Jul: Sådan pynter de op i andre lande

Selv om julen er en kristen højtid, fejres den i forskellige religioner i hele verden. Julepynten hører til og fortæller ofte gamle sagn fra landets fortid. Se andre landes juletraditioner her.

julebuk

Julebukken er meget populær i Sverige og har rødder helt tilbage til nordisk mytologi. Foto: Flickr/Nynyaki.

Vi betragter mange af vores juletraditioner og meget af vores julepynt som lige så dansk som Dannebrog. Men julepynt de bruger også julepynt i mange andre lande, og faktisk kommer mange af vores juletraditioner fra andre lande.

Juletræet er en tysk opfindelse, og allerede i 1400-1500-tallet holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræsfest, hvor et pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen til jul.

Julemanden optræder i vores tid traditionelt som en glad, tyk mand med hvidt skæg og en rød dragt. Men sådan så han ikke ud, før sodavandsproducenten Coca Cola i 1931 bestilte kunstneren Haddon Sundblom til at male julemanden til julens sodavandsreklamer. Inden da havde julemanden været fremstillet på mange forskellige måder, men Haddon Sundbloms udgave betragtes i dag som den rigtige julemand.

I mange andre lande finder man juleornamenter, der siger noget særegent om det pågældende land. I søfartsnationen Grækenland pynter man således op med skibe, mens man i Kina hænger pandaer på juletræet og i Australien kænguruer.

Se her julepyntstraditioner fra 20 forskellige lande.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab