Hvad er fugleinfluenza?

Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom, som kan ramme alle fuglearter.

Der er stor forskel på, hvilke slags fugle og fjerkræ, der udvikler egentlige symptomer på fugleinfluenza. Kalkuner og høns bliver hårdest ramt, mens vandfugle som ænder er mest modstandsdygtige over for sygdommen.

Fugleinfluenza forårsages af vira af familien Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. Der findes forskellige former for fugleinfluenza, 16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9).

Højpatogen aviær influenza (HPAI) medfører en særdeles alvorlig sygdom, der kan få mange fugle og fjerkræ i en flok til at dø

LÆS OGSÅ: Høns i haven

Hvorfor er fugleinfluenza farligt?

Fugleinfluenza kan dræbe fugle, høns og andet fjerkræ og kan være meget smitsomt. Der er eksempler på, at alt fjerkræ i en besætning dør efter, at den første er blevet smittet.

Hvilke tegn er der på, at dine fugle og høns har fugleinfluenza?

Tidlige tegn på smitte af fugleinfluenza kan være, at fugle og høns mister appetitten og drikker mindre. Sygdommen kan også pludselig optræde i en flok, hvor mange fugle dør. Enten uden forvarsel eller med minimale tegn på nedstemthed, appetitløshed, pjusket fjerdragt og feber.

De klassiske symptomer er pludselig høj dødelighed, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum, diarré og evt. væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet. Hvis fx høns stopper med at lægge æg, kan det også skyldes fugleinfluenza.

Høns og fugle SKAL være indendørs

Frem til foreløbig 31. december 2016, SKAL hobbyfjerkræejere holde deres høns og fugle indendørs eller under ​tag og følge reglerne for smittebeskyttelse.

"Under tag" kan fx være en vandtæt presenning ud over hønsegården, men den skal dække hele det areal, hvor hønsene kan bevæge sig rundt. Presenningen skal forhindre fugleklatter i at komme ned til hønsene, så der må fx ikke være huller i den. Sætt presenningen, så regnvandet ledes væk fra hønsegården.

Maskestørrelsen i indhegningen rundt om hønsegården skal være højst 10x10 cm. Det forhindrer større vilde fugle som ænder, måger og rovfugle i at komme ind til dine høns

Ænder, gæs, opdrettet fjervildt og strudsefugle behøver ikke være lukket inde eller under fast tag, men de skal fodres og have vand indendørs eller under fast tag.

Endvidere er alle udstillinger og andre samlinger af fugle og fjerkræ forbudt.

6 gode råd ved fugleinfluenza

Disse 6 gode råd, skal du normalt følge, hvis du har fugle, høns eller andet fjerkræ, og der konstateres fugleinfluenza i Danmark. Men frem til foreløbig 31. december 2016 gælder de ovenstående regler først.

  1. Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dit fjerkræ eller dine andre fugle. Det gør du ved, at taget på hønsegården når helt ud til indhegningen, så vilde fugle ikke kan komme til hverken at besørge, spise og drikke i hønsegården.
  2. Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke drikke vand fra overfladevandreservoirer (fx fra søer eller åer), herunder opsamlet regnvand.
  3. Udendørsbassiner, også anlagte og naturlige søer og vandhuller, som dit fjerkræ eller dine fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet. Det kan være en stor opgave, så det kan være nemmere at holde dine dyr inde.
  4. Hvis du opdrætter eller har hold af ænder eller gæs, må de ikke have fysisk kontakt med andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Deres indhegninger, volierer, stalde m.m. må ikke være placeret på en sådan måde, at der er risiko for smitteoverførsel af fugleinfluenza mellem ænder eller gæs og de andre hønsefugle. Der må heller ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj, transportkasser m.m., medmindre det er blevet rengjort og desinficeret imellem anvendelserne.
  5. Gæs eller ænder må ikke tages med til samlinger, hvor der er andet fjerkræ eller fugle i fangenskab. Samlinger er udstillinger, dyrskuer, konkurrencer eller lignende. Samlinger kan dog være tilladt, hvis en række betingelser er opfyldt. Dem kan du læse i Bekendtgørelse om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza.
  6. Holder du fjerkræ eller andre fugle i en radius af 3 kilometer fra fjerkræ smittet med fugleinfluenza, er det kke tilstrækkeligt at have fast tag eller presenning over dine dyr. I stedet skal du for holde dine dyr indendørs, så de ikke kommer i kontakt med andre dyr.

Hvornår har der været fugleinfluenza i Danmark?

  • Marts 2006:  For første gang blev der konstateret HPAI H5N1 i en død vild fugl i Danmark. I alt blev der i 2006 fundet 44 tilfælde af fugleinfluenza i døde vilde fugle i Danmark.
  • Maj 2006: For første gang i Danmark blev der konstateret udbrud af HPAI H5N1 i et hobbyfjerkræhold på Fyn. Det antages, at besætningen blev smittet af vilde fugle.
  • November 2016: Der konstateres det første tilfælde af den alvorlige fugleinfluenza HPAI H5N8 i en dansk fjerkræbesætning i en hobbyfjerkræbesætning i Skibstrup ved Ålsgårde i Nordsjælland, og samtidig er der påvist H5N8 hos vildfugle 8 steder i Danmark.