Sådan klager du over ejendomsvurderingen

Hvis du mener, at ejendomsvurderingen af din bolig er forkert, kan du enten klage skriftligt eller elektronisk til Skatteankestyrelsen.

Du kan selv få en idé om din boligs værdi ved at tjekke salgspriser af lignende boliger i området på boliga.dk eller boligsiden.dk og boligens anslåede værdi på dingeo.dk. Vær opmærksom på, at du kun får helt eller delvist medhold i din klage, hvis den aktuelle vurdering rammer mere end 20 procent skævt.

En klage over den nye vurdering koster 1.100 kr. i gebyr. En indgivet klage betyder samtidig, at en eventuel tilbagebetaling af for meget betalt boligskat stilles i bero – både for den aktuelle indehaver af boligen og for de tidligere ejere.

Læs mere om klager over ejendomsvurderinger hos Vurderingsstyrelsen

Nu er det omsider blevet alvor, og de første boligejere har i slutningen af oktober 2021 modtaget deres nye ejendomsvurderinger. Af ejendomsvurderingen fremgår både ejendomsværdi og grundværdi for boligen. Oplysningerne skal bruges som beskatningsgrundlaget for betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld.

- Vi er glade for, at vi efter planen nu sender de første ejendomsvurderinger til boligejere. Vi er også glade for de værdifulde erfaringer, vi får fra borgernes modtagelse af de nye deklarationer og nu også af modtagelsen af de nye ejendomsvurderinger. Det er erfaringer, vi tager til os og vil bruge, så vi er endnu bedre rustet til at sende næste bølge af ejendomsvurderinger ud, siger direktør for Vurderingsstyrelsen, Poul Taankvist.

Udsendelsen af de nye vurderinger er et led i boligskattereformen, der skal sikre mere retvisende vurderinger for landets boligejere og dermed, at den ejendomsskat, man betaler, svarer bedre til, hvor meget boligen er værd.

De første 50.000 ejendomsvurderinger

De første 50.000 vurderinger udsendes til indehavere af parcel-og rækkehuse. Der er tale om ejendomme, hvor vurderingen er forholdsvis enkel.

For at være med i første gruppe skal grunden udelukkende være benyttet til beboelse. Landbrugsejendomme eller ejendomme med erhverv kommer ikke med. Endvidere skal der være præcise regler for, hvad grunden må benyttes til i forhold til lokalplaner. Det sidste er især gældende for ejendomme i byområder.

Udsendelse af  de første 50.000 ejendomsvurderinger finder sted løbende fra slutningen af oktober 2021 og frem til årsskiftet.

Flere ejendomsvurderinger fra foråret 2022

I foråret 2022 sendes vurderinger ud til yderligere ca. 100.000 parcel- og rækkehuse, og i andet halvår 2022 begynder Vurderingsstyrelsen at sagsbehandle de ca. 700.000 vurderinger af de resterende parcel- og rækkehuse, hvorefter de sendes ud.

Derefter følger vurderinger af landets øvrige boliger - ejerlejligheder, sommerhuse og alle andre typer af ejerboliger - frem til og med 2023.

Penge tilbage i for meget betalte ejendomsskatter

Kort tid efter modtagelsen af de nye vurderinger følger en opgørelse over, hvor meget den enkelte boligejer i givet fald skal have tilbage i for meget betalte boligskatter.

Baggrunden for tilbagebetaling af boligskatter er, at vurderingerne for en lang række ejerboliger i perioden 2011 til 2020 har været sat for højt. Dermed har boligejerne betalt skat af en for høj vurdering, hvilket har resulteret i for høje ejendomsskatter. Det forventes, at boligejerne samlet får 14 milliarder kr. tilbage i meget betalt boligskat inkl. renter.

Risiko for højere boligskat ved ejerskifte

Omvendt har vurderingerne for en anden gruppe af boligejere været sat for lavt, men de skal dog ikke betale noget tilbage. Til gengæld er der højere ejendomsskatter i vente fra og med 2024 for denne gruppe af boligejere.

I første omgang bliver boligejernes økonomi dog ikke belastet, da det er aftalt i boligskattereformen, at de berørte boligejere modtager en skatterabat, der udligner en eventuel stigning i boligskatten.

Denne skatterabat forsvinder imidlertid, når boligen skifter ejer, hvorefter den nye ejer skal betale den forhøjede boligskat. Skæringsdatoen for et ejerskifte er den 31. december 2023. Efter den dato træder en eventuel forhøjelse af boligskatten i kraft for en ny ejer.

Ejerlejligheder står til stigende ejendomsskatter

Et helt særligt kapitel i vurderingssystemet er, at grundværdien for ejerlejligheder gennem mange år har været sat alt for lavt. Med det nye vurderingssystem bliver der rettet op på det.

Det betyder, at grundværdien for ejerlejligheder i nogle tilfælde vil stige 3-5 gange, hvilket giver højere boligskatter.

I dag ligger grundskatten for en toværelseslejlighed i København typisk på omkring 3.000 kr. Efter boligskattereformen vil grundskatten i nogle tilfælde stige til mellem 9.000 og 15.000 kr. årligt.

Men stadig gælder det, at eksisterende boligejere ikke vil komme af med flere penge i boligskatter på grund af den tidligere nævnte skatterabat.

Nye grundvurderinger for lejligheder presser prisen

Skattestigningen vil dog på sigt presse prisen på ejerlejligheder i specielt de store byområder. Isoleret set kan prisen falde med op mod 10 procent, men i virkelighedens verden ser det knap så slemt ud.

I kraft af stigninger i reallønnen og høj efterspørgsel efter boliger i de store byområder, er der gode muligheder for, at et eventuelt prisfald bliver ’spist’ op af de generelle prisstigninger.

I praksis betyder det, at ejerligheder – specielt i de dyre områder – vil stige mindre i pris, end hvis boligskattekattereformen ikke var blevet gennemført.