Grøntsagsfrø spirer bedst, når det er tilpas varmt. For de fleste grøntsager skal jordtemperaturen være mindst 7 grader. Det passer som regel med temperaturen i maj.

Hvordan sår jeg frøene i køkkenhaven?

  • Lav riller i jorden med skaftet på et hakkejern el.lign. Det er en god idé at så i lige rækker, så du lettere kan kende forskel på grøntssagsspirer og ukrudt. Rillen skal være ca. 1-2 cm dyb. Vand rillen, hvis den er tør i bunden.
  • Så derefter frøene. Bag på frøpakken kan du se, hvilken afstand der skal ende med at være mellem planterne og rækkerne. Så lidt flere frø end nødvendigt og tynd ud senere - da alle frø formentlig ikke spirer.
  • Dæk frøene med jord.
  • Vand ikke efter, at frøet er sået, da det får jorden til at klumpe sammen.

Hvilket vejr skal jeg så grøntsagsfrø i?

Det er bedst at så på en overskyet dag, hvor der ikke fordamper så meget vand fra jorden. Men hvis solen skinner, kan du så tidligt om morgenen eller om aftenen.

De 5 sundeste grøntsager

Podcast: Forspiring hos Egeskov Slot

Hør Egeskov Slots gartner, Peter Bonde, og Bolius' haveekspert, Jesper Carl Corftizen, snakke om forspiring og dyrkning af grøntsager i Bolius' podcast 'Mig og Min Have'.

Hør alle afsnit her - eller find til iPhone og Android.