Midt i et villakvarter - tæt på både Lyngby og Bagsværd Sø - ligger en af Gladsaxe Kommunes ældste ejendomme. Det ville du ikke have været i tvivl om, hvis du var cyklet forbi huset før 2010. Facaden var slidt, tegl og vinduer hang, og bevægede du dig indenfor, var alting skævt, gulvene et rod af forskellige former for belægning, og alle el- og varmeinstallationer var totalt forældede.

Kommer du forbi herskabsvillaen Kongsvillie i dag, vil du derimod tro, at huset er et nybygget palæ skåret efter en nostalgisk, arkitektonisk læst. Facaden står skarpt, hvidpudset og de glaserede teglsten stråler om kap med smilet på ejeren Michael Brinks ansigt.

Han er tydeligvis - og forståelig nok - stolt af at have reddet den gamle gård fra at udvikle sig til en sand ruin. I stedet valgte han at modernisere hver en kvadratmeter, så ejendommen nu er energiklasse A2010. Faktisk fremstår bygningen mindst lige så toptunet og moderne, hvad angår miljøhensyn og energikrav, som hvis huset var opført i går.

Hvad har det kostet?

  • Renoveringen af Kongsvillie har kostet flere millioner.
  • Selve huset og den tilhørende grund på knap 1.800 m2 inkl. en nedslidt portnerbolig købte Michael Brink af sin mor i år 2000, da hun var blevet for gammel til at administrere ejendommen, som på det tidspunkt havde 4 lejere ud over hende selv.

Husets energimærke

  • Når Michael Brink fortæller, at huset er gået fra energimærket G-minus til A2010, betyder det, at energiforbruget pr. opvarmet m2 er gået fra ca. 255 kWh pr. år til ca. 55 kWh pr. år, altså en sænkning af energiforbrug i størrelsesorden faktor 4,6.
  • Det vil sige, at hvis ejerne i dag bruger 25.000 kr. til opvarmning, ville de før energirenoveringerne have brugt ca. 115.000 kr.

Billedserie: Fra ruin til energigrøn herskabsluksus

Huset og dets historie

  • Kongsvillie blev bygget i 1769 som en af fem gårde under en udstykning fra Frederiksdal Slot.
  • Huset blev i 1999 klassificeret som bevaringsværdig i klasse 3, så alle ændringer i bygningens ydre fremtoning skal godkendes i samarbejde med Gladsaxe kommune.
  • Boligarealet er 359 m2 + 188 m2 kælder.
  • Stuen indeholder soveværelse, bibliotek, badeværelse, stue, veranda, køkkenalrum, gæstetoilet og hall.
  • Førstesalen er indrettet med to værelser, et større leverum med loft til kip inkl. tekøkken, et gæstetoilet og et stort arbejdsværelse, hvorfra ejerne driver deres selvstændige virksomheder.
  • Annett Bengtsson er konsulent, mens Michael Brink handler med ejendomme i Danmark og Tyskland.
  • I kælderen er der bad, toilet, bryggers, teknik- og værkstedsrum og derudover er der planlagt sauna, vinkælder og fitnessrum.
  • Huset har på alle etager gulvvarme, nye super lav-energivinduer og et varme- genanvindingsanlæg.
  • Udendørs er der installeret et regnvandsopsamlingsanlæg, der udover at give vand til vask af biler og vanding af havens blomster, træer og buske giver vand til wc'er og vaskemaskinen.

Brink'erne køber Kongsvillie i 1927

Men før vi dykker ned i opskriften på at renovere en meget gammel og bevaringsværdig bygning til at være ikke blot lysegrøn, men blinkende grøn, spoler vi lige tiden tilbage til 1769, hvor en Anna Erika Wichmann får bygget gården Kongsvillie.

Den er på det tidspunkt én af fem udstykkede gårde fra Frederiksdal Slot. Til gården hørte oprindeligt også stalde, en portnerbolig og 86 tønder land. En del år senere i 1927 køber Michael Brinks bedsteforældre den tilbageværende hovedbygning Kongsvillie med tilhørende portnerbolig.

Der er på daværende tidspunkt kun 2 tønder land tilbage, som er udlagt som stor parklignende have, hvor Michael Brinks morfar Abel Brink, der var cand. polit. og engageret i politisk arbejde for partiet Retsforbundet, blandt andet kunne holde store grundlovsmøder, hvor han kunne udbrede kendskabet til den amerikanske filosof og økonom Henry Georges' idéer

Michael Brink køber Kongsvillie i år 2000

Bedsteforældrene bor med deres adoptivdatter og to nevøer på gården, indtil morfaren dør i 1940, og mormoren af økonomiske årsager ser sig nødsaget til at udstykke jorden og sælge land fra, så der er knap 1.800 kvadratmeter tilbage. I hovedbygningen bliver der indrettet lejligheder.

- Og det var i en af de lejligheder, hvor jeg som barn og teenager boede sammen med min mor. Min mormor boede så i lejligheden ved siden af og i resten af huset var der lejere, fortæller Michael Brink.

Renoverede frem for at sælge huset

Michael er uddannet skolelærer, men har de sidste ti år levet af at købe og sælge ejendomme i blandt andet Berlin, så tanken om at renovere med videresalg for øje lå lige til højrebenet.

I stedet besluttede han sig for, sammen med sin kone Annett Bengtsson, der er selvstændig konsulent, at renovere Kongsvillie på en facon, der førte ejendommen tilbage til sin oprindelige status af en-familiebolig og dermed genskabelse af husets oprindelige rumfordeling.

Projektledelse fra portnerboligen

I forlængelse heraf opstår idéen om en eksemplarisk energirenovering, som skal bringe det bevaringsværdige hus op i toppen af energimærkeskalaen samtidig med, at det æstetiske udtryk bevares.

Første skridt på vejen var faktisk ikke at gå i krig med selve hovedhuset, men at få revet en total nedslidt portnerbolig ned og opføre en ny. Også efter alle energirigtige regler. Et projekt der blev et slags pilotprojekt udi grønne løsninger, og hvor Michael kunne bruge erfaringerne herfra senere hen.

Desuden flyttede han og Annett ind i den nyopførte portnerbolig, for så at kunne følge renoveringen af Kongsvillie fra første parket.

Bæredygtighed motiverer

Renoveringen gik i gang i august 2013 og Michael Brink havde i tre tætskrevne A4-ark nedfældet detaljerede beskrivelser af, hvad han i samarbejde med arkitekten, ingeniøren og kommunen skulle opnå:

- Min kongstanke var at lave et eksemplarisk projekt. At vise, hvordan du renoverer en meget gammel bevaringsværdig ejendom i klasse 3 til en nutidig meget høj energi- og miljømæssig standard og samtidig bevarer ejendommens originale æstetiske udtryk.

Michael Brink skriver også til kommunen, at ejendommen er så nedslidt, at den eneste rigtige måde at indlede en renovering og ombygning på, er at strippe huset totalt indvendigt, så der startes helt forfra med elektriske-, sanitære- og varmeinstallationer, kloaksystem og vandstik, ligesom gulve, vinduer, paneler og yderdøre og tag skal genopføres fra bunden.

Kæmpeopgave ansporede - ikke demotiverede

- Da jeg stod dér og så på de rå vægge, gik det for alvor op for mig, hvilket projekt jeg havde kastet mig over, og hvor meget arbejde der lå forude. Men, i stedet for at blive demotiveret ansporede mængden af opgaver mig kun til at knokle på.

En del af motivationen lå jo også i, at han altid har været interesseret i natur og miljø, og ved at renovere energirigtigt her, kunne han være med til at give et bæredygtigt bidrag, som andre ejere af gamle bygninger måske kan bruge til noget, fortæller Michael Brink.

Renoveringen omfatter desuden:

  • Facadeisolering med 20 cm Rockwool og efterfølgende pudsning: Ca. 500.000 kr.
  • Nyt tag med 300 mm isolering og 4 nye kviste: Ca. 900.000 kr.
  • Nye vinduer med koblede rammer og energiglas: Ca. 400.000 kr.
  • Opbrydning af kældergulv og efterfølgende isolering med 40 cm Sundolit, installation af gulvvarmerør og støbning af 10 cm beton: Ca. 300.000 kr.
  • Ny gipsstuk (kopi af oprindelig) i hele stueetagen: Ca. 110.000 kr.
  • Plankegulv fra Dinesen i hele stueetagen samt hele 1. sal: Ca. 400.000 kr.
  • Nyt kloaksystem og regnvandshåndtering på egen grund: Ca. 150.000 kr.
  • Varmegenvindingsanlæg til hele ejendommen: Ca. 200.000 kr.
  • Nyt KVIK-køkken inkl. hårde hvidevarer og opsætning ca. 275.000 kr.
  • Anlægning af have og pool ca. 650.000 kr.

Bæredygtighed på fuld speed

Første bæredygtige element var at pakke hele huset ind i 20 cm Rockwool udefra. Ydermurene er ikke med hulrum, så hulrumsisolering var ikke en mulighed. Næste element var at få helt nye dannebrogsvinduer og yderdøre med koblede rammer og energiglas.

Samtidig blev kælderen udgravet og isoleret med 40 cm Sundolit - en slags flamingo. Taget blev udskiftet og isoleret med 30 cm Rockwool. Og på alle etager blev der installeret varmegenvindingsanlæg, der smart nok trækker gammel luft ud af rummene og sender ny luft ind. Faktisk helt op til 750 kubikmeter luft i timen.

Varmen fra den gamle luft bruges til at varme den nye luft op. På den led er der altid frisk luft indenfor, ingen fugt, og ejerne behøver ikke at lufte ud og på den led miste varmen.
- Vi kan også tænde stearinlys uden at være nervøse for giftige partikler, for de suges lynhurtigt ud sammen med resten af luften, siger Michael.

Gråt guld i nye energiklæder

Han tilføjer, at han i dag, halvandet år efter at renoveringen begyndte, står med det eneste hus i Danmark med en alder på knap 250 år, der har opnået energimærke A2010.

- Vi gik fra et energimærke minus G, hvis der er noget, der hedder det, til i dag at være energimærke A2010. Altså fuldkommen som om, vi har bygget et helt nyt hus. Det er meget tilfredsstillende at bo i mit barndomshjem og hver dag kunne glæde mig over, at det er i bedre stand, end det nogensinde har været før, endda bedre, end da det var helt nyt.

Ejerens bedste energirenoveringsråd

- Hvis de praktiske og æstetiske forhold tillader det, vil jeg helt klart anbefale facadeisolering, som er langt mere effektiv end hulmursisolering eller isolering af væggene indefra. Du undgår kuldebroer og bevarer de indre boligarealer i fuld størrelse samt undgår risikoen for fejl i fugtspærren med evt. skimmelsvampeangreb til følge, siger Michael Brink.

Desuden fremhæver han følgende:

  • Nye vinduer med 3 lag glas og energiglas er også noget, der rykker på energibalancen.
  • Maksimal isolering (min. 300 mm) af tag-loft og kældergulv.
  • Installering af varmegenvindingsanlæg.