Muldvarpe

Muldvarpen graver lange gangsystemer og skyder jord op i havens bede og plæne. Den anses af nogle for et skadedyr og er meget vanskelig at bekæmpe.

Muldvarpen er næsten blind og lever det meste af sit liv under jorden

Muldvarpen er næsten blind og lever det meste af sit liv under jorden. Arkivfoto.

Hvad kendetegner en muldvarp?

Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra nogle øer. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram.

Muldvarpen er næsten blind og lever det meste af sit liv under jorden, hvor den graver gange med sine skovlformede forben. Dens pels er tæt og sort og har en særlig struktur med underuld og dækhår, der gør det muligt for den at bevæge sig både frem og tilbage i gangene uden at få jord i pelsen.

Muldvarpen hører til insektæderne, og dens nærmeste slægtninge er pindsvin og spidsmus. Den lever hovedsageligt af regnorme, men spiser også insekter, insektlarver, tusindben, snegle og museunger. Muldvarpen laver depoter af levende regnorme, som den forhindrer i at flygte ved at bide deres hoved af. Muldvarpen spiser ikke planter i modsætning til mosegrisen.

Muldvarpen lever alene, men i april-maj mødes hanner og hunner for at parre sig. Efter 4 ugers drægtighed føder hunnen et kuld på 2-6 unger. Muldvarpe får kun et kuld unger om året, og ungerne forlader først reden det efterfølgende forår.

Muldvarpen kan blive op til 6 år gammel, men gennemsnitsalderen er 2-3 år. Muldvarpens fjender er hovedsageligt fiskehejre, ugler og musvåger. Ræv og grævling kan dog også finde på at nappe en muldvarp i ny og næ.

LÆS OGSÅ: Mosegris

Hvilke skader kan en muldvarp lave i haven?

Muldvarpen skader ikke, som mosegrisen, planter ved at gnave i dem eller spise dem. Den kan dog i nogle tilfælde komme til at skubbe dem op, hvis de står i vejen for en ny gang.

Muldvarpe i haven betyder ofte en hullet, og i nogle tilfælde undermineret, græsplæne

Muldvarpe i haven betyder ofte en hullet, og i nogle tilfælde undermineret, græsplæne. Arkivfoto.

Muldvarpen graver lange og mange gange i jorden, og den graver hele året. Et gangsystem kan blive op til 200 meter langt, og det er overskydende jord fra gravearbejdet, der presses op på jordoverfladen som muldvarpeskud (muldskud). Disse skud kan være til stor irritation, ikke mindst på en ellers flot græsplæne, der kan få et ret bulet udseende.

Der er delte meninger om, hvorvidt muldvarpen er et egentligt skadedyr. Den er nævnt i lovgivningen som et dyr, der må bekæmpes, men dens gravearbejde har også en nyttig funktion. Muldvarpen lufter jorden godt igennem og forsyner jordens organismer med ilt, hvilket fremmer omsætningen af planterester til muld. Af samme grund anser man den i skovbruget for et nyttedyr.

Hvis du kan leve med muldvarpe i din have, kan du fjerne muldvarpeskuddene og så nyt græs i hullerne hurtigst muligt derefter. Hvis jorden ligger bar, vil ukrudt nemlig snart finde vej og indtage pladsen.

Muldvarpens gange kan i blød jord nærmest underminere plænen, så man synker ned, når man går på den. Hvis din plæne er meget ødelagt af skud og gange, kan det være nødvendigt med en større udbedring med jord, tromle og såning. April-maj og august-september er de bedste tidspunkter.

LÆS OGSÅ: Problemer i græsplænen

Hvad kan du gøre for at fjerne muldvarpe i haven?

Der florerer mange alternative råd om hvordan man slippe af med en muldvarp. Effekten er dog ofte tvivlsom

Der florerer mange alternative råd om hvordan man slippe af med en muldvarp. Effekten er dog ofte tvivlsom

Der florerer mange alternative råd om hvordan man slippe af med en muldvarp. Effekten er dog ofte tvivlsom. Foto: Tommy Verting.

Det kan være meget svært at slippe af med en muldvarp, og helt udryddes kan de næppe. Selvom du får slået en aktiv muldvarp ihjel, vil dens gangsystem formentlig ret hurtigt blive overtaget af en anden.

Muldvarpe kan bekæmpes med fælder og gift. Der findes ingen egentlige giftmidler på markedet til brug for private haveejere. Det er kun professionelle skadedyrsbekæmpere, der må bruge gift mod muldvarpe i private haver.

Der sælges også apparater, som udsender ultralyd eller lavfrekvent støj, der påstås at kunne skræmme muldvarpe væk. Ifølge Skadedyrlaboratoriet har grundige tyske undersøgelser tilbagevist, at disse skræmmeprodukter har en effekt på muldvarpe.

LÆS OGSÅ: Skadedyrsbekæmpelse med lyd

Blandt mere eller mindre fortvivlede haveejere udveksles derudover råd om bekæmpelse med fx hvidløg, rå sild, mølkugler, karbid, løg af kejserkrone, gærede planterester eller udstødningsgas fra bil, plæneklipper el.lign. i dyrenes gange. Erfaringerne er delte. Lykkes det at skræmme en muldvarp væk med sådanne midler, skal du regne med, at en ny beboer kan flytte ind efter nogen tid. Desuden er din skadeforvoldende muldvarp højst sandsynligt blot blevet til et problem hos din nabo i stedet for.

Bekæmpelse med muldvarpesaks

Det bedste og billigste middel er en muldvarpesaks, der kan købes hos isenkræmmere eller i byggemarkeder og havecentre. Muldvarpesaksen sættes ned i muldvarpens gang, og når muldvarpen bliver "sakset", dør den øjeblikkeligt.

Ved at stikke en bambuspind eller en stok ned i jorden i eller ved siden af et frisk skud, kan du finde muldvarpens gang. Hernæst graver du et lille hul, der er stort nok til, at du kan stille saksen midt i gangen. Du skal rense hullet for løs jord, så muldvarpen kan passere frit.

På saksen sidder en udløserplade. Du skal anbringe saksen, så muldvarpen støder imod udløserpladen, når den går igennem gangen. Når udløserpladen bliver berørt af muldvarpen, klapper saksen i.

Hullet ned til gangen kan du dække til med den græstørv eller jord. Du kan også stille en omvendt spand eller stor urtepotte hen over hullet, så det er nemt at tjekke fælden. Du skal regne med at øve dig lidt, før det lykkes at få et dyr i fælden.

På markedet findes der også en muldvarpefælde, der ikke skal graves ned, men blot skal stikkes ned i jorden. Fælden går under navnet Motrap.

Uanset hvilken fælde du bruger, er det en god idé at anbringe fælden i det gamle hul igen, når du har fanget en muldvarp. Så er den parat til nye indflyttere.

Bekæmpelse med gift

Gift må kun anvendes til bekæmpelse af muldvarpe af professionelle

Gift må kun anvendes til muldvarpebekæmpelse af professionelle.

Der kan lægges gift ud til muldvarpen, men det må kun gøres af professionelle. Giften er små "pellets", som lægges ned i muldvarpens gange. Når de har optaget fugtighed fra jorden, udvikler de en meget giftig luftart, fosforbrinte, som vil slå muldvarpene ihjel i løbet af 4-6 timer. Denne gas er så giftig, at der kun må lægges pellets i gange, der er mere end 10 meter fra bygninger, hvor mennesker eller dyr kan opholde sig. Af sikkerhedshensyn bør dyr og børn ikke grave i jorden i 48 timer efter behandlingen.

Ifølge Lov om drift af landbrugsjorder kan kommunerne varetage bekæmpelse af muldvarp, men de har ikke pligt til det og gør det også sjældent.

Hvornår er det bedst at bekæmpe muldvarpe?

Det er bedst at vente til oktober-november med at bekæmpe muldvarpe. I august og september vandrer muldvarpens unger rundt for at finde eget territorium. Dels indtager de derfor efterladte gangsystemer, dels dør en del af dem under vandringen. I midten/slutningen af oktober er der mere ro på bestanden, og naturen har sørget for sin egen begrænsning af antallet af dyr.

Muldvarpen og gammel overtro

På grund af sit sorte dæmoniske ydre og sin underjordiske levevis har muldvarpen spillet en rolle for folketroen og folkemedicinen. Ville man fx se spøgelser ved højlys dag, skulle man smøre muldvarpeblod over øjnene. Til en nærig person kunne man få syet en pung af muldvarpeskind, som man gav som fødselsdagsgave: "Pungen ser jo aldrig dagens lys!"

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Ny Vraa Bioenergy
  • Naturstyrelsen
  • Danmarks fugle og natur
  • "Politikens bog om havens dyreliv" | Lars Gejl | Politikens Forlag 2005
  • Skadedyrlaboratoriet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet
  • Skov & Landskab, Københavns Universitet
  • Dansk Skadedyrsservice

Henvisninger:

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab