Kan det give K3 i tilstandsrapport, når badeværelset var lovligt da huset blev bygget?

Hej Bolius

Jeg har et hus, der er givet byggetilladelse efter BR98 til den 23. Oktober 2007. I forbindelse med et salg, har jeg fået en K3, i og med jeg har et badeværelse, hvor der er en kant ved gulvet I bruse nichen og ingen gulvafløb uden for.

Så vidt jeg forstår og kan læse, er reglen/kravet trådt I kraft I 2008 reglementet.

Jeg mener dermed ikke det bør give en K3.

Kan I hjælpe mig med at konkludere dette?

PF tak.

Mvh

Soren K

Hej Søren

Det er korrekt bygningsreglementet 2008 beskriver at ”vand på gulvet skal afledes til gulvafløb. Samt der henvises til ”By- og Byganvisning 200” i bygningsreglementet der beskriver fald mod gulvafløb, og sænket gulv i bruseniche.

Så den bygningssagkyndig skal ikke give karakteren K3 for denne konstruktion i badeværelset, da dette ikke er beskrevet i tidligere bygningsreglementer, og der er ikke blevet henvist til SBI 200 før i 2008. Den bygningssagkyndige bør udarbejde en alonge til jeres rapport, som skriver denne skade ud af rapporten igen.

Men såfremt den bygningssagkyndige ikke er enig, er det meget svært at få rettet. Fordi det klagenævn du kan klage til, vil næsten med sikkerhed ikke behandle sagen. Fordi du ikke har lidt noget bevisligt økonomisk tab. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden