Hvad er prognosen for klimaændringer i Danmark?

Der er observeret større klimaændringer på kloden, og især målingerne gennem de seneste 10-20 år tyder på, at ændringerne fortsætter og vil få konsekvenser. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og FN's klimapanel IPCC betyder klimaændringerne, at vi i Danmark frem til 2100 kan forvente følgende konsekvenser: 

  • Stigende temperaturer med en årlig gennemsnitstemperatur, der er 3,6 grader højere end i dag.
  • En øget vandstand i havene på 25-60 cm. Der er dog stor usikkerhed på dette punkt. DMI har et "worst case scenario" på 1,2 m. Andre målinger og forskere forventer en stigning på 0,8-1,5 meter. Inden for de seneste 35 år er vandet i havene steget 12-14 cm.
  • Øget højvande i forbindelse med flere storme og stormfloder.
  • Stormfloder, der i dag er en 20-års-begivenhed, vil statistisk set forekomme hvert år.
  • Udsatte kyststrækninger - særligt mod vest. Erosion vil flere steder trække kysten 5-7 meter tilbage i perioden frem til 2050. Større bølger og den højere vandstand vil nogle steder kunne æde op til 14 meter af kysten. En vandstandsstigning på 0,5 meter i løbet af 100 år kan resultere i en yderligere tilbagerykning af kystlinjen på 25-150 meter - afhængigt af kystens karakter.
  • Grundvandet vil i nogle områder stige op mod 1,5-2,0 meter.

Når temperaturen på jorden stiger, vil vandstanden også stige. Det skyldes, at isen og sneen ved polerne smelter - en udvikling, der desværre er accelereret de senere år, og der snakkes om en dominoeffekt, hvor den øgede varme vandmængde vil sætte yderligere skub i afsmeltningen.

Vandstanden vil stige yderligere, fordi vand udvider sig og fylder mere end is, når det varmes op. Der vil derfor være en generel højere vandstand, som kan blive endnu højere i forbindelse med en storm.

Danmark er kendetegnet ved at være omgivet af meget vand. Vi har en kystlinje på 7.300 km og en historisk baggrund som handlende søfolk, og de fleste af vores handelsbyer blev grundlagt ved kysterne. I dag er 80 procent af den danske befolkning bosat i kystnære områder, ligesom langt de fleste fritids- og sommerhuse er opført ved vandet.

DMI har udviklet et klimaatlas, hvor man kan se, hvordan forventningerne er til fremtidens klima i Danmark. Det er især tiltænkt professionelle, som arbejder med klimaforandringers konsekvenser for blandt andet infrastruktur og boliger.

Det er muligt at se den forventede udvikling i nedbør, temperatur og vandstand, og der vil løbende komme nye klimatyper som fx tørke og vind på listen. Du kan selv gå ind og prøve det for dit område. Vær dog opmærksom på at der er stor usikkerhed forbundet med prognoserne. 

Hvilke klimarelaterede problemer kan ses i lavtliggende og kystnære områder, og hvilke konsekvenser har de?

Konsekvenserne af klimaændringerne er ikke blot noget, der ligger ude i fremtiden. Vi har allerede fået en forsmag på dem, idet flere lavtliggende og kystnære områder de seneste år har været ramt af oversvømmelser.

Nogle oversvømmelser varer i længere tid, fordi vandet ikke kan komme ud af fjorde og indre farvande igen. Når oversvømmelserne er mere omfattende og langvarige end tidligere, er det ikke blot moser og engområder, der bliver oversvømmet. Også villa- og beboelsesområder oversvømmes, dvs. at veje, haver, kældre og huse, ligesom mange sommerhusområder ved kysterne eller i bugter de senere år har fået store skader.

Risikoområder

  • I alt 14 områder i Danmark er udpeget til at være risikoområder. 
  • I 2011 blev følgende 10 risikoområder udpeget: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov.
  • I 2019 blev listen udvidet med 4 nye områder: Esbjerg, Kolding, Nyborg og Vordingborg. Samtidig blev to områder udvidet væsentligt, så området ved Køge Bugt dækker hele Amager og København op til Nordhavn, mens området ved Nakskov dækker hele det sydlige Lolland ind til Rødbyhavn. 
  • Kommunerne skal udarbejde risikostyringsplaner for udpegede risikoområder.
  • Områderne er udpeget på baggrund af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og hav.
  • Oversvømmelse fra skybrud, grundvand m.v. er ikke omfattet af udpegningen.

Kilde: Kystdirektoratet

Hvilke områder vil få problemer med oversvømmelser?

Nogle lavtliggende og kystnære områder er mere udsatte for oversvømmelser end andre. Siden 2010 har der på landsplan været en vurdering af de mest udsatte områder, som i dag omfatter 14 risikoområder. 

På Lolland og Falster, som er meget lavtliggende, er jorden meget leret, og det vand, der skyller ind ved en oversvømmelse, kan være svært at dræne væk, fordi lerjord er så kompakt.

Den vestjyske sandede jord er bedre til at dræne vandet væk, men desværre er store strækninger i Jylland så flade, at der ikke er nogen steder, vandet kan løbe hen. Derfor kan der også komme store oversvømmelser i Vest- og Sønderjylland.

Amager og hele bugten mod syd ned til Køge vil også være udsat for den øgede vandstand. Området er lavtliggende, og hvis vandet står højt, bliver store områder nær kyststrækningen oversvømmet.

Ud over oversvømmelser i de kystnære områder er selve kyststrækningerne også under påvirkning. Kystlinjen vil ændre sig, når vandet stiger, og bølger og højvande æder sig ind på kysten.

LÆS OGSÅ: Stormflod

Kystdirektoratet deler kysterne op i 3 kategorier: 

  1. Beskyttede kyster
    Kyster, der ikke belastes af storm, men som kun er udsat, hvis vandstanden stiger. Her vurderes tilbagerykningen af kystlinjen at være 1-2 meter frem til 2050 og lidt mere end 5 meter frem til år 2100. 

  2. Moderat eksponerede kyster
    Kyster, hvor flere og stærkere storme vil have en vis betydning. Her vurderes tilbagerykningen af kystlinjen at være 1-2 meter frem til 2050 og knap 9 meter frem til år 2100. 

  3. Eksponerede kyster
    Kyster, som er udsat for de øgede og voldsomme stormstyrker - særligt fra vest. Her vurderes tilbagerykningen af kystlinjen at være 14 meter frem til år 2100.

Dette er fremtidsudsigterne for kysterne, såfremt der ikke bygges nye diger eller eksisterende diger forstærkes.

Grundvand og grundvandsspejl

Grundvand vil påvirke områder meget forskelligt. For det første vil der være områder, som ikke vil kunne registrere nogen nævneværdig grundvandsstigning pga. jordlagenes evne til at opsuge vand. For det andet er der meget store lokale forskelle på, hvor dybt grundvandet er. Et eksempel er Rudkøbing på Langeland, hvor grundvandet blot er ca. 2 meter nede, mens Ærø små 20 km derfra har grundvandet i en dybde på ca. 18 meter. Derfor er konsekvenserne naturligt nok meget forskellige ved en grundvandsstigning på 2 meter.

Hvilke konsekvenser vil oversvømmelser have for dit hus?

Byggeri er generelt følsomt over for fugt og vand, og det siger sig selv, at ender huset med at stå under vand, kan det give meget store skader. I værste fald kan det være nødvendigt at rive huset ned.

Hvis vandstanden stiger, så der er fugt i kælderen

Har du et hus med kælder, opdager du hurtigere end husejere med hus uden kælder, at vandet står højt. Kældervæggene bliver udsat for massivt pres, når jorden udenfor er våd og fyldt med vand. Det kan betyde, at vand og fugt presser sig gennem kældervægge og -gulv og viser sig som fugtskjolder på de indvendige overflader.

Fugt er tilstrækkeligt til, at der kommer aftegninger af skimmelsvamp på indersiden af ydervæggene eller skader som råd og svamp i træet i etageadskillelsen. Er der fugt og skimmelsvamp, får kælderen en typisk hengemt lugt, der kan gøre det vanskeligt at opbevare noget i den, uden at det kommer til at lugte. 

Hvis vandstanden stiger, så der er vand i kælderen

Når der står blankt vand i kælderen, er der både skader og oprydning af større omfang. Skaderne kan først besigtiges, når du har fået pumpet vandet væk. Men alle indvendige overflader på gulve og vægge samt døre vil højst sandsynligt være beskadiget, inklusive alle de ting, du har stående på kældergulvet.

Desuden er fugtpåvirkningen af huset og de øvrige etager så massive, at det er vigtigt at få tørret huset ud hurtigt.

Vandet kan være kommet ind i kælderen eller huset gennem afløbet, hvis kloakkerne svømmer over, og i så fald er der andre problemer, der skal lokaliseres. 

Hvis vandstanden stiger, så der er vand i stueplan (terrænplan)

Her er skaderne og konsekvenserne for huset massive. Mindre bygninger står hurtigt til nedrivning. Indenfor i boligen vil alle gulve og vægge være påvirket af vandet. Alle konstruktioner med træ, gipsplader og andre organiske materialer vil have taget skade, ligesom køkken- og bryggerselementer, indbyggede skabe m.v. vil være ødelagte.

Desuden vil mange elinstallationer som ledningsføring, stik ved gulv osv. være ødelagte. Meget løst inventar og mange møbler vil også blive ødelagt af vandet.

I sommerhuse kan skaderne også være meget omfattende, især hvis man ikke hurtigt er opmærksom på, at der er vandskade. Jo længere tid huset står med fugt eller under vand, jo mere påvirket bliver materialer og konstruktioner af vandet.

Er der hustyper, der er særligt udsatte ved oversvømmelse?

Huse fra før 1950'erne har ikke et fundament af beton, men af tegl/mursten. De er derfor mere følsomme over for fugt, og vand kan bedre trænge ind igennem fundamentet og kældervæggene.

Da husene blev bygget, blev kælderen opført med henblik på, at dens rum var sekundære. Det var derfor helt acceptabelt, at kælderen ofte var kølig og fugtig, og det påvirkede ikke huset.

I dag indrettes mange kældre med hobbyrum, kontor, badeværelser, og i mange er der ligefrem værelser til beboelse - selvom det som oftest er ulovligt. Bruges kælderen i ældre huse på den måde, gør fugt og vand stor skade på indvendige overflader og inventar.

Mange ældre huse har dog den fordel, at de beboede kvadratmeter er løftet knap en meter eller mere over jordoverfladen (terræn), fordi huset har kælder eller krybekælder. Derfor bliver de beboede kvadratmeter skånet for vandet, mens kælder eller krybekælder bliver oversvømmet.

Nyere huse har fundamenter af beton, og det gør dem meget mere modstandsdygtige over for fugt og vand end gamle huse. Men bliver presset fra vandet udefra for stort, kan selv nyere kældervægge og -gulve ikke modstå det.

Langt de fleste huse bygget efter 1960 og helt nye huse kan være udsatte ved oversvømmelser, selvom de er bygget af solide fugtbestandige materialer. Det skyldes, at de er bygget med en meget lav sokkel, så stueplanet stort set ligger i samme niveau som haven eller terrassen.

Hvad kan du som boligejer gøre?

Ligger dit hus i et større område, som rammes af oversvømmelse, kan det være meget svært for dig alene at forhindre det. Har du hus i et lavtliggende eller kystnært område, hvor der er stor risiko for oversvømmelse, bør du overveje at bruge flere penge på forebyggende foranstaltninger og udbedrende løsninger.

Forebyggende løsninger

For at forhindre, at hele områder oversvømmes, er det kommunen, regionen eller staten, der bør iværksætte de store overordnede løsninger i form af diger, pumpeanlæg, overløbsbassiner osv.

Men du kan ikke være sikker på, at stat, region eller kommune træffer sådanne foranstaltninger hurtigt nok. Derfor kan du være nødt til at gøre noget selv. Ofte er det ikke muligt at foretage de store tiltag selv, men der vil være mindre, som du kan kaste dig ud i.

Mindre tiltag

Begynd med at fjerne store områder med asfalt eller fliser på grunden, så det ikke forhindrer vandet i at sive ned i jorden.

Et af de helt store problemer ved oversvømmelser er, at der ikke er nogen steder at lede vandet hen. Sørg for, at vandet løber væk fra huset ved at lade terrænet skråne væk fra huset og gerne hen til afløb eller kloak eller tilbage til den sø eller det åløb, det evt. kommer fra. Vær opmærksom på, at der ikke er indsøer (lunker), hvor vandet bliver liggende, når det svømmer over, og hvorfra det ikke kan løbe tilbage.

Hvis jorden er meget leret eller kompakt, kan du overveje at løsne jorden og blande grus i den. Jord tilsat grus leder hurtigere og mere effektivt vandet væk.

Det kan være nødvendigt at dræne jorden ved at lægge drænrør under eller omkring huset eller på steder, der ofte står under vand. Før evt. vandet til en faskine. En faskine er et hulrum i jorden fyldt med sand, sten eller plastikkassetter, som vandet kan sive ud i jorden igennem. Mange kommuner foretrækker, at husejere etablerer faskiner for ikke at belaste det eksisterende kloaknet yderligere.

Du kan også overveje at opsamle vandet i tanke og dermed minimere oversvømmelsen. Ved at opsamle vandet kan du senere bruge det til tøjvask, toiletskyl, bilvask og i haven. Husk, at opsamlingsanlægget skal indrettes efter Miljøstyrelsens anvisninger.

Ofte er oversvømmelserne så omfattende, at det er hele området, der står under vand, og dermed er jorden ikke i stand til at optage vandet. I de tilfælde er det mest ideelle, at vandet har mulighed for at ligge steder, hvor det ikke gør skade, fx på større engområder. 

Større tiltag

Drejer det sig om et større område eller en kyststrækning, kan du selv eller sammen med andre beboere i området eller grundejerforeninger etablere diger eller pumpeanlæg, som kan holde vandet væk. Det er løsninger, der både er meget dyre, og som kræver professionel assistance.

Der skal søges tilladelse hos kommunen til alle større løsninger, ligesom kommunen også skal godkende dem. Kontakt derfor kommunen for at få retningslinjerne for, hvad I må og ikke må.

Du skal også overveje, hvad der bedst kan betale sig for dig - udgifterne til de forebyggende løsninger holdt op imod omkostninger ved eventuelle skader, bekymringerne og risikoen for at få svært ved at sælge huset.

Det er ikke altid, det er muligt selv at kunne forhindre oversvømmelse. Det afhænger både af områdets karakter og oversvømmelsens omfang.

Når du ved, at der er fare for oversvømmelse

Bor du i et område med fare for oversvømmelse, er en god idé at have en redningsplan klar. Så ved du, hvad du skal gøre for at minimere skaderne mest muligt. Du har en plan for, hvad du gerne vil redde ud af huset, og hvad du kan gøre for at løfte ting op og redde møbler og andet inventar.

Sørg for at have anskaffet en pumpe. Når først der er oversvømmelse, er det næsten umuligt at få fat i pumper. Og jo kortere tid huset står under vand, jo større er chancen for at redde flest ting.

En anden forebyggende løsning kan være at forsøge at hindre vandet i at komme ind i huset ved at blokere alle åbninger, fx ventilationsriste, åbninger til installationer, kattelem osv. Nederst på dørene kan du montere et vandtæt skot, som hindrer vandet i at komme ind.

Derudover kan du lægge sandsække omkring huset. Der findes firmaer, der tilbyder andre muligheder som fx mobile dæmninger, som skulle være hurtigere at lægge ud end sandsække.

Indenfor kan du løfte så mange ting op som muligt. Har du opbevaring i kasser, så benyt plastikkasser. Er der risiko for oversvømmelse, kan du, inden den kommer, få monteret et højvandslukke i afløbet, så kloakvandet ikke kan komme ind gennem afløbet, når kloakken oversvømmes.

Vil det have konsekvenser for huspriserne i lavtliggende og kystnære områder?

I flere af de områder, hvor der gentagne gange har været problemer med oversvømmelse, kan husene være sværere at komme af med. Så den store fordel ved og højere pris for at bo tæt på vandet kan for visse områder blive en ulempe.

Igennem de seneste år har der været mange store oversvømmelser, ligesom der er et øget fokus på problematikken. Derfor er risikoen for oversvømmelse meget længere fremme på boligkøbernes liste end tidligere. Og derfor vil der være områder, der kan se fald i prisen, som ikke matcher prisudviklingen generelt.