Personsikkerhed ved gør det selv-arbejde

Hvad siger ulykkesstatistikken fra Statens Institut for Folkesundhed?

Disse statistikker udføres ikke længere på landsplan, men Odense universitetshospital laver stadig en oversigt over: ”Tilskadekomne ved ”Gør det selv arbejde” i bolig/have i perioden 2008 – 2018 behandlet på skadestuen i OUH (Odense)”

Den gamle ulykkesstatistik fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 20.000 gør det selv-folk hvert år må på skadestuen efter en ulykke, og at 1.000 af dem kommer så slemt til skade, at de bliver indlagt.

Statistikken fra Odense i den nævnte periode tyder på en nedgang i ulykkerne idet der i snit de foregående år er registreret over 1.000 og der i 2018 kun er registreret 932 tilskadekomne. Om det er en tendens er nok for tidligt at konkludere. Et andet forhold der kan være udslagsgivende er, at der er indført et nyt registreringssystem. 

Langt de fleste af dem, der kommer til skade, er stadig mænd. Der er stadig ca. fem mænd, der kommer til skade, for hver kvinde, og det er især yngre mænd mellem 30 og 5439 år.

Det er ikke længere muligt at se på hvilken tid af året eller hvilken del af ugen der sker flest ulykker. Men hovedparten af ulykker sker henholdsvis indenfor i opholdsstuen eller i haven eller det grønne friareal.

Top 12 over gør det selv-ulykker i alt 932 i 2018, hvor værktøj og haveredskaber eller lignende var involveret:

At lave mere sikkert gør det selv-arbejde handler i høj grad om at opføre sig fornuftigt og tænke sig om, inden man kaster sig ud i arbejdet.

Som gør det selv-mand eller -kvinde er det vigtigt, at du erkender, at du ikke er professionel, og at der derfor kan være ekstra god grund til, at du passer på dig selv og dine omgivelser. Det kan du gøre ved at tage de nødvendige sikkerhedsforholdsregler og bruge det sikkerhedsudstyr, der er relevant i forhold til det arbejde, du skal i gang med.

Mange gange skal man lige ordne noget, der tager et øjeblik, og så får man ikke lige taget de nødvendige forholdsregler. Men det er ofte her, det går galt. Så det er en god idé at bruge lidt tid på sikkerheden, også selvom du kun lige skal et smut op på stigen eller save lidt brænde med motorsaven.

10 sikkerhedstips ved gør det selv-arbejde

1. Tjek, at din stige er i orden og ikke har ødelagte trin el.lign. og sørg for, at den står sikkert. Hvis der er risiko for den skrider så fikser den med et bræt for neden der gør den ikke kan skride
2. Få én (voksen) til at holde stigen på plads, hvis du skal højt op, eller underlaget er ujævnt. Der fås også stiger der har et ekstra bredt trin nederst der gør at stigen ikke så nemt velter til siden.
3. Læs altid brugsanvisningen til motoriseret værktøj.
4. Fjern aldrig sikkerhedsskjoldet på motoriseret værktøj som vinkelslibere eller rundsave.
5. Brug evt. en sikkerhedsline med faldsikring, når du kravler højt op.
6. Brug sikkerhedshandsker og -bukser, når du bruger motorsav og andet farligt værktøj.
7. Brug sikkerhedsbriller, når du f.eks. svejser eller høvler, så du ikke får splinter i øjnene.
8. Brug solidt fodtøj med skridsikker sål og forstærket kappe, så du ikke falder eller får skader på dine fødder.
9. Lav aldrig gør det selv-arbejde, hvis du har drukket alkohol.
10. Lav aldrig arbejde, som kræver autorisation, fx visse el-arbejder.

Hvad findes der af sikkerhedsudstyr, og hvornår skal du bruge det?

Mange gør det selv-ulykker kan forebygges med det rette sikkerhedsudstyr. Du kan leje eller købe sikkerhedsudstyr i mange byggemarkeder.

Beskyttelseshjelm

Brug beskyttelseshjem, hvis du arbejder med opgaver eller på steder, hvor der er risiko for:

• At materialer, værktøj eller andre genstande kan blive slynget ud, f.eks. søm fra en sømpistol eller bolte fra en boltpistol.
• At du kan få ting i hovedet, f.eks. hvis du arbejder under et tag, der er ved at blive renoveret, eller med træfældning.
• At byggematerialer el.lign. kan vælte eller skride ned over dig.
• At du let kan støde hovedet, fordi du arbejder på trange steder, eller hvor der er skarpe eller hårde genstande, der rager ud eller hænger ned.

Beskyttelsesbriller

Brug beskyttelsesbriller, når du arbejder med opgaver, hvor der er risiko for at blive ramt af flyvende partikler eller gnister. Det gælder f.eks., når du sliber, svejser eller anvender en buskrydder.

Beskyttelsesfodtøj

Brug beskyttelsesfodtøj (værnefodtøj), hvis der er risiko for at få skader på fødderne. Det er f.eks. en god idé, at dit fodtøj har en kappe af stål eller et andet stærkt materiale, hvis du flytter rundt på tunge og uhåndterlige byggematerialer, som vejer mere end 16-20 kg.

Hvis du arbejder på steder, hvor du kan få søm, glasskår eller andre skarpe genstande op i fødderne, er det en god idé at bruge fodtøj med en stærk og solid sål (værnesål). Andre typer af sikkerhedsfodtøj har f.eks. skridsikre såler eller ankelpuder, der beskytter foden mod at blive klemt.

Høreværn

Brug høreværn, hvis du arbejder med støjende opgaver, f.eks. når du bruger motoriseret værktøj. Støj kan være skadeligt for hørelsen, når støjbelastningen kommer over cirka 80 dB. Støj fra motorsave og vinkelslibere kommer ofte op på mellem 100 og 110 dB.

Høreværn findes i to typer:

• Høreværn, som dækker hele øret, og som nedsætter støjbelastningen med 20-30 dB.
• Ørepropper, som anbringes i øregangen, og som nedsætter støjbelastningen med 10-20 dB.

Du skal være opmærksom på, at høreværnet gør det vanskeligt at tale sammen og at høre, hvad der foregår i omgivelserne. Det kan i sig selv medvirke til farlige situationer, fordi du ikke kan høre, hvis nogen råber en advarsel el.lign.

Støvmaske og åndedrætsværn

En støvmaske beskytter mod indånding af støv og forurenet luft. Det er sjældent, at gør det selv-folk har brug for et avanceret åndedrætsværn med gasfilter el.lign. vær dog opmærksom på at det kan være nødvendigt ved visse malingtyper, men en mere simpel støvmaske kan i mange situationer være god at bruge, hvis du arbejder med opgaver, der sviner eller især støver.

Det vil ofte være en god ide at støvsuge pladsen i stedet for at feje, som støver meget.

Sikkerhedsudstyr til motoriseret værktøj

Det er meget vigtigt for sikkerheden at bruge det sikkerhedsudstyr, der hører sammen med et motoriseret værktøj. Det kan f.eks. være beskyttelsesskjoldet til motorsave.

Husk også at læse brugsanvisningen, før du går i gang. Her står ofte gode råd om sikker brug af værktøjet.

Bruger du en motorsav bør du have sikkerhedsbukser på. Bukserne fungerer på den måde, at de filtres ind i motorsaven og får den til at stoppe, hvis saven berøre bukserne når den er i drift.

Sikkerhedsudstyr, når du maler eller lakerer

Når du maler, er det en god idé at tjekke, hvilken mærkning malingen eller lakken har (MAL-kode). MAL-koden står på bøtten, og den siger noget om, hvilken beskyttelse du bør anvende, når du arbejder med produktet. Jo højere tal, desto større er risikoen for at udsætte sig for sundhedsfarlige stoffer. Vælg derfor produkter med så lav MAL-kode som muligt.

Det første tal angiver risikoen ved indånding. Hvis tallet er 4- eller 5-, må du kun bruge produktet udendørs. Du bør bruge en ansigtsmaske, hvis du spraymaler, så du undgår at indånde opløsningsmidlerne, der hvirvler rundt i luften.

De andet tal i MAL-koden angiver risikoen ved kontakt. Produkter med MAL-koder på -3 og -4 kræver brug af handsker og beskyttelsesbriller. Produkter mærket med -5 og -6 kan være allergifremkaldende og kræver særlig beskyttelse.

Sikkerhed ved belastning af kroppen

Når du bærer tunge ting belaster du både ryg, hænder og fødder.
Hvis du bærer spande bør de maks. veje 12 kg pr spand/hånd. Hvis det er op og ned ad trapper bør spandene kun veje 9 kg pr. stk. Spandene skal være forsynet med et bekvemt håndtag, som er 25 mm diameter og 15 cm lange.

Står du på stige skal du være opmærksom på at du skal have fodtøj som sidder godt fast på foden og som har en skridsikker sål. Du bør ikke stå på en stige i mere end 20 minutter ad gangen, herefter skal du stå på et pant underlag i mindst en time inden du stiller dig op på stigen igen. Du bør kun opholde dig på en stige i maksimalt 2 timer i alt på en dag.