God lydkvalitet i dine rum

Møbleringen og overflader på gulve, lofter og vægge er med til at bestemme, om der er god eller dårlig lyd i boligen. Læs her, hvad du kan gøre for at forbedre akustikken i din bolig.

InIndretningen påvirker i høj grad lydkvaliteten i dit hjem.

Indretningen påvirker i høj grad lydkvaliteten i dit hjem. Foto: Stuart McIntyre

Hvad er god rumakustik?

Vi er måske ikke altid bevidste om det i det daglige, men lyden i boligen er af stor betydning for vores velbefindende og oplevelse af rummene. Støj og dårlig lyd virker irriterende og trættende på os.

Du kan både mindske støjgener og forebygge dårlig lyd ved hjælp af lydisolering og lydregulering.

  • Lydisolering foregår ved at reducere lofter, vægge og andre bygninsdeles evne til at udbrede lyd. Lydisolering vil fx dæmpe lyden fra musikanlægget i rummet ved siden af eller lyden af trin fra etagen ovenover.
  • Lydregulering foregår ved at ændre på rummets udformning og overflader. Møbleringen er af afgørende betydning for lyden i rummet, men der er forskellige måder at sikre en behagelig lyd i rummet på.

Rumakustik er et udtryk for, hvordan lyden opfører sig i et afgrænset område, altså typisk i et rum. I et rum, der har det, vi opfatter som god rumakustik, er det vigtigste, at lyde som tale og musik kan høres så klart og tydeligt som muligt, mens de uønskede lyde, dvs. støjen, dæmpes mest muligt.

God rumakustik er ikke det samme i en koncertsal til klassisk musik eller i en domkirke som på et kontor eller i boligen.

I boligen er god dæmpning og regulering af lyden vigtig. For at kunne forstå, hvad akustik er, er det nødvendigt at kigge på nogle få grundbegreber.

LÆS OGSÅ:  Støjgener fra andre rum i din bolig

Hvad er lyd, og hvad er støj? 

Støj og lyd i hjemmet. Sådan får du god akustik

Der er ikke en entydig fortolkning af, hvad støj er. For nogle mennesker er nogle lyde behagelige, mens de for andre er støj. Arkivfoto.

Lyd er svingninger eller bølger, der breder sig gennem luften eller andre stoffer, og som kan opfattes af nogle fine mekanismer i vores ører.

Det menneskelige øre kan typisk opfatte lyd i frekvensområdet mellem 20-20.000 Hz. Hz er enheden for Hertz, der er synonymt med antallet af svingninger i sekundet. Jo flere svingninger, desto højere eller mere diskant er tonen. I den anden ende af frekvensspektret, med få svingninger, ligger de dybe toner eller bastonerne.

Vores ører er mest følsomme i området 1.000-6.000 Hz, hvor almindelig tale ligger i frekvensområdet 500-2.000 Hz.

Det er svært at definere entydigt, hvad støj er, men man kan sige, at der er tale om støj, når lyden skader, irriterer eller forstyrrer os. Velklingende musik bliver til støj for den, som ikke ønsker at høre den. Høje stemmer til en ellers hyggelig komsammen bliver til støj, hvis lokalet har dårlig akustik og talegenkendelsen derved bliver dårlig.

Et rum kan derfor være glimrende akustisk reguleret den ene dag, hvor det bruges til at spille klaver i – og næste dag, når der holdes middagsselskab vil akustikken være elendig. 

Efterklangstid

Helt centralt for akustikken i et rum er efterklangstiden. Det vil sige, den tid det tager, fra en lyd stopper, til den dør ud i rummet. Rent teknisk er efterklangstiden defineret som den tid, det tager for lydniveauet at falde 60 decibel (dB).

En lang efterklangstid giver en rungende virkning i lokalet, fordi lyden kastes tilbage fra overfladerne og er lang tid om at dø ud, hvilket får støjniveauet til at stige. I et lokale med kort efterklangstid vil der være et klart og tydeligt lydbillede. Det betyder, at tale i rummet bliver nemt at forstå, og baggrundsstøjen er minimal.

LÆS OGSÅ: Støjgener der kommer udefra

Efterklangstider kan gå fra ca. 0,3 sekunder i moderne biografer med avancerede surroundlydanlæg, hvor det er vigtigt, at lyden ikke reflekteres i rummet, til efterklangstider på op til 7 sekunder i meget store katedraler. I katedraler gør den lange efterklangstid det muligt at råbe det kæmpestore rum op, men det kræver en særlig messende taleteknik, hvis tale med en lang efterklang samtidig skal være forståelig.

I en bolig er det ikke ønskværdigt med en alt for lav efterklangstid. Det skyldes, at refleksioner fra overfladerne i rummet er med til at forstærke lyden, så vi fx ikke behøver at tale så højt for at blive hørt på lille afstand i et større rum. I et almindeligt opholdsrum skal efterklangstiden ligge på omkring 0,5-0,7 sekunder, før vi opfatter rumakustikken som behagelig.

Der findes metoder til at måle efterklangstider og akustikken i rum. En sådan måling skal foretages af en ekspert i rumakustik, og det vil normalt være at skyde over målet i et almindeligt hjem at få det gjort.

En nem måde at danne sig et indtryk af efterklangstiden, er ved at klappe i hænderne. Stil dig forskellige steder i rummet eller i forskellige rum og klap hænderne hårdt sammen. Lyt til ekkoet. Er lyden "lang" tid om at forsvinde, har rummet en lang efterklangstid.

Absorption og spredning af lyden

Akustisk regulering i stuen ved hjælp af møbler.

Som tommelfingerregel vil bløde og porøse materialer, som fx polstrede møbler, absorbere lyden, mens hårde materialer, såsom glatte vægge og gulve, vil sprede lyden. Foto: Jesper Ray

Et andet vigtigt begreb er absorption af lyden. Bløde genstande som polstrede møbler, tæpper, senge med dyner og puder samt genstande med porøse overflader opsuger, altså absorberer lyden. Møbler, vægge, lofter og gulve med hårde og glatte overflader reflekterer, i modsætning hertil, lyden.

Et andet forhold, som har indflydelse, er spredningen af lyden, også kaldet diffusion. Når lyd rammer en glat hård overflade, kastes den tilbage. Når den derimod rammer en meget ujævn overflade, brydes den op og spredes i forskellige retninger. Lyden dæmpes altså ikke, men fordeles snarere i rummet i stedet for at give ét samlet ekko.

LÆS OGSÅ: Støjgener fra andre rum i din bolig

Hvad har betydning for rumakustikken i din bolig?

Skråvæg

Den valgte møblering i et rum har stor indflydelse på spredning af lyden, men også rummets vægges indbyrdes placering har betydning for en god rumakustik.

De fleste har oplevet den store lydmæssige forskel, der er i det samme rum, når det er helt tomt i forbindelse med flytning eller istandsættelsesarbejde kontra, når det er møbleret. I det tomme rum runger lyden, fordi den reflekteres mellem væggene, loft og gulv. Så snart der kommer møbler, tæpper og gardiner, bliver lyden mindre diffus og samler sig så at sige mere.

I gamle dages klunkehjem med tæpper på gulvene, gardiner og tykke portierer samt masser af overpolstrede møbler var der masser af materiale til at absorbere og dæmpe lyden. Nu om dage foretrækker vi enkle linjer, rene flader og hårde materialer uden for mange tekstiler i rummene. Det passer til tidens æstetik og er praktisk og rengøringsvenligt, men den moderne indretning kan resultere i rum med dårlig akustik.

Især meget hårde overflader som sten, stål og glas reflekterer lyden, men også i et rum med trægulv, gipspladeloft og murede vægge eller gipspladevægge kastes lyden tilbage. Med til at forstærke den dårlige lyd i mange moderne hjem er også tendensen til færre, men større, rum. Køkken-alrum og åbne planer, hvor man ikke kan lukke døren til separate rum er oppe i tiden.

Hvis man bor med en åben planløsning og rum i åben forbindelse, bliver det endnu vigtigere med god rumakustik. Ellers vil al den lyd, der ikke absorberes eller diffunderes, blive til støj, som forplanter sig i hele hjemmet.

Polstrede møbler, senge, tæpper og gardiner opsuger som sagt lyden, og bogreoler m.v. kan være med til at diffundere, altså bryde lyden. Også skråvægge, skæve vinkler og nicher er en fordel, da de bryder lyden og forhindrer, at den kastes frem og tilbage mellem fladerne.

Hvad kan du gøre for at forbedre rumakustikken?

Det skaber dårlig akustik

  • Minimalistisk indretning.
  • Store rum, hvor der er højt til loftet.
  • Store vinduespartier. 
  • Hårde overflader, så som fliser, klinker pudsede vægge, glatte lofter samt trægulv, der er lagt direkte oven på betondæk.
  • Møbler i hårde materialer, som fx plastiskmøbler.

Først og fremmest er det altid en god idé at vælge de rette materialer under selve opførelsen eller istandsættelsen af sin bolig. Men ét er, hvordan tingene burde være. Noget andet er, hvad der er realistisk at gøre, når væggene først står der.

Akustikken bør ikke alene diktere vores indretning, og hvis du er mest til store ubrudte flader og minimalistisk møblering, må du afveje betydningen af indretningen og stilen op mod eventuelle gener ved ubehagelig rumakustik. Men i mange tilfælde kan selv mindre tiltag dog hjælpe den gode lyd lidt på vej - en ekstra polstret stol, et løst tæppe eller måske gardiner i stedet for persienner er små, men betydelige, skridt mod et bedre akustisk indeklima.

Dupper under fødderne på stole eller tæpper på gulvene de steder, hvor møblerne skramler mod gulvet, kan mindske støj fra møbler. Ligeledes kan et tæppe på gulvet i en zone, hvor lyden er ekstra besværlig, gøre en stor forskel.

Er du ikke så begejstret for at polstre dit hjem med tæpper og andre tekstiler, findes der andre måder at regulere akustikken på.

LÆS OGSÅ: Tæpper og indeklima

Akustisk regulering af loft

En løsning på problmer med akustikken er at montere et akustikloft. Der findes forskellige typer akustiklofter. Et akustikloft er måske ikke den bedste løsning i et ældre hus med stukloft. Men i nyere huse kan det sagtens løses pænt, og uden at reducere lofthøjden særlig meget.

Der findes også lyddæmpende puds til brug på loftsflader. Nogle typer skal kombineres med en bagvedliggende lyddæmpende plade, hvor pudsens åbne porestruktur sørger for, at lyden trænger igennem pudslaget og absorberes i den bagvedliggende plade. Anvender du lyddæmpende puds, skal du være opmærksom på, at pudslagets egenskaber forsvinder, hvis du maler fladen over på et senere tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Lydregulerende lofter

Lyddæmpende loftplader hjælper på akustikken og dæmper støj.

Lyddæmpende loftplader hjælper ofte på akustikken og dæmper støj. Jesper Ray

Akustisk regulering af vægge

Lydregulerende plader på store vægflader kan også have en betydelig effekt, og her findes mange forskellige løsninger, som med rimelighed kan passes ind i et privat hjem. Ligeledes findes der typer af lyddæmpende puds, som kan påføres de problematiske overflader.

Mindre drastisk en løsning er at hænge akustikbilleder på væggen. Akustikbilleder er certificeret lyddæmpende efter gældende DN-standarder. De fås i mange størrelser, hvor flere producenter tilbyder, at du kan få trykt dine egne motiver på dem.

I børneværelser og køkken kan en stor opslagstavle lavet af en blød træfiberplade beklædt med stof være med til at opsuge lyd og samtidig have en praktisk funktion. En anden mulighed er at hænge tæpper eller andre tekstiler på væggene.

Der findes også lyddæmpende malinger. Hvorvidt de lever op til det, de lover, har det ikke været muligt at finde dokumentation på.

Som tommelfingerregel skal du regne med, at der skal være lydabsorberende materialer på et overfladeareal svarende til 20-30 procent af rummets gulvareal, hvis du vil opnå en behagelig akustik. Jo højere til loftet, des mere materiale kræver det at absorbere diffus lyd.

Det er en god idé at lave regulering af loftet og mindst én vægflade på samme tid. På den måde mindsker du risikoen for, at lyden bliver kastet frem og tilbage mellem overfladerne og dermed skaber efterklang.

LÆS OGSÅ: Støjgener i lejlighed og rækkehus

Kilder og henvisninger

Kilder:

Vi besvarer spørgsmål bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab