Hvordan er indervægge af betonelementer bygget op?

Betonelementet består af vand, cement, sand og sten, der blandes sammen. Desuden er der et net af rundjern inde i elementet eller anden form for armering, nøje udregnet af ingeniører, som er støbt ind i elementet. Det støbes liggende på et bord på en betonelementfabrik, for derefter at blive læsset på en lastbil og kørt ud til det sted, hvor det skal monteres.

Betonelementerne produceres i en standardbredde på 2,4 meter, som passer til det overordnede byggemodulmål. Men de kan fås i større bredder med spring i bredden på 60 cm, dvs. 3,0 meter, 3,6 meter, 4,2 meter osv. De fås også i specialmål, hvor elementerne produceres efter tegninger, som arkitekt og ingeniør har udarbejdet.

I designet af elementerne, bliver der taget højde for, hvor evt. ledninger skal trækkes, og hvor der skal være huller til stikkontakter samt rør, der skal passere væggen, når den er opstillet.

Montering

En indervæg af betonelementer monteres altid, når huset eller etageboligen opføres og kan ikke monteres efterfølgende. Arbejdet kræver øvelse, erfaring og de rigtige hjælpemidler og er derfor ikke gør det selv-arbejde. 

Betonelementerne er så store og tunge, at det kræver en kran at montere dem. Elementerne hejses op i to øjer, såkaldte montagebeslag, og stilles normalt på stålkiler eller brikker. Derefter støbes der under betonelementerne (understøbes), og de lodrette samlingerne mellem elementerne støbes også ud. 

En indervæg af betonelementer kræver et fundament af beton at stå på. Den vejer rigtigt meget, og i sin funktion som bærende og stabiliserende væg skal den videreføre kræfterne fra konstruktioner, der ligger oven over, til fundamentet. Når den anvendes i etageboligbyggeri, hviler de oven på betondækkene, men står også oven på vægge i etagen nedenunder. 

Indervægge af betonelementer indgår normalt altid i husets eller ejendommens bærende og stabiliserende system af vægge. Vægge, der ikke er bærende eller stabiliserende, er derimod ofte af gips eller gasbeton (porebeton). 

I hvilke hustyper er indervægge af betonelementer typiske?

Indervægge af betonelementer er mest almindelige i etageboliger fra 1960'erne og frem. De anvendes stadig i stor stil i etagebyggeri. I enfamiliehuse er betonelementer ikke særligt almindelige. Her anvendes oftest letbeton - enten gasbeton (porebeton) eller lecabeton (letklinkerbeton) til indervægge, som på grund af materialernes lavere vægt er nemmere at håndtere.

Kan indervægge af betonelementer uden videre rives ned?

I udgangspunktet, nej.

For det meste vil indervægge af betonelementer være både bærende og stabiliserende, så det simpelthen ikke kan lade sig gøre at rive dem ned.

Du må aldrig rive en indvendig væg af betonelementer ned, men det kan lade sig gøre at lave store huller i dem, hvis du ønsker at nedlægge en betonvæg. Her skal du sikre dig, at den ikke er bærende eller stabiliserende.

Hvis væggen er bærende, er det nødvendigt at lægge en bjælke ind som erstatning, og som skal bære lasten af det, der ligger oven på den indvendige væg, som fx en loftsetage eller et tag. Der skal en rådgivende ingeniør med speciale i statiske beregninger til at beregne, hvilken type og størrelse bjælke der skal lægges ind i stedet for væggen.

Hvis væggen er stabiliserende, skal du sikre dig, at husets resterende vægge kan klare at stabilisere huset mod kraftig vind uden at blive overbelastet. Også her skal der en rådgivende ingeniør med speciale i statiske beregninger til at beregne, om væggen er nødvendig for at stabilisere.

Kan der uden videre laves en ny døråbning i en indervæg af betonelementer?

Hvis du vil lave en ny døråbning i en eksisterende væg af betonelementer, gælder det samme, som hvis du vil rive den ned. Der skal lægges en overligger ind for at bære det, der befinder sig over døren. Du skal sikre dig, at væggen stadig kan fungere som stabiliserende væg, selvom der bliver lavet en døråbning i den.

Det vil være oplagt at lægge en overligger af beton, så væggen får den samme opbygning overalt. Igen skal du have fat i en rådgivende ingeniør, men opgaven er her noget mindre.

Som regel kan det uden de store problemer lade sig gøre at lave en ny døråbning.

En døråbning i en indvendig væg af betonelementer skal skæres ud med en diamantklinge, som køles med vand under skæringen. Det er ikke nok kun at skære selve døråbningen. Efterfølgende skal betonklodsen fra åbningen også skæres i flere stykker for at kunne transporteres væk, da den vejer temmelig meget. Hele processen er et større arbejde, og arbejdet er derfor relativt dyrt.

Hvor godt lydisolerer indervægge af betonelementer?

En indervæg af betonelementer lydisolerer ret godt mod almindelig støj mellem rum. Er der tale om trinstøj, dvs. bankelyde og lign. isolerer den tværtimod knap så godt. Hvis du fx banker på eller borer i væggen, vil lyden forplante sig. Det kan være en ulempe, hvis du bor i et lejlighedskompleks. Væggens evne til at lydisolere afhænger af dens densitet, dvs. hvor meget væggen vejer pr. kubikmeter materiale. Jo større densitet, des bedre lydisolerer den.

  • En 12 cm tyk betonelementvæg lydisolerer ca. 48 dB.
  • En 15 cm tyk betonelementvæg lydisolerer ca. 52 dB.

Hvor godt væggen lydisolerer, afhænger også af samlingerne mellem væg og gulv, mellem væg og loft samt samlingerne med andre vægge. Hvis samlingerne ikke er tætte, vil lyden smutte igennem der. Hvis der er en dør i væggen, er den som regel det svageste punkt.

Hvor godt brandisolerer indervægge af betonelementer?

En 12 cm tyk indervæg af betonelementer er normalt en såkaldt ”BS-60/REI 60-konstruktion”, hvilket betyder, at væggen vil blive stående en time under brand. Forkortelsen REI står for:

R: Bærevner, dvs. at væggen kan holde det, som den er beregnet til. 

E: integritet, dvs. at der ikke sker gennemtrængning af flammer.

I: Isolation, dvs. at der ikke sker betydelig varmetransport igennem væggen.  

Tallet 60 angiver hvor mange minutter væggen kan holde sin styrke og adskillende effekt

Hvis et betonelement er 15 cm tykt, er det en såkaldt ”BS-120/REI 120-konstruktion” og vil være brandsikker i 120 minutter.

Hvilke færdige overflader har indervægge af betonelementer?

Den færdige overflade er plan men med en del mindre huller og eventuelle mindre grater. Indervægge af betonelementer fuldspartles som regel, inden de tapetseres eller påklæbes filt og males. I mere sjældne tilfælde står betonen rå, fx i hvid beton, hvilket stiller større krav til betonelementets overflade. Det kræver som regel en efterbehandling, for at overfladen fremstår helt glat.

Hvor er indervægge af betonelementer særligt egnede eller uegnede?

En indervæg af betonelementer egner sig som:

  • Adskillelse mellem rum, hvor der er meget larm.
  • Bærende og/eller stabiliserende væg.
  • Brandadskillende væg fx mellem to boliger.

En indervæg af betonelementer egner sig ikke, hvis du ønsker at have en fleksibel bolig, hvor der er mulighed for at kunne flytte indervæggene efter behov eller have mulighed for nemt at lave nye dørhuller eller vindueshuller på et senere tidspunkt.

Er indervægge af beton velegnede til at hænge tunge ting op på?

En væg i betonelementer kan sagtens bære meget tunge ting. Det kan dog være lidt svært at bore huller i den, da det er et meget hårdt materiale Det kræver derfor en god boremaskine, og som minimum skal du bruge en slagboremaskine, hvis resultatet skal være nogenlunde. Med en boremaskine, som professionelle jord- og betonarbejdere bruger, er det ikke noget problem at bore huller i betonen.

Har indervægge af betonelementer andre fordele eller ulemper?

Indervægge af betonelementer har den store fordel, at de akkumulerer (opsamler) varme, når huset er varmt, fx når solen står ind en vinterdag, og at de afgiver varmen igen, når huset er køligt om aftenen, og solen er væk.

Desuden består en indervæg af betonelementer udelukkende af uorganiske materialer, så råd og svamp kan ikke angribe væggen, med mindre der opstår kondens, dvs. vand, på væggen.

Sammenligning af udvalgte materialer til konstruktionen

Materialer til konstruktion

CO2e kg pr. m³
Prisniveau
Levetid
Beton
282,00
Gasbeton
5,60
Konstruktionstræ
-680,00
Hampebeton
25,16
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for materialer til konstruktionen. Udgifter til professionelle fagfolk for at opføre konstruktionen er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.