Efteråret er det helt rigtige tidspunkt at gå i gang, hvis du har en hæk, der skal plantes.

Jorden er stadig varm nok til, at rødderne kan vokse. På den måde vil hækken have et stort rodnet til foråret og har bedre fat, hvis der skulle komme en rigtig tør sommer. Så længe jorden ikke er frossen, så kan du plante hæk.

Skal du altid plante hækken i en lige linje?

Rent visuelt kan du plante en hæk i et zigzag-mønster for at give noget variation i haven og nærmest skabe en grøn skulptur, hvor hækken bliver det formgivende element.

Men zigzag kan også forstås som, at du sætter hækplanterne forskudte eller forbandte, som det også kaldes.

Hvilke fordele er der ved at plante hækken forskudt?

Ved at plante hækplanter forskudt får du hurtigere dannet en tyk hæk. Det kan være en fordel, hvis du fx planter hækken for at skabe et læhegn i din have eller for at skærme for indbliksgener.

Ofte vil et læhegn være bygget op af flere forskellige typer planter, både nogle træer og lidt lavere buske, der kan danne læ der, hvor træernes stammer er.

Hvor mange ekstra hækplanter skal du bruge?

Præcis hvor mange planter, du skal bruge, hvis du vil plante hækken forskudt, afhænger af den hæktype, du vælger. Hvis du fx vil plante en bøgehæk forskudt, kan du forvente at skulle bruge op til dobbelt så mange planter, som hvis du bare vil plante på en lige linje.

Podcast: Mig og min have

Episode 8: Hæk og busk

Hækken er ærkedansk. De findes i stort set alle danske haver og varierer i form, farve og funktion. Vi tager temperaturen på danskernes hække og buske anno 2019 og giver tips til, hvordan du kan tænke ud af boksen, når du skal vælge nyt, hvordan du plejer det eksisterende, og hvordan du kan bruge hække og buske til mere end bare at omkranse din have.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit