Lampeophæng: Find let midten af bordet

Hvor lampen præcis skal bores op i loftet, så lyset ender midt over bordet, kan være svært at se med det blotte øje. Det problem klarer dette smarte fif.

Lommelygte-fiffet

Find midten af dit bord. Tape et stykke papir fast cirka på midten af bordet. Mål med en tommestok bordets bredde og marker midten af bredden papiret. Mål herefter bordets længde og marker også midten af denne på papiret. I skæringen mellem de to, har du midten af bordet.

Sæt nu en lommelygte på midten af bordet og lad den pege op i loftet.

Lommelygtens lyskegle viser præcist, hvor midten af bordet er oppe på loftet. Marker med blyant midten af lyskeglen - og du ved, hvor lampen skal hænge.

LÆS OGSÅ: Hæng lampen lige over bordet med saks og snor

Ledningsophæng

Sørg for at få et ledningsophæng med, når du køber en ny lampe. Dette ophæng sikrer, at lampen bliver hængende i loftet. Ved større lamper følger der ofte snor eller stålwire med, og disse skal altid monteres.

LÆS OGSÅ: Gode råd om indendørs belysning

Ledningens længde

Sørg for, at ledningen er lang nok, til at den kan hænge i en svag bue. Det ser pænt ud, men det er også smart, hvis du får brug for at lave mindre justeringer af lampens højde over bordet. Tilslut ledningen rigtig Når ledningen sættes i loftsudtaget, er det kun nødvendigt at slutte ledningens to ledere, den brune og blå ledning, til klemmerne mærket M og 0 eller M og N. Den brune ledning skal i M, og den blå i N eller 0.

I nogle stikdåser findes både klemmerne M1 og M2, her er det M1, du skal bruge.

SE TEMA OM GØR DET SELV

SE TEMA OM LAMPER

SE TEMA OM BELYSNING

 

Sæt en lommelygte præcis på midten af bordet og lad den pege op i loftet. Foto: Torben Klint
Sæt en lommelygte præcis på midten af bordet og lad den pege op i loftet. Foto: Torben Klint
Lommelygtens lyskegle viser præcist, hvor midten af bordet er oppe på loftet. Marker med blyant på loftet midten af lyskeglen.
Foto: Torben Klint
Lommelygtens lyskegle viser præcist, hvor midten af bordet er oppe på loftet. Marker med blyant på loftet midten af lyskeglen.
Foto: Torben Klint
Når ledningen sættes i loftsudtaget, er det kun nødvendigt at slutte ledningens to ledere, den brune og blå ledning, til klemmerne mærket M og 0 eller M og N. Foto: Torben Klint
Når ledningen sættes i loftsudtaget, er det kun nødvendigt at slutte ledningens to ledere, den brune og blå ledning, til klemmerne mærket M og 0 eller M og N. Foto: Torben Klint
Kilder og henvisninger
Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab