På grund af ændringer indført i BR15 og det nye Bygningsreglement 2018 (BR18) behøver du ikke længere kontakte kommunen, inden du går i gang med at bygge nyt skur, carport eller drivhus på din grund, hvis du samlet holder dig under 50 kvadratmeter.

Reglerne blev allerede lempet gennem ændringer af BR15 i 2017, mens det nye ved indførelsen af BR18 er, at førnævnte småbyggeri ikke længere tæller med i bebyggelsesprocenten.

Der er med ændringerne ikke lavet om på, at boligejerne fortsat skal efterleve lokalplaner og byggetekniske regler om fx højden på det nye skur eller drivhus, ligesom gældende regler om afstand til skel stadig skal respekteres.

- Du skal huske, at du stadig skal overholde alle byggetekniske regler. Og hvis du bygger over 50 kvadratmeter, skal du stadig søge byggetilladelse, siger Tine Nielsen, fagekspert og redaktør for Spørg Bolius.

LÆS OGSÅ: Bebyggelsesprocent

Pas på samlet bebyggelsesprocent

Hvis du har mange store og små konstruktioner på din grund, skal du være særligt opmærksom på, at du ikke overskrider det samlede bebyggelsesareal for sekundære bygninger.

- Før BR15 blev ændret, var det tilladt at have to små bygninger på under 10 kvadratmeter hver især, fx et redskabsskur eller et legehus, uden at det talte med i de sekundære bygningers samlede areal, så længe regler om afstand til skel og deslige var overholdt.

- Nu og fremover tæller små bygninger med i det samlede billede. Og hvis du, før du bygger et nyt legehus eller skur, er tæt på at nå loftet på 50 kvadratmeter samlet set, kan du risikere at skulle søge byggetilladelse, før arbejdet må gå i gang, forklarer Tine Nielsen.

Ifølge fageksperten sidste ende er det op til kommunen at vurdere, om de ser dit planlagte legehus som en bygning, der kræver tilladelse, eller et legeredskab, der ikke gør.

Beregn bebyggelsesprocent her

Med beregneren nedenfor kan du få et løst bud på, hvad bebyggelsesprocenten på din grund er, hvis du har et fritliggende enfamilieshus. Beregneren kræver, at du har oplysninger om størrelsen på din grund og de sekundære bygninger, der eventuelt er opført på den.

Beregneren viser også, hvor stort et areal, du fortsat må bebygge, før den tilladte bebyggelsesprocent overskrides. Forudsætningen her tager udgangspunkt bygningsreglementet, som angiver en maksimal byggeprocent på 30 procent for fritliggende enfamilieshuse. De 30 procent gælder, hvis der ikke er fastsat en anden bebyggelsesprocent i lokalplan eller servitutter.

Yderligere forklaring
Yderligere forklaring
     

Ændringer skal lette sagsbehandling

Regeringen har gennemført ændringerne, der trådte i kraft med ændringer af BR15 i 2017, for blandt andet at lette kommunernes sagsbehandling. Ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen var der tidligere ca. 20.000 anmeldelsessager om året, og de udgør omtrent en tredjedel af alle kommunale byggesager.

Med BR18 har man valgt at forenkle processen yderligere, eftersom de 15 kvadratmeter mellem 35 og 50 kvadratmeter ikke længere indgår i den samlede bebyggelsesprocent.

Begrebet ’anmeldelsessager’ kunne rumme alt fra byggetilladelser til ansøgninger om nedrivning og meget mere.

Før BR15 blev ændret, måtte boligejere bygge såkaldt sekundære bygninger op til 35 kvadratmeter uden at inddrage kommunen. Var bygningen derimod mellem 35 og 50 kvadratmeter, skulle kommunen have en kort ansøgning. Hørte man ikke fra kommunen indenfor 14 dage, var ansøgningen automatisk godkendt.

Episode 2: Stenbelægning i have og indkørsel

Dette afsnit af ‘Mig og min have’ handler om sten. Sandsten for at være mere præcis. Derfor er Jesper og Andreas taget til Sandstone lige udenfor Sorø, som laver sandstensløsninger til haven, terrassen og indkørslen. Der kan være mange gode grunde til at vælge en sandsten i stedet for beton. Ikke mindst fordi det er en mere bæredygtig løsning, hvis man vil have sten i haven. Lyt med og lær alt om, hvordan du selv kommer igang med at lægge sten i haven.

Lyt med på TuneInLyt med på Apple PodcastsLyt med på SpotifyDownload mps

Podcast: Mig og min have

Mig og min have er en podcast til dig, der har mod og lyst til at få jord under neglene. Vi tager dig med på tur rundt i nogle af landets mest bemærkelsesværdige haver og bliver klogere på månedens gøremål - uanset om du har en have, terrasse eller altan.

Se alle afsnit