Den varme sommer i 2018 kan medføre højere fjernvarmepriser i vinterhalvåret 2018 og 2019 for nogle af de boligejere, som får opvarmet deres bolig med fjernvarme. 

Der er risiko for prisstigninger på de fjernvarmeværker, som kører på halm. Værkerne fik i sommer besked fra de landmænd, der forsyner dem med halm, at de ikke er i stand til at levere den mængde halm, de havde regnet med. 

- Det skyldes årets høst, som har været langt under det vanlige niveau. Der rapporteres om et høstudbytte, som er 30-50 procent lavere end normalt, forklarer Tue Patursson, fagekspert i Videncentret Bolius. 

I juli forventede Dansk Fjernvarme således, at danskerne i snit ville opleve prisstigninger på 10 og 12 procent. Men så slemt går det nu ikke, forklarer Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme. 

- Siden juli har det vist sig, at der alligevel var en del halm på markerne til nyttiggørelse for dyrehold og til fjernvarme. Virkningen er derfor ikke så kraftig som frygtet. Der er 70 fjernvarmeværker i Danmark, som anvender halm. I nogle af disse områder kan der komme prisstigninger i den kommende vinter, forklarer Kim Behnke.

Priser på fjernvarme kan stige for fjernvarmeværker med halm

Konsekvensen for de implicerede fjernvarmeværker bliver, at værkerne er nødsaget til at fremstille varmen ved hjælp af andre brændsler som eksempelvis olie eller naturgas, som er dyrere end halm. 

Men det er svært at spå om konsekvenserne, mener Rune Birk Nielsen, pressechef i Dansk Fjernvarme. 

- Det kommer an på det enkelte fjernvarmeværk. Ét fjernvarmeværk kan have en aftale med en landmand, som sagtens kan levere halm, mens et andet fjernvarmeværk kan have en aftale med en landmand, som ikke kan, siger Rune Birk Nielsen, som understreger, at det vil få meget begrænsede konsekvenser for boligejerne. 

- De fleste store fjernvarmeværker kører ikke på halm, men på træpiller eller andre brændsler, forklarer Rune Birk Nielsen, som fortæller, at værkerne ikke har været vant til at bruge al den halm, som landmændene har høstet. 

- De tidligere år har fjernvarmeværkerne slet ikke kunne nå at bruge al den halm, som landmændene har høstet. Op mod halvdelen er blevet tilbage på markerne. Så det er ikke til at sige, om der vil være nok i år. Der er en risiko for, at der ikke er nok, men vi har grund til at håbe på, at der vil være nok halm.

Han forklarer videre, at selv om det har været en dårlig sommer for landmændene, så har den altså været forrygende for de fjernvarmeværker, som primært kører på solenergi, hvilket omkring 100 værker i Danmark gør. 

Lavere fjernvarmepriser de seneste fem år

De mulige prisstigninger kommer oven på en femårig periode med faldende fjernvarmepriser. Alene i løbet af de seneste tre år er priserne faldet med 12,3 procent, sådan at prisen for at varme et gennemsnitshus op med fjernvarme nu er 12.500 kr. om året. 

Fremtidens fjernvarmepriser rummer dog en række ubekendte, forklarer Rune Birk Nielsen. 

På den ene side er der række positive ting. Fjernvarmeværkerne bliver ved med at reducere omkostningerne ved at generere varme, og værkerne bliver ved med at investere i rene energiformer. 

Men der er også en usikkerhed. Fra årsskiftet mister fjernvarmeværkerne det såkaldte grundbeløb fra staten, som værkerne har fået for at levere elforsyningssikkerhed med gas. 

- Det kommer naturligvis til at have en negativ effekt for forbrugerne, men omvendt er fjernvarmeværkerne blevet gode til at producere varme ved brug af vedvarende energi, så der er god grund til at være optimistisk, hvad angår lave priser, siger Rune Birk Nielsen.