Tilstoppede tagrender spærrer for, at vandet kan ledes væk, og det betyder, at vandet løber ud over tagrenden, som kan risikere at give fugtskader på dit hus. Foto: Arkiv
For hver millimeter regn, der falder på en vandret kvadratmeter, skal der ledes 1 liter væk. Således vil en almindelig, kraftig byge, der smider 10 millimeter vand over et tagareal på 150 vandrette kvadratmeter, medføre, at der skal ledes 150 x 10 = 1.500 liter vand væk.
I snit falder der årligt omkring 745 millimeter regn på landsplan. Det betyder, at tagrender og nedløbsrør på et hus på 150 m2 skal kunne klare knap 112 tons vand hvert eneste år.
Det er naturligvis oplagt, at husets tag skal være tæt for at udgøre en effektiv klimaskærm, men det er langtfra det eneste sted, du bør være opmærksom, hvis du vil være sikker på, at din bolig kan modstå vandet fra oven.
Dertil kommer naturligvis de mængder, der falder på resten af din grund. Det kan give dig problemer, hvis det stemmes op nær boligen, fx på grund af forkert hældning på terrænet omkring huset. Især hvis du har fliser eller anden ikke-gennemtrængelig belægning, vil der samle sig meget vand langs huset.
Hvordan sikrer du, at vandet fra taget kommer ned i kloakken?
Velholdte tagrender og nedløbsrør er forudsætningen for at kunne lede regnvand væk fra taget. Er tagrender eller nedløbsrør derimod helt eller delvist tilstoppede, stemmes vandet op og løber fx ud over tagrenden hvor det måske kommer i kontakt med bygningsdele, der kan tage skade af vand og fugt.
Vandet vil give problemer, hvis det løber ned ad sternbrædder, facader, vinduesrammer, osv., så disse bygningsdele bliver meget fugtige. Derfor er det vigtigt, at du jævnligt tilser tagrender og nedløbsrør, fjerner løv og andre genstande, der måtte hindre vandets frie løb, samt tømmer bladfang/net ved nedløb m.m.
Hvis der er varsel om store regnmængder, er det en god lejlighed til at gå renderne efter. Ligeledes bør du mindst én gang årligt tilse sandfang og regnvandsbrønde og fjerne opsamlet skidt og møg, så vandet uhindret kan løbe til kloakken eller eller ned i en faskine, hvis du har en sådan.
Forkert hældning på terrænet rundt om huset kan medføre, at vandet samler sig langs husets sokkel og giver fugtskader på sokkel og kældervægge. Foto: Arkiv
Hvilken betydning har belægning og hældning for bortledning af regnvand?
Vandet skal altid kunne komme væk fra dit hus. Hvis der opstemmes regnvand op ad boligen, kan det over tid give meget alvorlige fugtproblemer i bygningsdele eller indvendigt i huset.
Opstemning af regnvand skyldes typisk, at der ligger fliser eller betonbelægning, hvor der ikke er tilstrækkelig fald væk fra bygningen, så vandet løber ind mod boligen og ikke væk fra den. Her er det meget vigtigt, at du får ændret på underlagets hældning, så vandet ikke står i pytter op ad soklen.
Terrænet skal som minimum have et fald de første tre meter, der ligger nærmest huset, men gerne mere. Størrelsen på faldet kommer an på, hvilke forhold der gælder ved din bolig .
I huse med kælder og jordarealer bør faldet være på mindst 25 promille eller 1:40. Det vil sige, at terrænet skal falde med 2,5 cm for hver vandrette meter.
Er huset med kælder, men med tæt belægning som fliser, asfalt eller tilsvarende, bør faldet være mindst 20 promille eller 1:50. Det vil sige, at terrænet skal falde med 2 cm for hver vandrette meter.
Hvilken risiko udgør defekter på facade og vinduer i forbindelse med regnvejr?
Der trænger let regnvand ind i de revner, der kan opstå i murværk. Er trævinduerne ikke vedligeholdt, vil der kunne trænge vand i træværket. Begge dele kan over tid give fugtskader og skimmelsvamp eller - i murværkets tilfælde - medføre risiko for frostsprængninger om vinteren.
Det er derfor en god idé at tage hånd om defekterne og sikre at facaderne er intakte og uden revner. Dvs, lukke huller i muren samt spartle og male revner i vinduesrammer og andet træværk. Hvis du har træværk, der allerede er nedbrudt, kan du udskifte det.
Et omfangsdræn kan være en sikring mod fugtige kældervægge. Foto: Arkiv
Hvordan beskytter et omfangsdræn mod regnvand?
Har du kælder, kan der i perioder opstå et ganske betydeligt vandpres udvendigt på kældervæggene under terræn. Hvis ikke vandet drænes væk naturligt, vil muren konstant være fugtig, og vandet vil i perioder med meget vand i jorden trænge ind gennem væggen i større eller mindre grad. Derfor kan det være nødvendigt at etablere et omfangsdræn.
Omfangsdræn er basalt set en perforeret kloakledning - dvs. et rør med en masse små huller. Rørene placeres helt nede ved husets fundament og omgives at et drænede materiale som fx perlesten. Op langs kældervæggen placeres en drænplade, som også er med til at stoppe for vandpresset mod kælderydervæggen.
I nogle tilfælde vil der dog være brug for at pumpe vandet videre via en pumpebrønd, hvis drænledningen ligger under de kloakledninger, som drænet skal ledes til.
Vandet kan også føres til en faskine, som skal være på egen grund. Det koster fra 6.000 og op til 10.000 kr. pr. meter at lægge et omfangsdræn (2025 pris inkl. moms).
Hvordan håndterer du dit regnvand på egen grund?
De fleste danskere får ledt regnvand væk fra deres bolig via offentlig kloak. Men et stigende antal intensive regnskyl sætter systemerne under pres og gør det svært at bortlede de massive vandmængder.
I nogle kommuner er det et decideret krav, at man ved nybyggeri etablerer regnvandsafløb via en faskine eller på anden måde holder vandet på sin egen grund.
Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et faskineanlæg bør være. Bor du flere meter over grundvandsspejlet og på relativt grov sandjord, kan selv en lille faskine på et par kubikmeter nemt lede regnvandet fra 150 kvadratmeter tag væk. Derimod skal faskinen være 5-10 gange større, hvis du bor på tæt lerjord eller i et område med højt grundvandsspejl. Højt grundvand kan i nogle tilfælde gøre det umuligt at få gavn af en faskine.
Der er også forskel på, hvordan faskiner konstrueres. Faskiner bygget af plastikkassetter kan således indeholde op mod tre gange så meget vand som en faskine, der er fyldt med småsten (kaldet singles).
Kan du genanvende regnvandet i husholdningen?
I stedet for at lede al regnvandet væk eller lade det sive ned via en faskine, kan du genanvende det i større eller mindre grad. Den mest lavpraktiske - og billige - løsning er naturligvis regnvandstønden, der store dele af året kan sikre dig en stabil og gratis forsyning af vand til bilvask og havevanding.
Nogle tager imidlertid skridtet videre og anvender regnvandet i husholdningen til tøjvask og toiletskyl (regnvand må ikke anvendes til opvask, mad eller bad). Dette foregår i praksis ved at opsamle regnvandet i en nedgravet tank på 3-6 kubikmeter og via en pumpe forsyne hjemmets toiletinstallationer og vaskemaskine med opsamlet regnvand.
Afhængigt af husstandens størrelse og forbrugsmønster kan installationen skære 30-40 procent af hjemmets vandforbrug. Men da det let koster fra 40.000 kr. (priseksempel 2025 inkl. moms) at etablere løsningen i et eksisterende parcelhus, vælger de fleste at installere genanvendelse af regnvand i forbindelse med nybyggeri eller ombygning, hvor installationsarbejdet typisk er langt billigere.
Genanvendelse af regnvand er meget populært i fx Tyskland, men er stadig en forholdsvis sjælden løsning i Danmark. Derfor er der heller ikke mange virksomheder med dette som speciale.
Hvordan beskytter et højvandslukke kælderen mod regn?
Nogle af de mest hyppige vandskader finder sted, når voldsomme regnskyl får trykket i kloakkerne til at stige så meget, at regn- og spildevand presses op gennem toiletter og afløb, typisk i kældre.
Et højvandslukke er en stump kloakrør med to klapper indbygget. Klapperne fungerer som en slags sluse, der åbner, når spildevandet løber ud af huset, men lukker, hvis kloakvandet presses ind udefra. Et højvandslukke placeres normalt så tæt som muligt på det gulvafløb, som det skal beskytte mod oversvømmelse.
Hvis der er flere gulvafløb i kælderen, kan man enten montere et højvandslukke direkte i hvert gulvafløb, eller man kan montere ét højvandslukke til kloakrøret der, hvor de to gulvafløbsrør løber sammen.
