Spørg Bolius

Naboer sætter nyt hegn, må de vende grim bagside mod vores grund - hvordan er reglerne?

Hej Bolius

Vores nabo er ved at sætte hegn op - de har fået bygget et hus og i den forbindelse blev en gammel "hæk" lidt ødelagt og de spurgte om vi havde noget imod at de fjernede hækken og satte et hegn op.
Det havde vi selvfølgelig ikke.

Hegnet har de besluttet skal ligge helt op af de fliser de har fået lagt og ikke i skellet da der ligger rødder osv. som ikke er blevet fjernet. Vi har ikke set det hegn som de er ved at få sat op og jeg er lidt bange for om vi kommer til at skulle kigge på en bagside af et hegn.

Er der ikke nogen reglerne for det?

Vi går og bider os i tungen hele tiden da vi ikke vil skabe uro.
Vi har boet her nogle år og er lidt kede af at miste det grønne og at deres hus ligger så tæt på vores.

På forhånd tak. Gitte.

Kære Gitte

Generelt gælder for hegn og hæk i skel at man som naboer skal være enige om etablering og vedligeholdelse og deles om arbejdet og udgifterne af fælles hegn/hæk i skel

Men man har også selv mulighed for at etablere eget/hegn hæk på sin egen side af skel og så er reglerne at det ikke må give større gener end fælles hegn, og at man selv står for alle udgifter og skal vedligeholde på begge sider.

Der gælder generelle regler for hegn i skel:
Skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de 2 grunde.
Skal have hegnsfunktion. Dvs., at det bl.a. skal beskytte mod fredskrænkelser.
Må have den højde, du og din nabo aftaler. Kan I ikke blive enige, skal hegnet som udgangspunktet være 1,8-2 meter højt.

For egne hegn (placeret mindre end 175 cm fra skel) at det må ikke give større gener end fælleshegn derfor må højden maksimalt være som fælleshegn (180 cm) + afstand til skel

Det lyder på dit spørgsmål som at de nye naboer i forbindelse med byggeriet har fjernet en fælles hæk i skel - og så opført det der betegnes som eget hegn, da det er placeret på naboens egen side af skel?
Her kan du læse de regler der gælder: Hegn og hæk i skel - her er de vigtigste regler
og her: Må du bygge et hegn i skel?

Når du skriver at i har sagt ja til at den nye nabo kunne fjerne den gamle hæk og sætte nyt hegn, mener de måske at de gør som aftalt og tænker muligvis slet ikke på at i kan have interesse i hvordan hegnet ser ud - også selv om det står for alt arbejder og besværet og står for alle udgifter. 

Det er svært når nye naboer bygger nyt tæt på skel, og de der bygger ny hus har meget at tage stilling til, så man får ikke altid drøftet de forhold der har betydning mellem naboer -  Men de fleste er interesserede i at få et godt naboskab når de flytter til ny adresse.
Så prøv først at få en snak med naboen om hegnet, for at sikre at begge parter kan være tilfredse med løsningen - både selve hegnet og fremtidig vedligeholdelse.

Hvis hegnet så alligevel ikke falder i jeres smag eller vender bagsiden mod jer, kan i måske plante noget op af hegnet, fx buske og klatreplanter så det også bliver pænt at se på ind mod jeres have.

En sidste udvej er at hvis i som naboer ikke kan blive enige om hegn og hæk i skel, så er der mulighed for at få hegnssyn, hegnssynet vis så forsøge at opnå enighed på basis af de konkrete forhold på stedet og med udgangspunkt i hegnsloven træffe en afgørelse begge parter skal følge, det koster dog 1869 kr og er ikke altid det bedste for det fortsatte naboskab. -

læs mere om det her: Hegnsloven og hegnssyn
Og mere generelt om naboskab her: Naboer

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden