grader) i samlingen. Når de sættes op, skal de samles med lim foroven i hjørnerne, hvorefter de bliver sat fast med dykkere (små søm uden hoved) for hver 15-20 centimeter. Det er nemmest at montere den øverste indfatning først - så skal de 2 sider kun tilpasses foroven. Hvis du derimod sætter siderne op første og skal have den øverste indfatning til at passe til de 2 sider, bliver det aldrig rigtig godt.

Hvordan opsættes og behandles nye fodpaneler og indfatninger?

Fodpaneler og indfatninger bliver skruet eller sømmet i væggen, efter at gulvet og dørkarmen er monteret eller vinduet sat i. Alle samlinger i paneler og indfatninger bør være limet, og indfatninger bør desuden være sat sammen med søm, da det forhindrer, at samlingerne åbner sig og efterlader en sprække.

I en gipsvæg bliver fodpanelerne skruet fast på det skelet, som gipspladerne sidder på. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der bruges specielle rawlplugs til gips til at gøre panelet fast.

I en murstensvæg bør der bores for med et murbor og bruges rawlplugs, som skruerne kan skrues ind i.

Når fodpaneler og indfatninger er sat op, skal de grundes en gang og males i den ønskede farve (ofte 2 gange). Det kan godt betale sig at male paneler og indfatninger, før de bliver sat op. Læg dem på et par bukke, hvor det er nemt at male dem, så slipper du for at skulle ligge på knæ og male fodpanelerne bagefter. Når de er malet på forhånd, skal du kun spartle eventuelle huller og give dem en klat maling, når de er sat op.

Hvis du gerne vil have helt glatte fodpaneler, kan du med fordel købe dem formalede. Formalede fodpaneler kan skrues op eller sømmes med en sømpistol. Bagefter skal panelerne kun lige duppes med maling de steder, hvor de er blevet hæftet fast.

Hvordan vedligeholder du fodpaneler og indfatninger?

Fodpaneler og indfatninger er ofte malet hvide og i de fleste tilfælde med en maling med blank overflade, så de nemt kan tørres af. Tidligere brugte man blank oliemaling, men i dag bruges næsten kun vandbaseret maling.

Samlinger og revner i fodpaneler og indfatninger kan repareres med en træfiller, spartelmasse eller akrylmasse, som fyldes i revnen. Når det er tørt og hærdet, males det over. Træfiller er et kemisk træprodukt, som kan bruges til at dække sprækker og mindre huller.

Hvis paneler og indfatninger ikke har skader og bare trænger til at blive frisket lidt op, kan det gøres med en let slibning med sandpapir (korn 100) og en omgang maling.

De første indfatninger

Indfatninger blev introduceret i begyndelsen eller midten af 1700-tallet, da man begyndte at lave døre med karm og hængsler. Med udviklingen af et "dørsæt", dvs. en dør og en karm, som skulle monteres i et dørhul i væggen, blev der behov for at sætte indfatninger op rundt om døren for at skjule mellemrummet mellem væg og dørkarm.

Omkring ældre vinduer med store lysninger ind i rummet er der sat indfatninger op for at lave en pæn afslutning af vinduespartiet. I dag bruges også indfatninger omkring ovenlysvinduer, da de fleste ovenlysvinduer også har en lysning.

Ved et ovenlysvindue er lysningen lige så bred, som taget er tykt, og igen bruges indfatningen til at lave en pæn afslutning på vinduet ind mod rummet og til at skjule mellemrummet mellem vindue og loft.