Efter mange års forsinkelser har Vurderingsstyrelsen pr. 1. september 2021 taget de første skridt til udsendelse af nye ejendomsvurderinger for sammenlagt 50.000 boligejere. I første omgang modtager de udvalgte boligejere en såkaldt deklaration, som viser grundlaget for ejendomsvurderingen.

Boligejerne har nu mulighed for at gøre indsigelser mod indholdet af deklarationen, hvis oplysningerne ikke er korrekte. Hvis Vurderingsstyrelsen ikke modtager en indsigelse, modtager boligejerne den endelige 2020-vurdering efter cirka halvanden måned.

Udsendelsen af de nye vurderinger er et led i boligskattereformen, der skal sikre mere retvisende vurderinger for landets boligejere og dermed, at den ejendomsskat, man betaler, svarer bedre til, hvor meget boligen er værd.

De resterende vurderinger bliver udsendt i etaper fra 2022 og frem til, at boligskattereformen træder endelig i kraft fra 1. januar 2024.

De første 50.000 ejendomsvurderinger

De første 50.000 deklarationer med efterfølgende vurderinger udsendes til indehavere af parcel-og rækkehuse. Der er tale om ejendomme, hvor vurderingen er forholdsvis enkel.

For at være med i første gruppe skal grunden udelukkende være benyttet til beboelse. Landbrugsejendomme eller ejendomme med erhverv kommer ikke med. Endvidere skal der være præcise regler for, hvad grunden må benyttes til i forhold til lokalplaner. Det sidste er især gældende for ejendomme i byområder.

For at være med i den første gruppe er det også et krav, at du skal have ejet ejendommen siden 2011 og fortsat bor i Danmark.

Udsendelse af deklarationer og vurderinger finder sted i fem grupper fra den 1. september 2021 og seks uger frem. Derefter følger den officielle vurdering af både grund og af hele ejendommen.

Penge tilbage i for meget betalte ejendomsskatter

Samtidig med de nye vurderinger følger en opgørelse over, hvor meget den enkelte boligejer i givet fald skal have tilbage i for meget betalte boligskatter.

Baggrunden for tilbagebetaling af boligskatter er, at vurderingerne for en lang række ejerboliger i perioden 2011 til 2020 har været sat for højt. Dermed har boligejerne betalt skat af en for høj vurdering, hvilket har resulteret i for høje ejendomsskatter.

Risiko for højere boligskat ved ejerskifte

Omvendt har vurderingerne for en anden gruppe af boligejere været sat for lavt, men de skal dog ikke betale noget tilbage. Til gengæld er der højere ejendomsskatter i vente fra og med 2024 for denne gruppe af boligejere.

I første omgang bliver boligejernes økonomi dog ikke belastet, da det er aftalt i boligskattereformen, at de berørte boligejere modtager en skatterabat, der udligner en eventuel stigning i boligskatten.

Denne skatterabat forsvinder imidlertid, når boligen skifter ejer, hvorefter den nye ejer skal betale den forhøjede boligskat. Skæringsdatoen for et ejerskifte er den 31. december 2023. Efter den dato træder en eventuel forhøjelse af boligskatten i kraft for en ny ejer.

Ejerlejligheder står til stigende ejendomsskatter

Et helt særligt kapitel i vurderingssystemet er, at grundværdien for ejerlejligheder gennem mange år har været sat alt for lavt. Med det nye vurderingssystem bliver der rettet op på det.

Det betyder, at grundværdien for ejerlejligheder i nogle tilfælde vil stige 3-5 gange, hvilket giver højere boligskatter.

I dag ligger grundskatten for en toværelseslejlighed i København typisk på omkring 3.000 kr. Efter boligskattereformen vil grundskatten i nogle tilfælde stige til mellem 9.000 og 15.000 kr. årligt.

Men stadig gælder det, at eksisterende boligejere ikke vil komme af med flere penge i boligskatter på grund af den tidligere nævnte skatterabat.

Nye grundvurderinger for lejligheder presser prisen

Skattestigningen vil dog på sigt presse prisen på ejerlejligheder i specielt de store byområder. Isoleret set kan prisen falde med op mod 10 procent, men i virkelighedens verden ser det knap så slemt ud.

I kraft af stigninger i reallønnen og høj efterspørgsel efter boliger i de store byområder, er der gode muligheder for, at et eventuelt prisfald bliver ’spist’ op af de generelle prisstigninger.

I praksis betyder det, at ejerligheder – specielt i de dyre områder – vil stige mindre i pris, end hvis boligskattekattereformen ikke var blevet gennemført.