For hver millimeter regn, der falder på en vandret kvadratmeter, skal der ledes 1 liter væk. Således vil en almindelig, kraftig byge, der smider 10 millimeter vand over et tagareal på 150 vandrette kvadratmeter, medføre, at der skal ledes 150 x 10 = 1.500 liter vand væk.

I snit falder der årligt omkring 745 millimeter regn på landsplan. Det betyder, at tagrender og nedløbsrør på et gennemsnitshus skal kunne klare knap 112 tons vand hvert eneste år.

Det er naturligvis oplagt, at husets tag skal være tæt for at udgøre en effektiv klimaskærm, men det er langtfra det eneste sted, du bør være opmærksom, hvis du vil være sikker på, at din bolig kan modstå vandet fra oven.

Dertil kommer naturligvis de mængder, der falder på resten af din grund. Det kan give dig problemer, hvis det stemmes op nær boligen, fx på grund af forkert hældning på fliser eller anden ikke-gennemtrængelig belægning.

Hvordan får du vandet ledet sikkert ned fra taget?

Velholdte tagrender og nedløbsrør er den banale - men nok mest afgørende - forudsætning for at kunne lede regnvand væk fra huset. Er tagrender eller nedløbsrør derimod helt eller delvist tilstoppede, stemmes vandet op og finder andre veje, hvor det måske kommer i kontakt med bygningsdele, der kan tage skade af vand og fugt.

Vandet vil give problemer, hvis det hyppigt plasker på vinduesrammer, murværk osv., så disse bygningsdele bliver meget fugtige. Derfor er det vigtigt, at du jævnligt tilser tagrender, fjerner løv og andre genstande, der måtte hindre vandets frie løb, samt tømmer bladfang/net ved nedløb m.m.

Hvis der er varsel om store regnmængder, er det en god lejlighed til at gå renderne efter. Ligeledes bør du mindst én gang årligt tilse sandfang og regnvandsbrønde og fjerne opsamlet skidt og møg, så vandet uhindret kan løbe helt væk fra dit hus eller ned i en faskine, hvis du har en sådan.

Hvilken betydning har belægning og hældning for bortledning af regnvand?

Vandet skal altid kunne komme væk fra dit hus. Hvis der opstemmes regnvand op ad boligen, kan det over tid give meget alvorlige fugtproblemer i bygningsdele eller indvendigt i huset.

Opstemning af regnvand skyldes typisk, at der ligger fliser eller betonbelægning, hvor der ikke er tilstrækkelig fald væk fra bygningen, så vandet løber ind mod boligen og ikke væk fra den. Her er det meget vigtigt, at du får ændret på underlagets hældning, så vandet ikke står i pytter op ad soklen.

Hvilken risiko udgør defekter på mur og vinduer i forbindelse med regnvejr?

Der trænger let regnvand ind i de revner, der kan opstå i murværk, kældertrappe eller vinduesramme. Det kan over tid give fugtskader og skimmelsvamp eller - i murværkets tilfælde - medføre risiko for frostsprængninger om vinteren. Det er derfor en god idé at tage hånd om defekterne, lukke huller i muren samt rense og male revner i vinduesrammer og andet træværk.

Hvordan beskytter et omfangsdræn mod regnvand?

Har du kælder, kan der i perioder opstå et ganske betydeligt vandpres på kældervægge under terræn. Hvis ikke vandet drænes naturligt, vil muren konstant være fugtig, og vandet vil i perioder trænge ind gennem væggen i større eller mindre grad. Derfor kan det være nødvendigt at etablere et omfangsdræn.

Omfangsdræn er basalt set en perforeret kloakledning - dvs. et rør med en masse små huller - der graves ned rundt om huset. Den skal opsamle vandet og lede det væk ved hjælp af naturligt fald til en regnvandsbrønd og videre ud til kloaksystemet.

I nogle tilfælde vil der dog være brug for at pumpe vandet videre via en pumpebrønd, hvis drænledningen ligger under de kloakledninger, som drænet skal ledes til.

Det koster fra 3.500 og op til 5.000 kr. pr. meter at lægge et omfangsdræn (2017 pris inkl. moms).

Hvordan håndterer du dit regnvand på egen grund væk?

De fleste danskere får ledt regnvand væk fra deres bolig via offentlige kloak. Men et stigende antal intensive regnskyl sætter systemerne under pres og gør det svært at bortlede de massive vandmængder.

I nogle kommuner er det et decideret krav, at man ved nybyggeri etablerer regnvandsafløb via en faskine eller på anden måde holder vandet på sin egen grund, fx ved opsamling af regnvand i store tanke, så det kan genanvendes i husholdningen.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et faskineanlæg bør være. Bor du flere meter over grundvandsspejlet og på relativt grov sandjord, kan selv en lille faskine på et par kubikmeter nemt lede regnvandet fra 150 kvadratmeter tag væk. Derimod skal faskinen være 5-10 gange større, hvis du bor på tæt lerjord eller i et område med højt grundvandsspejl.

Der er også forskel på, hvordan faskiner konstrueres. Faskiner bygget af plastikkassetter er således langt mere effektive, end hvis faskinen er fyldt med letklinker eller småsten (kaldet singles).

Kan du genanvende regnvandet i husholdningen?

I stedet for at lede regnvandet væk eller lade det sive ned via en faskine, kan du genanvende det i større eller mindre grad. Den mest lavpraktiske - og billige - løsning er naturligvis regnvandstønden, der store dele af året kan sikre dig en stabil og gratis forsyning af vand til bilvask og havevanding.

Nogle tager imidlertid skridtet videre og anvender regnvandet i husholdningen til tøjvask og toiletskyl (regnvand må ikke anvendes til opvask eller bad). Dette foregår i praksis ved at opsamle regnvandet i en nedgravet tank på 3-4 kubikmeter og via en pumpe forsyne hjemmets toiletinstallationer og vaskemaskine med opsamlet regnvand.

Afhængigt af husstandens størrelse og forbrugsmønster kan installationen skære 30-40 procent af hjemmets vandforbrug. Men da det let koster fra 40.000 kr. (priseksempel 2017 inkl. moms) at etablere løsningen i et eksisterende parcelhus, vælger de fleste at installere genanvendelse af regnvand i forbindelse med nybyggeri eller ombygning, hvor installationsarbejdet typisk er langt billigere.

Genanvendelse af regnvand er meget populært i fx Tyskland, men er stadig en forholdsvis sjælden løsning i Danmark. Derfor er der heller ikke mange virksomheder med dette som speciale.

Hvordan beskytter et højvandslukke kælderen mod regn?

Nogle af de mest hyppige vandskader finder sted, når voldsomme regnskyl får trykket i kloakkerne til at stige så meget, at regn- og spildevand presses op gennem toiletter og afløb, typisk i kældre. Dette kan forebygges med et højvandslukke, der lukker forbindelsen mellem afløb og toiletter, når vandstanden stiger i kloakrørene.