Skybrudssæsonen er officielt over os. Sæsonen har ikke en fast start- og slutdato, men DMI oplyser til Bolius, at ca. 95 procent af 819 skybrudsdøgn mellem 2011 og 2018 indtraf i perioden fra maj til og med september.

Det første skybrud i år kom i slutningen af april, da et voldsomt uvejr med kraftig regn og enorme hagl hærgede flere steder i Danmark. Knap en måned senere, den 21. maj 2019, ramte et kraftigt skybrud med nattetorden Sjælland.

Fremtidens klima

I en rapport fra 2014 fastslår DMI, at ”vi kan forvente flere kraftige nedbørshændelser om sommeren i Danmark på trods af, at somrene sandsynligvis bliver mere tørre over store dele af det europæiske kontinent. Endvidere kan vi forvente, at de kraftigste nedbørshændelser bliver endnu kraftigere”.

Kilde: DMI

Flere voldsomme skybrud på vej

Det er ikke, fordi skybrud er et nyt fænomen, men hvis klimaforskernes forudsigelser holder stik, går vi en fremtid i møde, hvor ekstremerne bliver langt mere almindelige.

Og ifølge Tue Patursson, Bolius’ fagekspert i klimasikring, er det inden et skybrudsvarsel, at du har mulighed for at sætte mest effektivt ind, hvis du vil forebygge en oversvømmelse af din bolig.

- Det er bittert, hvis man først efter et skybrud finder ud af, at mange vandskader kan forebygges. Skybrud er svære at forudsige, men det giver sig selv, at risikoen stiger for alle, hvis vi får flere og kraftigere skybrud i fremtiden, og derfor bør man som minimum få tjekket sin risiko for at blive ramt af en oversvømmelse, siger Tue Patursson.

Klimasikrer først, når det er for sent

På trods af udsigten til oversvømmede kældre og græsplæner oplever Bolius’ fagekspert, at mange danskere holder igen med at klimasikre, hvor det er nødvendigt.

For nogle handler det om, at det er svært at vurdere, hvor udsat ens bolig er. I en undersøgelse, analyseinstituttet YouGov lavede for Bolius og Realdania i november 2018, gav 43 procent af de adspurgte udtryk for, at de ikke selv kan vurdere risikoen for oversvømmelse ud fra boligens tilstand. På spørgsmålet om, hvorvidt de kunne vurdere risikoen ud fra boligens beliggenhed, svarede 38 procent nej.

For andre er et det spørgsmål om, at klimasikring først bliver aktuelt, når vandet strømmer ind.

- Vi ved desværre, at klimasikring er et emne, mange opfatter som ligegyldigt, medmindre de allerede har haft en vandskade med alt det besvær, der kan følge med. En ting er de økonomiske udgifter, men for mange, der har oplevet vandskader, har det værste været uvisheden og de personlige ting som familieklenodier, der er gået tabt, siger Tue Patursson.

Koster boligejere og forsikring dyrt

Tal fra Forsikring & Pension viser, at forsikringsselskaberne i løbet af 12 måneder fra sommeren 2010 til sommeren 2011 registrerede 120.000 vandskader og udbetalte 7,2 mia. kr. i erstatninger.

Og hvis antallet af vandskader skal mindskes i fremtiden, kræver det, at boligejerne tager vandmasserne alvorligt.

- Effekterne af klimarelaterede oversvømmelser er i sidste ende en udfordring, som rammer den enkelte grundejers bolig og pengepung - og forsikringsselskaberne. Vi er derfor nødt til at tilpasse os forholdene og finde nye måder at håndtere vandet på, siger Jørgen Kjær Thomsen, chefkonsulent i Forsikring & Pension.

bolius.dk/vandetkommer kan du læse mere om, hvad du som boligejer kan gøre for at sikre din bolig mod oversvømmelser efter skybrud eller stormflod. Du kan også finde en risikoberegner, der kan give dig indblik i, hvor udsat din bolig er. Når du har beregnet din risiko, vil du få vist en række anbefalinger til konkrete tiltag, du kan gennemføre.