Spørg Bolius
Kan tøjtørring indendøre påvirke loftbeklædningen?
Kan fugt fra indetørring af tøj påvirke profil loftbeklædning..?
Vh
Niels /
Hej Niels.
Ja, tørring af tøj indendørs kan i høj grad påvirke en loftbeklædning.
Hver gang du tørrer tøjet indenfor, ”smider” du ca. 3 liter vand ind i rummet, og jeres profilloft udført i træ kan blive påvirket af al den fugt, der kommer. Fugten får brædderne til at udvide sig, og det kan få loftet til at bue. Hvis profilloftet ikke får mulighed for at blive ordentligt lufttørret, er det under konstant fugtpåvirkning, og der vil opstå skimmelvækst, og brædderne kan også blive angrebet af råd.
Vælger du at tørre dit tøj indenfor, skal det være i et rum, hvor der enten er udsugning, eller hvor der kan skabes god ventilation fra vinduer/lemme eller aftræk.
Så jeg synes du skulle tørre tøjet udenfor, hvis du har mulighed for det. Du kan også risikere, at der kommer skimmelsvamp i det/de rum, hvor du tørrer tøjet.
Læs mere: Sådan tørrer du bedst tøjet udendørs
Med venlig hilsen