Det kræver mere end almindelig god fantasi at kunne se muligheder i en gammel beskidt garage, et sammensurium af små kringlekrogede værelser, en lavloftet kælder og en væg-til-væg flisebelagt have. Ikke desto mindre var det præcis, hvad Anne Marie Møller så, da hun første gang blev præsenteret for den gamle vognmandsforretning i udkanten af Odense.

Ejernes bedste byggeråd

  1. Planlæg grundigt. Jeg har brugt virkelig meget tid på at planlægge byggeriets forskellige faser for at undgå kostbare overraskelser, spildtid og hovsa-løsninger. 
  2. Stå ved dine idéer. Lad ikke lidt modstand afskrække dig fra at udføre en anderledes idé eller innovativ løsning. Igennem mit byggeprojekt har jeg tit fået bemærkningen fra håndværkere og eksperter a la “Det plejer man ikke at gøre”. Nej netop, siger jeg, og heldigvis for det. Ordene ‘standard’ og ‘plejer’ synes jeg er enormt kedelige og uinspirerende. 
  3. Vær modig og følg dit hjerte. Nogle gange er man nødt til at springe ud på dybt vand og stole på, at det hele ender godt.

 

 

– Jeg var egentlig på udkig efter en byggegrund, men skulle 10 km uden for byen i nybygger-kvartererne for at finde en passende grund. Så i første omgang var det husets beliggenhed, der tiltalte mig. Det ligger perfekt på en lukket vej tæt på indkøb og med få kilometer til centrum. Og da det dengang stort set var nedrivningsmodent, var prisen også overkommelig, fortæller Anne Marie om sit første møde med ejendommen.

Hun kunne se igennem det nedslidte, ukurante hus og øjne potentialet til en sammenhængende bolig. Derfor slog hun til og købte huset, og med hjælp fra en arkitekt gik hun i gang med at planlægge ombygningen.

Budgettet var stramt 

– Mit budget var beskedent, så jeg var meget bevidst om, at en stram planlægning var nødvendig, da der ikke var plads til økonomiske overskridelser og alt for mange, dyre overraskelser. Af samme årsag var min første tanke at renovere de eksisterende 72 m2, som beboelsen dengang bestod af, men arkitekten foreslog at flytte køkkenet til den daværende garage, inddrage et værelse, som ikke indgik i BBR, og på den måde få bedre udnyttelse af pladsen. Idéen voksede sig stor hos mig, og selvom det betød, at der skulle indhentes tilladelser hos kommunen, og at en bærende væg skulle rives ned, var det en genial løsning, som jeg aldrig har fortrudt.

Nedrivning kostede kræfter

Med de store linjer på plads, kunne det grove arbejde med at strippe hus og have tage sin begyndelse. Eftersom huset havde tjent som kombineret bolig og vognmandsforretning med værksted, var der en del inventar, gammel sanitet og forældede el- og varmeinstallationer, der skulle fjernes. Haven blev desuden renset for gamle udhuse og et utal af gamle betonfliser, som grunden var belagt med. Et arbejde, som Anne Marie selv kastede sig ud i:

– Den 2. januar i otte graders frost gik jeg og nogle venner i gang med rive ned og køre affald væk. Det var hårdt, og der var tidspunkter, hvor jeg tænkte, om jeg havde truffet det rigtige valg, smiler Anne Marie, der dog hyrede hjælp – og 10 containere – til bortskaffelse af de mange betonfliser.

Arbejdet blev delt op i etaper

Da første fase med nedrivning var overstået, delte Anne Marie renoveringen op i tre etaper. Første etape var selve beboelsen, som oprindeligt bestod af mange små værelser i forskellige plan, et lille køkken, lille badeværelse og en 30 m2 stor garage, som blev sammenlagt og inddraget til bolig.

En tidligere stue blev udvidet ved sammenlægning med et mindre værelse. Væggene mellem en tidligere entré og to mindre værelser blev revet ned og nye bygget op, og dermed fik huset to nye soveværelser. Et lille badeværelse blev lavet om til gæstetoilet, og under hensyntagen til husets 50’er-arkitektur og byggestil blev alle vinduer udskiftet til ruder i mahognirammer.

I kælderen, der engang var vognmandsforretningens værksted, er mange smårum blevet til et stort badeværelse. Her er naturskiferfliser på gulvet og rå, hvidmalede vægge. Der er separate afdelinger til hhv. brus og toilet, som er afskærmet til resten af rummet med en muret væg.

Sådan var byggeprocessen

Tid: Renoveringen tog knap to år og blev inddelt i tre etaper

Etape 1:

  •  Nedrivning af vægge m.m. og ændringer i rumfordeling
  •  Etablering af brændeovn
  •  Nyt badeværelse
  •  Indlagt nyt el i hele huset
  •  Nye vinduer
  •  Garage ombygget til køkken;
  •  Udgravning til hovedledning og kloak

Etape 2: 

  •  Kælder udgravet for at få øget loftshøjde
  •  Ny rørlægning, el, gulvvarme etableret
  •  Indgangsdør og udvendig trappe etableret
  •  Nyt gulv 
  •  Indretning af nyt stort badeværelse/spa på ca. 30 m2, bryggers med skabsvæg og gæsteværelse

Etape 3: 

  •  Oprydning på grunden
  •  Kloak renoveret pga dræn rundt om huset
  •  Tagkelet, plader, stern og tagrender udskiftet
  •  Ny 50 m2 stor terrasse med knæk, som på skibsdæk, etableret 
  •  Byggeri af 50 m2 dobbelt carport mod vejen samt indgangsport (foregik med ansøgning om byggetilladelse og nabohøring før tilladelse)
  •  Eksisterende garage blev beklædt med træ 
  •  Mindre brændeskur blev opført i træ
  •  Anlæg af have .

Pris: I alt ca. 900.000 kr.

Køkken i garagen

Efter dette kunne opbygningen af det nye køkken begynde.

Allerførst indhentede Anne Marie byggetilladelse hos kommunen, så der kunne etableres køkken i den tidligere garage. Garagen lå fem trin lavere i forhold til resten af huset og havde ingen eksisterende el, afløb eller vand. Derfor skulle der trækkes ledninger og graves ud under hele huset til hovedledning og kloak - og i samme omgang blev der indlagt nyt el i hele huset.

Med garagens loftshøjde på 3,5 meter og sydvendte facade øjnede Anne Marie muligheden for at optimere dagslysindfaldet i det dybe rum. Hun fik derfor indsat et stort vinduesparti med mahognisprosser og en dør med adgang til, hvad der senere skulle blive til terrasse og have. 

– Køkkenet er mit yndlingsrum, det er husets hjerte, og her alting foregår. Det er et vidunderligt rum med det store lysindfald fra vinduesfacaden, som er én af de løsninger, jeg er allergladest for i huset.

Uden at hvile på laurbærrene gik Anne Marie ufortrødent videre til næste etape. Kælderen, som vognmanden havde brugt som værksted, stod fugtig og udslidt med mange små rum. Lofthøjden skulle øges, og derfor blev hele kælderarealet udgravet, og der blev ført nye rør, el og gulvvarme. De mange små rum blev til et stort badeværelse på 30 m2, et kombineret gæste- og arbejdsværelse og et bryggers med en skabsvæg. Desuden blev der etableret en indgangsdør og en udvendig trappe. Anne Marie har ladet de rå vægge i underetagen stå upudsede, og blot hvidmalede som en cool kontrast til de gyldne toner fra træværket.

Pandeplader og mahogni

Efter et massivt rykind på grunden af diverse håndværkere og maskiner var en større indsats på udeområdet nu påkrævet. Det var tredje etape. 

– Det lignede en byggeplads i værste stil. Det var et kæmpe arbejde alene at få ryddet op i haven efter ombygningen af huset, mindes Anne Marie.

Kloakken på grunden trængte til reparation, så en renovering her samt dræn omkring huset blev iværksat som en del af den sidste fase i projektet. 

En opdatering af husets tag var også på tredje etapes to-do liste, da belægningen havde vist sig at indeholde asbest. Anne Marie besluttede derfor at udskifte tagskelet og -plader med såkaldte pandeplader og stern i mahognitræ. Samme materiale blev brugt til byggeriet af en dobbelt carport, et udhus og et brændeskur, og afslutningsvis blev 50 m2 terrasse anlagt – det hele udført i ens træsort for at skabe sammenhæng mellem træværk ude som inde.

– Min tid i træbranchen fornægter sig ikke, jeg elsker træ og trives godt med smukke træsorter i både bygningskonstruktioner og interiør. Jeg har været omhyggelig med at bruge træ alle de steder, hvor det har været muligt, og hvor jeg kunne understrege den karakteristiske 50’er-arkitektur, fortæller Anne Marie, der selv har tegnet og fået udført havemøbler og plantekasser i yndlingstræsorten mahogni.

Sidste fase: Haven

Tilbage stod at få skik på den vildtvoksende have. Målet var at skabe en hyggelig, lukket, indbydende og ikke mindst nem have, hvor flere rekreative hjørner med både sol og skygge, steder med græs, perlegrus og terrasser alle kunne bruges til forskellige formål. Anne Marie gav havens træer og hække en nødvendig, hård beskæring. Et par gamle frugttræer fik lov at blive stående, fordi deres store kroner give naturlig pletskygge til terrasseområdet. Som det sidste, blev der sået græs og lagt perlesten i carport og indgang. Dermed kunne der sættes punktum for to års intens forvandlingsprojekt.

- Jeg har rejst meget og boet mange steder i noget, der ikke var mit. Netop at transformere dette hus til mit, er lykke for mig. Jeg føler mig tryg, hjemme og beriget med følelsen af, at det er fuldstændigt, som jeg har drømt om, siger Anne Marie, som dog ikke har glemt, hvor mange kræfter det kostede at nå sål langt.

– Da enoveringen stod på, var der mange, der byggede, og håndværkere havde masser at lave - mange af dem var desværre aldeles upålidelige. Det var hårdt og gav mange frustrationer undervejs. Men heldigvis havde jeg også nogle rigtig gode folk og håndværkere, som bare var der for mig. Havde jeg dengang ikke været selvstændig med mulighed for at kunne planlægge min tid selv, ville jeg aldrig have kunnet opnå det endelige resultat på mit budget, slutter Anne Marie.