Hvad er prognosen for klimaændringer i Danmark?

Meteorologerne og klimaforskerne forudser, at vejret i fremtiden bliver mere ekstremt, hvilket betyder, at der vil komme mere blæst og flere storme. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og FN's klimapanel IPCC betyder klimaændringerne, at vi i Danmark frem til 2100 kan forvente:

  • Mere og kraftigere blæst fra vest.
  • Risiko for flere storme.
  • Stormflod, der før var en 100-års-begivenhed, vil forekomme med 5-15 års mellemrum med en vandstandsstigning på 0,5-0,7 meter.

Hvilke konsekvenser forventes klimaændringer at have?

Ifølge klimaforskere kan vi forvente, at det generelt bliver mere blæsende. Det vil vi kunne mærke det meste af året, også når vi i sommerhalvåret sidder ude i vores have.

Blæsten vil samtidig blive mere kraftig, og det er særligt de vestvendte kyster, der vil være udsatte. Ud over at have indflydelse på selve kyststrækningen vil det også have betydning for de boligejere, der har hus i vestvendte egne. Det er særligt den jyske vestkyst, der vil være udsat.

Hvis der kommer flere storme, er der risiko for, at stormen og de høje bølger vil æde sig ind på kysten.

Flere steder langs den jyske vestkyst vil op til 6 meter årligt blive ædt af bølgerne, hvis ikke der laves ekstra kystsikring. Det betyder dog ikke, at Danmark hvert år vil blive 6 meter mindre langs hele den jyske vestkyst, da jord og sand har det med at lægge sig andre steder på kyststrækningen.

Ud over at der kommer flere storme, tyder prognoserne også på, at de vil være meget kraftigere med større og voldsommere styrke. Det vil betyde flere stormskader på huse og bygninger.

Orkanen i december 1999 bruges ofte som barometer for, hvad vi måske kan forvente i fremtiden. Orkanen dræbte 7 mennesker, kvæstede 800 og kostede i Danmark 13 milliarder kr., hvilket var 15 gange dyrere, end vi nogensinde tidligere havde oplevet før.

Hvad betyder mere vind og kraftigere storme for boligejerne?

At der kommer mere blæst, gør ikke nogen skade på huset, men det kan være generende, at det fx kan være sværere at finde læ i haven eller på terrassen. Det kan derfor være nødvendigt at plante haven tættere med flere træer og buske, der kan tage farten ud af vinden. Ved terrassen kan vinden bremses ved at bygge et læhegn eller plante buske. Som alternativ kan lukkede havestuer og pavilloner også være en løsning.

Når det virkelig stormer, og der kommer vindstød med orkanstyrke, kan det både være farligt for mennesker, og der kan ske skader på bygninger. Har du et hus tæt på kysten, er der ved storm også risiko for stormflod.

Hvilke skader kan mere vind og kraftigere storme give på dit hus?

Når det stormer, er husets konstruktioner mere udsatte for skader. Det er især tagsten og anden tagbelægning, der kan rive sig løs, men også vindskeder, sternbrædder, antenner, paraboler osv. Under særligt kraftige storme og orkaner kan selv mure og gavle vælte. Det kan også være til fare for både dig og dine naboer, hvis træer i haven vælter i stormen.

Hvis dit hus oveni bliver ramt af stormflod, får det ud over stormskaderne en lang række andre skader. Når huset står under vand, er det både materialer, konstruktioner, indvendige overflader, inventar og installationer, der beskadiges.

Hvad er stormflod?

Stormflod er en oversvømmelse forårsaget af høj vandstand i havet. Den forhøjede vandstand er opstået, fordi kraftig storm har presser vandet ind mod land. I Danmark er det primært de vestvendte kyster og vestlige egne, der oplever stormflod.

For en boligejer kan det være afgørende, om en oversvømmelse defineres som en stormflod eller ej. Er det en stormflod, dækkes eventuelle skader af stormflodserstatningsordningen. Når der har været oversvømmelse, er det Kystdirektoratet, der indstiller til Stormrådet, hvis de mener, at omstændighederne for at kalde det en stormflod har været til stede.

Stormrådet (oprettet i 1999) afgør herefter, om oversvømmelsen kan betegnes som en stormflod "i henhold til loven", og hvilket område der har været ramt af stormfloden. Der findes ikke en præcis definition på, hvad en stormflod er, men for at stormflodserstatningsordningen kan træde i kraft, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Der skal have været storm.
  • Der skal have været omfattende oversvømmelse.
  • Den høje vandstand skal være så sjælden, så den kun ses ca. hvert 20. år.

Når det er afgjort, at der har været stormflod i et område, har alle, der bor i området, og som har fået skader som følge af oversvømmelsen, mulighed for at søge om erstatning.

Det er Stormrådet, der udbetaler penge til de skadesramte. Ved meget omfangsrige stormfloder kan skaderne løbe op i mere, end Stormrådets midler kan dække. I de tilfælde supplerer Folketingets finansudvalg med midler fra stormflodsordningens statsgaranti for at sikre, at alle berettigede kan få udbetalt erstatning.

Er nogle hustyper særligt udsatte ved storm og stormflod?

Huse fra før 1960'erne, hvor krav til huses stabilitet var begrænset, kan være mere udsatte ved storm, hvis tag og tagkonstruktioner ikke er fastgjort lige så godt, som de gældende regler i dag foreskriver.

Derudover sker der ofte skader på bygninger som udhuse, stalde og sidebygninger på gårde og landejendomme, som får revet tagbelægningen af eller suget mure eller gavle ud. Sommerhuse kan også være mere udsatte, fordi de er bygget af lettere materialer.

Hvilke krav til stormsikring gælder for eksisterende huse?

Når der skal bygges et nyt hus eller bygges til et eksisterende hus, skal der i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse sammen med tegningsmaterialet afleveres en redegørelse og beregninger for husets konstruktion.

Ingeniøren, der laver udregningerne for husets konstruktion, skal overholde de normer, der er for konstruktioner i forskellige materialer, og som er opstillet af Dansk Standard. Af disse normer fremgår forskrifterne for konstruktionernes dimensioner, samt hvorvidt de skal fastgøres for at kunne klare vindlast (når vinden trykker ind på huset), vindpåvirkning (når vinden presser, hiver og suger i huset fra flere sider på en gang) osv. Derudover skal huset være vindforankret, hvilket vil sige, at tagkonstruktion, loftkonstruktion og stabiliserende vægge er forankret til hinanden, så huset kan modstå tryk og pres fra vind.

Er kravene til stormsikring ved opførelse af enfamiliehuse skærpet?

Krav til stormsikring af nyopførte huse står beskrevet i bygningsreglementet. Med klimaændringerne som vi ser dem nu, kan det blive nødvendigt med skrappere krav til øget kvalitetssikring af nybyggeri og renovering samt et øget behov for løbende bygningsvedligeholdelse

Hvad kan du som boligejer gøre?

Ifølge klimaforskere vil der være øget risiko for flere storme i fremtiden. Derfor kan det være en god idé at sikre dit hus så godt som muligt. Når du bygger nyt eller til, bør du sikre dig, at det er en kompetent rådgiver, der beregner husets eller tilbygningens stabilitet.

For selvom huset ikke ligefrem kollapser under den første efterårsstorm, kan det med tiden vise tegn på en løs konstruktion, revner og sprækker m.v., hvis stabiliteten og vindforankringen ikke er udført korrekt.

For eksisterende huse er det vigtigt at sørge for at vedligeholde huset, så det generelt er i god stand. Desuden er det en god idé at tjekke, om dit hus er stormsikkert - især tidligt om efteråret.