Med en god og detaljeret haveplan kan du begynde at udføre det ønskede arbejde, så snart jorden er tøet op og sneen forsvundet.

En god haveplanlægning kan spare dig både for tid, ærgrelser og ikke mindst penge. Det minimerer risikoen for fejlkøb og for, at du køber mere, end du har brug for i de flotte og fristende havecentre. Med en haveplan kan du dele haveprojekterne op i etaper, som du kan gøre færdig, efterhånden som du har tid og økonomi til det.

Her gennemgår vi hvordan en haveplan kan udformes.

Hvordan kommer du i gang med at tegne din egen haveplan?

Det første, du skal gøre, er at finde en situationsplan af din grund, hvor husets placering er tegnet rigtigt ind. Den vil typisk være tegnet af en arkitekt eller et typehusfirma og være del af det tegningsmateriale, der er godkendt af myndighederne. Her skal du starte med at tegne alt det ind, som du gerne vil bevare - træer, buske, bede, terrasser, stier m.m.

Sådan tegner du din nye haveplan

Det er en god idé at tegne haveplanen i målestoksforholdet 1:100, dvs. at 1 cm på papiret svarer til 1 meter i haven.

Nu skal du skitsere de bede, stier og opholdspladser, du ønsker i din den fremtidige have. Tænk på, hvor der er rart at opholde sig i haven, hvor der er lys, sol og læ, og placer bede og opholdspladser efter det.

Herefter kommer turen til planlægningen af beplantningen. Begynd med at skrive en liste over de planter, som du gerne vil have i din nye have. Dernæst skal du finde ud af, om planterne kan trives der, hvor du vil sætte dem, hvor store de bliver, og hvor tæt de skal plantes. Når du ved det, kan du beregne, hvor mange af de forskellige planter, du skal købe. Det kan du læse dig frem til i diverse havebøger og plantekataloger fra planteskolerne.

Signaturforklaring

  1. Overkørsel fra offentlig vej.
  2. Indkørsel.
  3. Flisesti.
  4. Hus.
  5. Den eksisterende terrasse udvides til dobbelt størrelse.
  6. Haveskur.
  7. Eksisterende frugttræer, æble, pære og blomme.
  8. Nye mindre træer, f.eks. tjørn, paradisæble og japansk kirsebær. I det uklippede græs kan der lægges forårsløg som påskeliljer og krokus.
  9. Drivhus.
  10. Køkkenhave.
  11. Skærehave til løg, stauder og sommerblomster.
  12. Legeplads til gynger, vipper og sandkasse.
  13. I dette haverum er der flere muligheder for at anlægge små temahaver. Det kan f.eks. være en græshave, rododendron- og azaleahave, rosen- eller staudehave. Hvis en af de nævnte haver er for krævende, er arealet velegnet til en grill- og bålplads. Hækken kan være bambus.
  14. Græs.
  15. Eksisterende hæk.
  16. Hæk af bambus eller båndpil. Begge typer hæk kan klippes efter behov.
  17. Ny hæk af vårguld, kirsebærkornel eller bærmispel. Alle kan klippes efter behov.
  18. Lave beplantninger af f.eks. ildtorn, stedsegrøn gedeblad, perikon og potentil.

Hvilke træer skal du fjerne, og hvilke skal blive stående?

Det er lettest at beskære træer samt at afgøre, om de skal blive stående eller fældes, så længe træerne ikke har blade. Du kan lettere se, hvilke grene der evt. skal fjernes, og se, om træerne egner sig til at blive stående som gode smukke elementer i haven.

Er træet ensidigt, dvs. at der kun er grene på den ene side, egner det sig ikke til at blive et smukt solitært træ, for det kræver, at træet har en harmonisk og ligeværdig grenbygning.

Gå langsomt frem og ryd planterne lidt efter lidt. Undertiden kan man godt blive positivt overrasket over træer eller buske, som dukker frem inde i en beplantning. Hvis der står stubbe tilbage, kan de let fjernes uden at skulle fræse dem væk. Bind en kraftig plastikpose omkring stubben og dæk den evt. med jord.

Tidligere hed det sig, at æble- og pæretræer skulle beskæres om vinteren. Det er man gået bort fra. Reglen hang sammen med, at der tidligere ikke var så meget arbejde for gartnerne om vinteren, og dermed var der bedre tid til at beskære frugttræer. Æble- og pæretræer kan beskæres hele året, kirsebær- og blommetræer er bedst at beskære i september eller april/maj.

Hvilke belægninger skal du vælge til din have?

Det er ikke vigtigt at vælge de dyreste belægninger. Dyre belægninger gør ikke haven smukkere at se på. Det vigtigste er at vælge en belægning, som er praktisk, og som passer ind i havens stil. Det gælder også belægningens farve, så havens helhedsindtryk virker harmonisk.

Underlaget under belægningen skal passe til det, du skal bruge området til. En tommelfingerregel siger, at den samlede belægningstykkelse på områder med let færdsel, på opholdspladser, små stier og terrasser skal være 20-25 cm. Belægningstykkelsen er flisernes tykkelse plus underlagets tykkelse.

Til indkørsler, carporte m.m. skal den samlede belægningstykkelse være ca. 35 cm. Skal belægningen kunne klare tung trafik, fx lastbiler, må belægningstykkelsen aldrig være mindre end 50 cm.

Vil du forebygge, at der vokser ukrudt op igennem belægningen, kan du med fordel lægge et stykke plastik under fliser og bruge fugesand imellem dem. Under belægninger af granitskærver og perlesten kan du lægge et lag fibertex eller plastik.

Husk, at fliser skal lægges, så der er minimum 10 cm frilagt sokkel fra flisens overkant. Fliserne skal også lægges med fald væk fra huset og andre bygninger, så regnvandet løber væk. Faldet skal være minimum 1 cm. pr. meter.

Belægninger af hårdt træ er også en smuk løsning, mest velegnet til terrasser samt i sommerhushaver.

Hvad koster belægninger?

Den billigste flise er normalt en grå betonflise med målene 50 x 50 x 5 cm. Her er prisen i indkøb ca. 150 kr. pr. kvadratmeter. Til samme pris kan du også købe mindre fliser, som ofte sælges under navnet på forskellige herregårde.

Mindre flisearbejder udført af en gartner koster ca. 525 kr. pr. kvadratmeter for udgravning, udlægning af grus samt levering og lægning af fliser. Skal der køres jord væk efter udgravningen, er prisen noget højere.

Du skal regne med en pris på 525-3.000 pr. kvadratmeter afhængigt af, om en fagmand skal lægge dem, og den type flise, du vælger - billige betonfliser, dyre gamle, slidte granitchaussesten eller andre natursten.

Prisen på belægninger af træ afhænger af træsort og af, hvordan underlaget er bygget op. Du må regne med en pris i intervallet 1.500-4.500 kr. pr. kvadratmeter.
 
Alle priser er inklusive moms, 2019.

Hvordan anlægger du en græsplæne?

Hvis du er lidt praktisk anlagt, kan du overveje at lægge græsmåtter de steder, hvor du vil have plæne. I dag er prisen på rullegræs blevet konkurrencedygtig i forhold til at lægge en ny græsplæne på traditionel vis.

Er plænen under 50 kvadratmeter, er prisen for rullegræs ca. 75 kr. pr. kvadratmeter. Er plænen over 100 kvadratmeter, er prisen ca 40 kr. pr. kvadratmeter. Det kan derfor være en god idé at forhøre sig hos leverandører af rullegræs. Skal en gartner udføre arbejdet, skal du regne med en fordobling af kvadratmeterprisen.

Alle priser er inklusive moms, 2019.

Planters størrelser og priser

Det er ikke nødvendigt at betale mere end højst nødvendigt for nye planter. Skal du bruge et større antal, kan du skrive dine ønsker ned, aflevere plantelisten i en planteskole eller i en velassorteret plantehandel og få en pris på planteleverancen. Du kan evt. spørge flere steder. Af listen skal fremgå: planternes navn, antal og størrelse.

Følgende eksempel illustrerer, hvordan en plantes størrelse og alderen påvirker prisen. Her er der tale om forsytia eller vårguld. Der er oplyst en stykpris.

  • Busk uden jord - 50 kr.
  • Busk i potte - 100 kr.
  • Solitær busk i potte, højde 100-125 cm - 375 kr.
  • Busk med klump, højde 175-200 cm - 825 kr.

Som det fremgår, er det nødvendigt at angive den rigtige størrelse, for at få den rigtige pris.

Priseksempler til brug for budget for planteindkøb.

Priserne er baseret på, at du selv planter. Skal en gartner plante, skal prisen hæves med op til 100 procent, afhængigt af typen af beplantning.

Priserne er omtrentlige og pr. kvadratmeter inkl. moms (2019).

Rand- og læbeplantning (barrodede planter): 1 stk. pr. kvadratmeter - 25-30 kr.

Hæk (barrodede planter): 4-5 stk. pr. løbende meter - 75-150 kr.

Finere busketter i haven: 1 stk. pr. kvadratmeter - 75 kr.

Rosenhave: 6-8 roser pr. kvadratmeter - 300-375 kr.

Staudehave: 4-6 stauder pr. kvadratmeter - 225-300 kr.

Rododendronhave: 1-2 stk. pr. kvadratmeter - 75-750 kr.

Prisen på rododendron er meget afhængig af størrelse og art, de kan også fås til 750-1.500 pr. stk.

Bunddækkeplantning: 4-8 stk. pr. kvadratmeter - 150-300 kr.

Hvornår skal du plante?

I dag er den egentlige plantesæson nærmest blevet bredt ud over hele året. Hvis jorden ikke er decideret dybfrossen, kan der plantes hele året.

De barrodede planter skal dog helst plantes om efteråret, når de er uden løv. Tørkeperioder kan også være hårde for barrodede planter, især hvis de plantes om foråret. En vanding i en sådan tørkeperiode kan redde mange planter.

Planter dyrket i potter eller planter med klump kan derimod plantes hele året.