Hvad kendetegner ræven?

Ræven er et af de mest velkendte rovpattedyr i Danmark og lever stort set overalt i landet.

Da ræven overvejende er aktiv om natten og i skumringen, er det typisk om aftenen eller tidlig morgen, man støder på den, når den med sin karakteristiske røde pels og buskede hale lister rundt på jagt efter føde.

Ræve lever i langt de fleste naturtyper, men har også været fantastisk god til at tilpasse sig menneskers tilstedeværelse. Således kan man ikke blot træffe ræven i landdistrikterne, men også i parcelhuskvarterer og kolonihaveområder og sågar inde i byerne, hvor fænomenet ”byræv” er opstået. Der er dog ikke tale om en særlig art ræv i byerne. Ræven er blot god til at tilpasse sig forskellige miljøer.

Ræven lever gerne i grave og huler, som den undertiden deler med grævlinger. Den opholder sig også under åben himmel og kan bl.a. overraskes i højt græs under en lur i solen.

Til trods for at rævebestanden siden 80’erne er blevet decimeret voldsomt i forbindelse med udbrud af sygdommen skab, er den ikke truet. Dog påvirker skab stadig bestande lokalt og regionalt.

Ræven er udbredt over hele landet, dog undtagen enkelte øer, såsom på Bornholm, hvor den i årevis har været betragtet som udryddet. Flere mener dog at have spottet den på øen i løbet af de senere år.

Den røde ræv (vulpes vulpes)

Der findes mange forskellige arter af ræve, men det er kun den røde ræv (vulpes vulpes), der findes i den danske natur.   

Rævens foretrukne føde er mus og andre små gnavere, men ræven spiser også gerne fugle, egern, harer, spæde rålam, ådsler, frugt, insekter og affald fra husholdninger mv.

Ræve parrer sig i januar/februar. Efter en drægtighedsperiode på 51-52 dage føder hunnen et kuld bestående af 4-7 unger. Ungerne begynder at skifte til voksenpels efter en lille måneds tid.

En voksen rævvejer 3-8 kg, og dens krop er op til 70 cm lang. Dertil kommer den buskede hale, der måler knap en halv meter. Hannen er typisk en smule større end hunnen og kan veje op til 12 kg.

Ræve i naturen kan blive op til 10 år gamle. Grundet jagt bliver 80 procent af de danske ræve ikke mere end to år gamle.

Hvad lever ræven af?

Ræven er et rovdyr og lever overvejende af små gnavere, navnlig mus. Derfor er ræven i mange tilfælde til stor nytte, fordi den kan være med til at holde bestanden af mus (eller rotter) nede, så de små gnavere ikke bliver en plage. Men den er bestemt ingen kostforagter og spiser også gerne anden føde såsom fugle, egern, harer og spæde rålam. I byområder lever den også af menneskets affald. Det er altså ikke helt ved siden af, når ræven har fået øgenavnet ”naturens skraldemænd”.

Den har i tidens løb gjort sig stærkt upopulær blandt kanin- og hønseejere. Den spiser nemlig gerne de små husdyr, hvis den får held til at møve sig ind i deres bur eller indhegning. Ofte udarter et besøg fra en ræv sig til et regulært blodbad, da den i sin befippelse over det rigelige fødeudbud ender med at tage livet af langt flere husdyr, end den har mulighed for at spise.

Ræve i byerne

Det er forskelligt fra egn til egn, hvor sandsynligt det er at møde ræve i byerne. I nogle byer er rævebestandene forholdsvis stabile, som fx i København, hvor man allerede i 1860 kunne spotte ræve.

Rævene slår sig ned i parker, villahaver, på baneterræner, på tomme byggegrunde og i det hele taget i alle former for grønne områder, hvor der er mulighed for at skjule sig i dagtimerne.

Ræven kan i nogle tilfælde være til stor nytte, da de er med til at holde bestanden af mus og rotter nede. I byområder lever den dog også af affald, hvor køkkenaffald og udlagt føde, ifølge Naturstyrelsen, udgør omkring 35 procent af rævenes fødegrundlag. Da ræve i byerne får flere hvalpe end ræve i landområderne, tyder det på, at fødegrundlaget i byerne er større, hvilket også kan være en forklaring på, hvorfor ræve vælger at slå sig ned i tæt befolkede områder.

Kan ræven være til gene for haveejere?

De fleste synes, at det er spændende fra tid til anden at have en ræv på gennemfart i haven. Men den kan naturligvis være til gene, hvis du holder mindre husdyr udenfor, fx kaniner eller høns. Ellers er den stort set harmløs.

Især blandt kanin- og hønseejere har ræven i tidens løb gjort sig stærkt upopulær. Den spiser nemlig gerne de små husdyr, hvis den får held til at møve sig ind i deres bur eller indhegning. Ofte udarter et besøg fra en ræv sig til et regulært blodbad, da den i sin befippelse over det rigelige fødeudbud ender med at tage livet af langt flere dyr, end den har mulighed for at spise.

Holder du kaniner, høns eller andre mindre husdyr udendørs, bør du selvsagt sørge for, at buret er lukket grundigt af i både top, bund og sider, så ræven ikke kan komme ind. En ihærdig ræv kan også sagtens løfte græsningsbure, hvis de er sultne nok. Har du et flytbart græsningsbur, så sørg for, at det er pløkket godt ned i jorden, så det ikke kan løftes så nemt.   

Brug tråd og hegn af en kraftig kvalitet. Undgå at bruge kyllingetråd eller plastikhegn, for det kan ræven let bide eller flå sig igennem. Overvej også at bruge firkantet volierenet fremfor sekskantet trådnet, hvis du på samme tid også vil sikre dig mod måren.

Kan ræve overføre sygdomme til mennesker og dyr?

Ja, ræve kan godt overføre sygdomme til mennesker, hunde og katte. Det er dog relativt sjældne sygdomme, ræve kan smitte med, så sandsynligheden for at blive syg, hvis man har været i kontakt med en ræv, er tilsvarende meget lav.

Bændelorm

Har du ræve i haven, bør du være på vagt over for dens ekskrementer, da de kan være inficeret med æg fra en særlig type bændelorm (Ekinokokkose), som også kan angribe mennesker og hunde. Ormen er dog yderst sjælden og der er således kun påvist ganske få tilfælde i Danmark.

Er du blevet inficeret, kræver det hurtig behandling, da en smitte kan være fatal. Der kan gå årevis fra man er blevet smittet, til sygdommen bryder ud. Symptomerne afhænger af, hvilke organer, bændelormen har angrebet, men påvirker enten lever og/eller lunger.

Selvom sygdommen ganske vist er ekstremt sjælden, så sørg alligevel for altid at vaske grøntsager og krydderurter grundigt, hvis du har ræve i haven.

Rabies

Ræve kan sprede rabies (hundegalskab), der ubehandlet kan være dødelig for dyr og mennesker. Rabies er en virusinfektion, der angriber centralnervesystemet og medfører hjernebetændelse.

Ræve bider kun i selvforsvar, så vil du jage den væk, bør du sørge for, at den har en flugtvej. Er du så uheldig at blive bidt af en ræv, bør du dog ikke være specielt nervøs for rabies, medmindre sygdommen findes i lokalområdet.

Ellers er rævebid ikke farligere end alle mulige andre dyrebid. Såret bør naturligvis renses og behandles. Ligeledes bør du kontrollere med egen læge, om din stivkrampevaccination stadig er virksom. Hvis ikke, bør du få en ny med det samme.

Skab

De nordiske rævebestande har siden 1980’erne været under pres fra udbrud af skab. Skab er en 0,2-0,4 mm lang mide, der optræder som hudparasit hos en række pattedyr. Miden graver gange i huden, hvilket medfører en voldsom kløe, svækker hudens modstandskraft og giver grobund for sår og infektioner.

Angrebet forværres af, at ræven kradser og klør sig vedholdende for at komme irritationen til livs. Pelsen tager også skade og falder af i totter, primært fordi den underliggende hud ganske enkelt ødelægges. Typisk dør ræven efter få måneder af afkræftelse, sult og følgesygdomme.

Skab kan angribe andre pattedyr, herunder hunde og katte. Skabmider kan ikke overleve på mennesker, her forårsager den blot gener i form af kløe og hudirritation.

Sygdommen er heldigvis meget nem at behandle, men kræver at man søger dyrlæge (eller praktiserende læge) ved mistanke.

Hvordan slipper du af med ræve i haven?

Ræven betragtes ikke som værende til gene sammenlignet med de fleste andre dyr, vi opfatter som skadevoldende. Derfor bør de fleste fint kunne leve med at få besøg af ræven i haven indimellem. Men det er naturligvis værd at huske, at den er et vildt dyr, og at du derfor aldrig bør fodre den eller forsøge at gøre den tam. Jag den hellere væk, så snart du ser den ved dit hus.

Ræven kan være til gene, hvis den fx får unger under dit hus eller udhuse, eller hvis den graver i haven eller efterlader sin afføring. Sørg derfor for at dække alle påbegyndte rævehuller til, og fjern evt. tæt beplantning op ad udhuse og lign. eller i hjørner af haven, hvor det kan være fristende for en ræv at anlægge sin hule.

Kommunen har ikke pligt til at hjælpe dig af med en generende ræv. Nogle kommuner har dog en aftale med den lokale jagtforening, der kan hjælpe dig af med rævene, typisk ved at sætte fælder op. Brug af gift til bekæmpelse af ræve er helt og aldeles forbudt, ligesom det heller ikke er lovligt at skyde dyrene i byzone.

Kontakt kommunens teknik- og miljøforvaltning eller nærmeste afdeling af Skov- og Naturstyrelsen, hvis du er i tvivl om, hvordan du griber et ræve-problem an på den bedste og mest skånsomme facon.

LÆS OGSÅ: Husmår