Hvordan kan måger være til gene?

Gennem de seneste 30-40 år er storbymåger blevet et stigende problem i det meste af Europa. Også her i Danmark, selvom bestandene af mågearter, der har tilpasset sig livet blandt mennesker, har været forholdsvis konstant gennem de seneste årtier. Man har forsøgt at bekæmpe fuglene med tiltag svingende fra det  fantasifulde til det mere ambitiøse. Virkeligheden er dog, at fuglene ikke er så nemme at slippe af med, når de først har fået fodfæste i nærmiljøet.

I Danmark er det sølvmåger og stormmåger, som oftest flytter til byen. Mens stormmågen er en fredelig lille fætter, der sjældent gør et stort væsen af sig, er sølvmågerne oftest dem, der skaber ravage og er til gene med deres til tider højrøstede og aggressive adfærd.

I byområder kan måger være til gene på flere måder. Først og fremmest larmer de voldsomt - især fra det sene forår og frem til eftersommeren, når der er unger i reden. Her holder unger og voksne måger nemlig kontakt ved at skrige til hinanden.

I samme periode er mågerne ekstraordinært aggressive og på vagt over for alt, der kan opfattes som en trussel mod rede og unger. I den situation kan de store fugle finde på at flyve helt tæt på dyr eller mennesker, de opfatter som en trussel - eller endda anvende ekskrementer som "bombeskyts".

Mågerne raserer også gerne affaldscontainere og skraldespande, der ikke er blevet lukket ordentligt. Deres ekskrementer kan desuden skade murværk, tagpap og billak, hvis de får lov at blive siddende.

Hvis mågernes redemateriale får lov at tilstoppe skorstene eller udluftningskanaler, kan det tillige udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for mennesker eller skabe kimen til fugtproblemer.

Hvordan forebygger og fjerner du dannelsen af mågekolonier?

Forebyggende tiltag som fx wirer eller pigge på tag og gesimser får ofte blot fuglene til at flytte til mere indbydende tagmiljøer i nabolaget. Forsøg med båndede advarselslyde eller automatiserede fugleskræmsler er sædvanligvis fuldstændig virkningsløse på længere sigt.

Helt grundlæggende:

  • Undlad at fodre måger.
  • Fjern spiseligt affald.
  • Hold affaldscontainere lukket.

Bygherrer og entreprenører bør i det hele taget tænke mågeforebyggelsen med, når bygninger opføres eller renoveres. Læs mere herom i pjecerne fra Aarhus og Aalborg Kommuner - se links nederst i artiklen.

Alle større og nogenlunde plane fremspring kan sikres med skråtsiddende pigge, mens flade tagarealer, hvor der ikke dagligt færdes mennesker, kan sikres med wirer, så fuglene ikke uden videre kan slå sig ned. Metoden har dog den ulempe, at det ofte blot får fuglene til at flytte til mere indbydende tagmiljøer i nabolaget.

Endelig bør man i ejendomme, som ofte er udsat for mågebesøg, sørge for jævnligt at gennemgå taget og fjerne alle ansatser til mågereder i perioden januar-marts, hvor rederne bygges. Dette må man gerne gøre uden tilladelse.

Du kan også holde antallet nede ved at fjerne æg og unger. Men det kræver tilladelse fra Naturstyrelsen, da mågerne er fredet i ynglesæsonen. Kontakt evt. Naturstyrelsen eller teknik- og miljøforvaltningen i din kommune for at få nærmere information, hvis du er generet af måger.

Undersøg også, om din kommune gør noget særligt i forbindelse med bekæmpelse af måger, som du kan drage fordel af. I nogle kommuner er regulering af måger endda en ydelse, som kommunen udfører uden omkostninger for den enkelte.

Du kan også holde antallet nede ved at fjerne æg og unger. Men det kræver Du skal have tilladelse fra både Naturstyrelsen og den lokale politimester, hvis du vil skyde måger i et bestemt område, hvor de skønnes at udgøre en sikkerheds- eller hygiejnemæssig risiko. Tilladelsen er ikke helt nem at få, og du kan med fordel søge råd eller hjælp hos den kommunale miljø- og teknikforvaltning, den lokale jagtforening og/eller en skadedyrsvirksomhed med speciale i mågebekæmpelse.

Hvilke mågearter er almindelige i Danmark?

  • Der findes 10 forskellige arter, som yngler i Danmark. Indenfor de forskellige mågearter, findes der også forskellige racer af måger.
  • Den mest almindelige måge i Danmark er hættemågen, en mellemstor måge, der trods en betydelig tilbagegang gennem de senere år, stadig tæller omkring 80.000 ynglepar.
  • Anslået er der mellem 55-60.000 ynglepar af sølvmågen i Danmark. Dertil kommer over en million såkaldt "flyway" måger, sølvmåger fra nabolande, der enten er på kortere visit eller overvintrer i kystnære danske områder. Sølvmågen ynder at slå sig ned i beboelsesområder.
  • Stormmågen er en lille fredelig mågeart, der ligesom sølvmågen har tilpasset sig livet blandt mennesker. Det anslås, at der er ca. 25-30.000 ynglepar i Danmark.
  • Sildemågen foretrækker at opholde sig til havs, og bliver derfor ikke så ofte set på land. Der findes omkring 5.200 ynglepar i Danmark.
  • Svartbagen er en virkelig velvoksen krabat af en fugl med en længde på op til 70 cm og et vingefang på 1,5-1,7 meter. Den har sit navn efter sit gråsorte bagparti. Det anslås, at den danske bestand af svartbage tæller ca. 2.500 ynglepar.

Hvor lever måger?

Det er forskelligt fra art til art, hvor mågerne foretrækker at opholde sig. Nogle arter foretrækker livet nær havet, mens andre har tilpasset sig byerne.

Enkelte mågearter, fx svartbagen, tilbringer næsten al sin tid til havs eller i kystnære områder, hvor de fanger fisk, spiser andre fugles æg og yngel eller holder skarpt øje med fiskerbåde på vej ind. Det samme gælder i vidt omfang sildemågen.

De andre mågearter er mere alsidige og kan også findes langt inde i landet, hvor de - afhængigt af art - lever af alt fra insekter, orme og småfisk til andre fugles æg og unger.

Måger er blevet et hyppigt syn i byområderne, hvor navnlig sølv- og stormmågen gennem de seneste 30-40 år har formået at tilpasse sig menneskets tilstedeværelse i ganske imponerende grad.

Hele mågekolonier slår sig fx gerne ned på flade tagarealer, der med deres spredte vandpytter og gode udsyn minder ganske meget om de strandenge, der er artens naturlige habitat - men med den betydelige fordel, at ræve ikke kan forstyrre kolonien.

Samtidig er mennesket rykket nærmere mågernes naturlige levesteder. Fx er gamle industrihavne forvandlet til attraktive boligområder. Med havudsigten følger et naboskab med mågerne, som dog ikke altid er lige vellykket.

LÆS OGSÅ: Husbåde

Hvad lever måger af i byen?

Både sølv- og stormmågen har i endnu videre omfang end de øvrige mågearter formået at ændre spisevaner, så de kan drage fordel af de fødemæssige muligheder, mennesket tilbyder. Tidligere sås store flokke af måger fx på lossepladser, hvor de levede højt på madaffald.

Det skønnes, at denne overflod af spiseligt affald grundlagde flere mågearters fremgang i den vestlige verden fra midten af det 20. århundrede og frem. Den mulighed eksisterer ikke rigtig længere i Danmark, men til gengæld er de store fugle nu rykket helt ind i de centrale byområder. Her kan en lille flok måger lynhurtigt plyndre åbenstående skraldespande og containere samt "rydde op" på indkøbsstrøg og i forlystelseskvarterer, hvor rester af fastfood ligger frit tilgængeligt.

Mågerne finder også lynhurtigt frem til foderstof- og fødevareproducerende virksomheder, hvor de kan finde mad. Disse virksomheder er typisk nødt til at overdække udendørs arealer med net for at hindre de forslugne sølvmåger i at styrtdykke efter affald og andre godbidder.

Er det en god idé at fodre måger?

Nej.

Du kan risikere at gøre både dig selv og dine naboer en bjørnetjeneste ved at vænne mågerne til, at de kan finde mad nær din bopæl. Det kan anspore dem til at bygge rede i området og over tid grundlægge en decideret koloni. Er det først sket, kan du godt forberede dig på, at mågerne år for år vil blive flere og flere i takt med, at de unge måger vokser op og selv bygger rede i nærheden af deres "barndomshjem".

Der er ikke nogen lov, som forbyder fordring af måger. Men der eksempler på kommuner, ejendomsforeninger og grundejerforeninger, som har lavet regler mod fodring af måger i lokalområder.

LÆS OGSÅ: Kryb og skadedyr