
Montering af gipsvæg. Foto: Udlånt af Knauf Danogips
Hvilke indervægge regnes for at være lette indervægge?
Lette indervægge er eksempelvis vægge lavet af gips, gasbeton (porebeton) og koks samt bræddevægge med puds. Fælles for disse vægge er, at de vejer mindre end 250 kg pr. meter væg, når væggen er 2,5 meter høj.
Det karakteristiske ved lette indervægge er, at de aldrig er bærende. De fungerer ofte udelukkende som adskillelse mellem 2 rum. Det gælder især koksvægge/pladevægge og bræddevægge med puds, som findes i mange ældre huse og ejendomme.
Problemet er, at du som husejer ikke kan se forskel på, om en indervæg er bærende og/eller stabiliserende eller bare adskiller 2 rum, da alle vægge ser ens ud udefra, da de som regel alle sammen har fået samme malerbehandling.
I ældre huse er det som regel ikke noget problem, da der ofte vil være nogle "tunge" vægge af fx mursten, som kan være bærende og stabiliserende, og nogle lette vægge, der bruges som adskillelse mellem rummene.
En byggesagkyndig kan med sin baggrundsviden om, hvilke vægge man brugte på det tidspunkt, hvor huset blev bygget, kombineret med at banke med knoerne på væggen eller vurdere vægtykkelsen, afgøre, hvilken type væg det er. På den måde kan han eller hun fastslå, om væggene er lette adskillende vægge eller tunge bærende og/eller stabiliserende vægge.
Kan lette indervægge være bærende vægge?
Lette indervægge kan fungere som bærende vægge i enfamiliehuse, men gør det sjældent. En væg er bærende, når væggen bærer vægten af etagen eller taget oven på væggen. Både vægge, der består af gips med et skelet af træ eller stål, og vægge af gasbeton (porebeton) kan være bærende. Bærende vægge beklædt med gips ses oftest i træhuse, mens bærende vægge af gasbeton oftest ses i skalmurede huse.
Kan lette indervægge være stabiliserende vægge?
Lette indervægge kan også fungere udelukkende som stabiliserende vægge i enfamiliehuse. En væg er stabiliserende, når væggen står vinkelret på ydervæggen og afstiver denne mod kraften fra vinden, der blæser ind på husets ydervægge.
En let indervæg kan ikke bruges som stabiliserende indervæg, uden at en rådgivende ingeniør med speciale i statiske beregninger har regnet på det. I de fleste tilfælde skal der særlige foranstaltninger til, for at væggen kan fungere som en stabiliserende væg.
Det kan fx være, at der ikke lægges murpap under en væg af gasbeton (porebeton). Normalt er der murpap under vægge for at modvirke, at fugt trænger op i væggen nedefra. Men murpap kan medvirke til, at væggen glider, og derfor kan det undlades, hvis væggen skal være stabiliserende.
Men det kræver selvfølgelig, at underlaget er godt tørt. En anden mulighed, der bruges både ved gipsvægge og gasbetonvægge, er at sætte vinkelbeslag i bunden af væggen, som forhindrer, at væggen glider.
Gasbetonvægge og gipsvægge kan sikres mod, at de vælter, ved at 2 gevindstænger eller 2 hulbånd - et i hver ende af vægstykket - gøres fast i det bærende betondæk under væggen eller til fundamentet.
Hvor godt lydisolerer lette indervægge?
Når du skal vælge indervægge til din bolig, er det vigtigt at tænke over, hvor meget de forskellige typer indervægge lydisolerer mellem rummene. De fleste kender til at kunne høre, hvad der foregår hos naboen, og selvom du bor i et enfamiliehus, er det ikke sikkert, du har lyst til at høre, hvad din egen familie laver hele tiden.
Vægtype | Vægtykkelse | Lydisolering |
---|---|---|
Væg af to lag brædder og puds | ca. 60 mm | 35 dB |
Væg af tre lag brædder og puds | ca. 80 mm | 40 dB |
Gipsvæg med et lag gips (45/70 mm afstand) | 95/120 mm | 30 dB |
Gipsvæg med to lag gips (45 mm hulrum) | 95 mm | 36 dB |
Gipsvæg med to lag gips (70 mm hulrum) | 120 mm | 40 dB |
Gipsvæg med to lag gips og isolering (45 mm) | 95 mm | 40 dB |
Gipsvæg med to lag gips og isolering (70 mm) | 120 mm | 48 dB |
Koksvæg | 70-80 mm | 45 dB |
Gasbetonvæg (porebetonvæg) | 100 mm | 30 dB |
Gasbetonvæg (porebetonvæg) | 125 mm | 32 dB |
Gasbetonvæg (porebetonvæg) | 150 mm | 35 dB |
Gasbetonvæg (porebetonvæg) med puds på begge sider. | 120 mm | 34 dB |
Gasbetonvæg (porebetonvæg) med puds på begge sider. | 145 mm | 36 dB |
Hvor godt brandisolerer lette indervægge?
Der er forskel på, hvor godt de forskellige typer lette indervægge brandisolerer.
Vægtype | Vægtykkelse | Brandisolering |
---|---|---|
Væg af to lag brædder og puds | ca. 60 mm | EI30/BD30 |
Væg af tre lag brædder og puds | ca. 80 mm | EI30/BD30 |
Gipsvæg med to lag gips | 95/120 mm | REI 30/BD 30 |
Gipsvæg med tre lag gips | 95/120 mm | REI 60/BD 60 |
Koksvæg | 70-80 mm | EI30/BD30 |
Gasbetonvæg (porebetonvæg) | 100 mm | REI 60/BS 60 |
Gasbetonvæg (porebetonvæg) | 150 mm | REI 120/BS120 |
Hvilket underlag skal lette indervægge have?
Fordelen med lette indervægge er, at de ikke kræver et egentligt fundament. De kan nøjes med langt mindre, netop fordi de ikke vejer ret meget og som regel hverken er bærende eller stabiliserende. En let væg kan uden problemer placeres oven på en træbjælke, på tværs af træbjælkerne (OBS: undersøg mulighederne for evt. lydgennemgang under væg), oven på en etageadskillelse af træ med indskudsler eller oven på et terrændæk eller en etageadskillelse af beton.
Fordele og ulemper ved lette indervægge
Nedenstående er generelle fordele og ulemper ved lette indervægge. Læs mere uddybende forklaringer om den enkelte vægs egenskaber i artiklerne om de forskellige typer indervægge.
Fordele ved lette indervægge
- Lette indervægge lydisolerer relativt godt, forudsat de er lukket mod etageadskillelsen.
- Lette indervægge holder relativt godt under en eventuel brand.
- Lette indervægge er egnede til boliger, hvor man ønsker nemt at kunne flytte væggene.
- Lette indervægge er relativt nemt gør det selv-arbejde (visse typer).
- Lette indervægge skal for det meste ikke have et fundament.
- Lette indervægge er billigere end tunge indervægge.
Ulemper ved lette indervægge
- Lette indervægge stabiliserer ikke altid godt nok uden ekstra foranstaltninger.
- Lette indervægge er besværlige eller uanvendelige at hænge tunge møbler op på.