Fakta om Japan

Geografi og befolkning

  • Indbyggertal: 126 millioner.
  • Størrelse: 378.000 kvadratkilometer – ca. samme størrelse som Tyskland eller Finland.
  • Hovedstad: Tokyo 

Japans økonomi

  • Japan opbyggede sig efter 2. verdenskrig til at være en af verdens vigtigste økonomier og blev især førende inden for produktion af højteknologi. Japan blev dog i høj grad ramt, da it-boblen bristede i 1999-2001, hvor aktiepriserne på IT- og teknologivirksomheder styrtdykkede. Det har siden haft stor effekt på økonomien og lønningsniveauet. 
  • Japans bruttonationalprodukt har siden starten af 2000’erne været noget lavere end Danmarks, når man måler per indbygger. Japans BNP pr. indbygger i 2018 var 32.90 i US dollars.
  • Danmarks BNP pr. indbygger i 2018 var 61.350 i US dollars.
  • Arbejdsløsheden i Japan er lav og ligger på kun godt 2 %.
  • Japanere tjener i gennemsnit godt 21.000 kr. om måneden (2018-tal). Lønnen er dog mere aldersbetinget, end vi er vant til. Gennemsnitsindkomsten for folk i 20’erne er fx cirka 19.000 kr. om måneden, mens den er knap 24.000 kr. for folk i 30’erne. Der er også store forskelle mellem brancherne. De, der arbejder inden for forsyning af elektricitet, gas og vand tjener i gennemsnit godt 36.000 kr. om måneden, mens man kun tjener godt 8.000 kr. om måneden, hvis man arbejder med service inden for mad, drikke og udlejning af værelser. Generelt er det i kommunikationsbranchen, finansverdenen og forskerverdenen, japanerne tjener bedst, mens de tjener dårligst i detailbranchen og servicebranchen.

Livsstil

  • Det er stadig i høj grad kvinderne, der tager sig af børn og gamle i Japan, men det ændrer sig mere og mere, fordi kvinderne nu uddanner sig og får job i stort set lige så høj grad som mændene. Omkring 44 % af alle, der er ansat på det japanske arbejdsmarked, er nu kvinder (i Danmark er tallet cirka 47 %).
  • Japan har den længste levealder i verden. Japanske kvinder bliver i gennemsnit 87 år, og mændene bliver i gennemsnit næsten 81 år.
  • Religion i Japan
  • Der findes to store religioner i Japan: Den traditionelle religion, shinto, og buddhisme. Mange er tilknyttet begge religioner, ca. 93 procent af befolkningen er bogført som tilhørende shinto, mens 90 procent er buddhister. 

Kilder: stat.go.jpglobalis.dkweb-japan.org/factsheet og religion.dk

Småbitte, dyre lejligheder med maser af high tech udstyr – måske blandet med traditionelle møbler som futoner og lave borde, man sidder på knæ foran. Eller tempellignende huse med sivmåtter indenfor og smukt svungne tegltage udenfor. 

Det er nok – sådan lidt sat på spidsen – den forestilling, de fleste gør sig om, hvordan japanerne bor. Men virkeligheden er anderledes og mange-facetteret, forklarer bl.a. Anemone Platz, lektor i japanstudier ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

– Man kan ikke tale om DEN japanske bolig. Der er bl.a. meget større regionale og indkomstmæssige forskelle, som præger boligerne, end vi er vant til i Danmark, forklarer hun.

Stor forskel på by og land

Især er der stor forskel på by og land, forklarer den japanske bygningsingeniør Yasuhiro Kaneda, der har kontor i København. 

– Grundpriserne i storbyerne er meget høje, så her bygger man naturligvis små boliger. Arkitekterne finder mange forskellige måder at bygge tre-etagers huse på meget lidt plads, fortæller han og fortsætter:

– Men i forstæderne og på landet opmuntrer grundenes mere rimelige pris, den lavere befolkningstæthed og behovet for en bil folk til at bygge større huse på større grunde, hvor der også er plads til parkering.

Japanske boliger er i bygget i træ og sikret mod jordskælv

Uanset, om vi taler om land eller by, har de japanske boliger dog et fællestræk: Langt de fleste er bygget af træ. Det skyldes, at to tredjedele af Japan består af skov, og derfor har træ traditionelt været det billigste og mest bæredygtige materiale at bruge. 

De fleste – både mænd og kvinder – bliver boende hjemme hos deres forældre, indtil de bliver gift og stifter familie
Anemone Platz, lektor i japanstudier ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Derudover er risikoen for jordskælv og de regionale klimaforhold noget af det, der definerer de japanske boliger allermest, lyder det fra Isato Kobayashi, Second Secretary i den økonomiske sektion ved Japans ambassade i København.

Både når man bygger huse og lejligheder i Japan, er det fuldstændig afgørende, om de bliver jordskælvs-sikrede nok. Hvordan man tilpasser boligen til klimaet, varierer også meget fra region til region. Der er fx huse med stejle, stærke tage, der har indbygget varmesystemer til at smelte sne i de områder, hvor der er kraftigt snefald. Nogle hjem har af samme grund trapper foran indgangen, så der også er en indgang på 2. sal, forklarer han.

Bristet it-boble har givet dårligere økonomi

For at forstå den japanske boligtradition, og hvordan den har udviklet sig, er man dog nødt til at se lidt tilbage i tiden og forholde sig til Japans samfundsstruktur, kønsroller og traditioner. 

For det første led den japanske økonomi et kæmpe knæk omkring 1999-2000, da it-boblen bristede. Det betyder bl.a., at de yngre generationer har meget færre penge mellem hænderne end de ældre.

Arbejdsløsheden er stadig kun på få procent i Japan, men gennemsnitslønnen er noget lavere end i Danmark. Hvor japanerne førhen fik halvårlige bonusser, der nærmest fordoblede deres årsindkomst, er det nu kun de færreste, der ser noget til den slags ekstravagance. 

Så selv om boligpriserne og boligudgifterne i Japan ikke er skyhøje, udgør de en stor del af det, japanernes indkomst går til.

Japanere bor mange år hos deres forældre

For det andet er japanerne lidt mere traditionsbundne end danskerne, så der er stadig ikke mange par, der bor sammen, hvis de ikke er gift. 

Og sidst, men ikke mindst, er urbaniseringen i Japan meget stærk. Alle vil gerne bo i en storby eller så tæt på som muligt. Men det koster en del mere, så det har man ikke råd til, før man stiger i anciennitet.

Alle disse faktorer betyder, at de fleste – både mænd og kvinder – bliver boende hjemme hos deres forældre, indtil de bliver gift og stifter familie. Nogle flytter selvfølgelig væk og bor på kollegie, mens de studerer, eller de flytter efter et arbejde. Men rigtig mange bor på deres barndomsværelse, til de er oppe i 30’erne, forklarer Anemone Platz.

Japanske boliger

Generationsboliger er udbredte

Mange japanere flytter i øvrigt tilbage til mor og far eller tæt på dem, når de er færdige med deres studier. Flere undersøgelser vist, at flertallet af japanerne bor med max en times afstand fra forældrene. Og mange bor endda sammen med dem.

– Når forældrenes hus alligevel trænger til at blive renoveret eller revet ned, bygger de en ny bolig, hvor der er plads til to husholdninger. Forældrene betaler for det hele, så datteren eller sønnen kan flytte ind med ægtefælle og børn, som så til gengæld forpligter sig til at tage sig af forældrene, når de får behov for det. Det er svært at aflæse i statistikkerne, fordi det bliver registreret som to forskellige husholdninger, men denne slags generationsboliger er et ret udbredt fænomen, forklarer Anemone Platz.

Denne tendens genkender arkitekt Yasuhiro Kaneda også. 

– Antallet af unge, der vender tilbage for at arbejde i de landlige områder, de er opvokset i, er stigende. De vender ofte hjem for at bygge nyt, renovere eller udvide på deres forældres grund, fortæller han.

Han mener ikke bare, det er af økonomiske årsager, men også fordi det med at bo på meget lidt plads i storbyerne bliver mere og mere ”outdated”.

Japanere flytter sjældent

Når japanerne først har etableret sig og købt en bolig – uanset, hvor det er - bliver de som regel boende dér resten af livet. Det hænger bl.a. sammen med, hvordan de finansierer boligen.

– Det er standard at tage et lån, som man først regner med at have betalt ud, når man når pensionsalderen, eller når man skal til at betale for børnenes universitetsophold. I Japan betaler man jo selv for al uddannelse over folkeskoleniveau. Og der er også en stor egenbetaling (30 %, red.) i sundhedsvæsnet.

Leveomkostningerne er altså høje, selv om lønningerne ikke længere er det. Så har man fundet sig en god bolig, bliver man, siger Anemone Platz.

Nogle gange kan et jobskifte gøre en flytning nødvendig. Men de fleste vil kun søge job, hvor de kan blive boende samme sted. Er distancen for lang, er det ofte kun faderen, der flytter for at arbejde.

– Man vil ikke tage børnene ud af skolen, så man rykker sjældent familien op. Skolen er utrolig vigtigt, og man vil ikke forstyrre processen, især ikke i gymnasietiden. Flytter man midt i den, vil børnene skulle tage en ny adgangsprøve for at komme ind i den nye by. Det koster penge og er hårdt for alle, siger Anemone Platz.

Japanske boliger holder kun i 30 år

En anden grund til, at man ikke bare skifter bolig i Japan, er, at en bolig mister værdi, så snart man har skrevet under på købskontrakten. Man har nemlig et helt særligt system, hvor der ikke er nogen bygninger, der bygges til at holde for evigt. Både etageejendomme og enfamilieshuse bygges i reglen til kun at holde i 30 år.

– Det findes der mange forklaringer på, men en stor del skyldes nok, at man altid har haft en meget stærk byggekonstruktionslobby, der har holdt fast i, at på grund af de mange jordskælv og andre naturkatastrofer, man har i Japan, så giver det ikke mening at bygge huse, der holder længere. Det vil blive alt for dyrt – og sikkerheden vil hele tiden blive forældet. Det er blevet støttet af bankerne, så det er nemmere at få kredit til nybyggeri end renovering, forklarer Anemone Platz.

Japanere vil eje, ikke leje

Efter den økonomiske krise i starten af 2000’erne er der dog flere, der har været nødt til at blive boende i boliger, der egentlig var klar til nedrivning. Mange blev teknisk insolvente og er stavnsbundet til deres huse. Så de har simpelthen ikke råd til at blive genhuset og bygge nyt, men må klare sig med mere eller mindre tvivlsomme lappeløsninger på huset. De steder – især i storbyerne – hvor husene fortsat bliver revet ned efter 30 år, er grundene ofte blevet så meget dyrere, at man ser eksempler på huse, der rives ned og giver plads til seks mindre byhuse på samme grund.

– De fleste vil gerne eje deres bolig i Japan, hvis de på nogen måde kan få råd til det. Selv om det faktisk er noget billigere at leje en bolig. Derfor ser man altså mange flere små enfamilieshuse, end man gør i bl.a. Skandinavien, siger Anemone Platz.

Hvad er en tatamimåtte?

Tatami er en måtte af risstrå, som traditionelt har været brugt som gulvbelægning i særlige rum i japanske huse. Måtterne kan variere i størrelse – fordi hver region i Japan har deres egen tatami-tradition – men er ca. 1x2 meter, da de altid er dobbelt så lange, som de er bredde.

Originale tatamimåtter er håndlavede og grønne i begyndelsen, fordi de laves af friske risstrå. Efter et par måneder modnes de og får en gul farve.

Der er mange regler for brugen af tatamimåtter – hvor mange, der må være i et rum, og hvordan de må placeres – fordi det er en mange hundrede år gammel tradition at bruge dem i Japan. Lægges måtterne i bestemte mønstre, kan de enten være lykkebringende eller ildevarslende. Selv om japanerne er mere afslappede omkring tatami-måtter nu end tidligere, må de stadig aldrig betrædes med sko på – ikke engang hjemmesko.

Tatami var oprindeligt en luksusgenstand for adelen, samuraierne og præsterne. Fra det 17. århundrede og fremefter blev tatami-måtter dog udbredte også i almindelige menneskers hjem. I dag er der ikke mange, der stadig bruger tatamimåtter – og hvis de gør, er det oftest kun i særlige rum, der er indrettet traditionelt.

Kilder: Wikipedia, futonhouse.dk og japan-guide.com

Traditionel byggestil er på retur

Man ser flere af de gamle, traditionelle træhuse med smukt svungne tegltage på landet end i byerne. Men den traditionelle byggestil og indretning har efterhånden trange kår. Særligt, fordi den er dyr og svær at vedligeholde. Og de gamle, tunge tegltage har også vist sig at være en ulempe under jordskælv, hvor de kan få huse til at segne. 

Dog er flere begyndt at bygge i det, der kaldes ”Japanese Style Modern”, som minder om den traditionelle stil med fokus på lyst træ og smukt svungne tage. Men tagene er i en noget lettere version, og tatami-måtterne indenfor er byttet ud med trægulve. Denne stil er dog også ret dyr, så derfor vælges den kun af de mest velhavende.

Dårlig isolering giver kolde og varme boliger

Uanset, om man bor i noget traditionelt eller nyt, bruges der mange penge på elektricitet.
– Alle steder bruger man mange penge på elektricitet til enten varme eller aircondition, fordi de japanske huse – også de nye og moderne – er dårligt isolerede. De færreste boliger har en central varmekilde, så når det er koldt – i nogle egne af landet, bliver det MEGET koldt – varmer man kun de værelser op, man opholder sig i. 

– Og ofte har man indbygget varme i de lave borde, man sidder ved. Og så lægger man et tæppe hen over det, så ens ben er dækket og får glæde af varmen. Til gengæld har man svært ved at holde rummene nedkølede, hvis man bor i den del af landet, der har et meget varmt klima, forklarer Anemone Platz.

Hvordan er japanske boliger indrettet?

Ser man på selve indretningen, er der stadig japanske boliger – især i den ældre generation – hvor man holder fast i tatami-rum, sidder mere på gulvet end i stole og sover på futoner. 

Men det hører efterhånden til sjældenhederne. Ligesom den udvendige traditionelle byggestil, er den traditionelle indretning nemlig bekostelig, især tatami-måtter af god kvalitet. Og de fleste ønsker en mere moderne og praktisk indretning. Så IKEA og skandinavisk design i øvrigt er meget populært i Japan. 

– Vi mangler hygge

Masafumi Ota, it-programmør, der har boet flere år i Danmark, men nu bor i Osaka, mener dog, at mange japanerne ikke helt har forstået at skabe hygge i deres hjem, som han oplevede det i Danmark.

– Vi har på mange måder ændret vores stil, så der ikke længere er stor forskel på, hvilke møbler man bruger i Europa og i Japan. Men vi nyder stadig ikke vores hjem på samme måde som danskerne. Det hele skal være funktionelt, rent og, ja, kedeligt i mine øjne. De færreste inviterer gæster hjem – man går ud i stedet. Ofte fordi folk ikke har plads til mange gæster, men heller ikke dem, der faktisk har pladsen til det, gør det, fortæller han.

Dette billede genkender Anemone Platz fra sine mange besøg i Japan. Hun mener dog også, at fraværet af hygge handler om, at japanerne arbejder så mange timer og er så meget hjemmefra.

– Hjemmet er noget praktisk – ikke noget man skal dele med andre eller være sammen om. Alt det æstetiske, man kender fra Japan, findes selvfølgelig også. Men det er de rige, der har penge og plads til at indrette den slags værelser med særligt japanske artefakter. Dagligstuen eller køkkenet skal være meget mere funktionelt. Her står der kun møbler, som skal bruges. Mange boliger er jo også så små, at der ikke er plads til, at man fylder dem op med alt muligt unyttigt, siger hun.

Gavekultur giver meget nips

Japanerne har ellers temmelig meget nips, fordi der i mange år har været en stærk gave-tradition. Man har i stort omfang givet hinanden gaver i både sociale og forretningsmæssige sammenhænge. 

– Først i de senere år er det blevet normalt at give noget drikkeligt eller spiseligt som gave, så derfor har mange japanere figurer, tørklæder og andre pyntegenstande, som de ikke kan finde på at smide væk, siger Anemone Platz.

Pyntegenstande og nips bruges dog oftest ikke til at skabe hygge eller små stilleben med, for det er der som sagt sjældent plads til i en japansk bolig. Så det stuves ofte væk i et skab, der i øvrigt er godt skruet fast i væggen. Det skal alle skabe og reoler være på grund af den store jordskælvsrisiko.

Japanske toiletter ER high tech

Man kan ikke tale japansk boligindretning uden at tale om deres toiletter. For de fleste danskere har – om ikke i virkeligheden, så på film – set japanske toiletter, der er så high tech, at de kræver en manual med alle deres elektriske funktioner.

– Selv om japanerne har været langt fremme med deres teknologiudvikling, er det ikke noget, der præger deres hjem i stor grad. Men det er rigtigt, at stort set alle hjem – i hvert fald alt nybyggeri – har de moderne toiletter med mange funktioner. Men det er ikke helt så luksuriøst, som det lyder. Varme i toiletsædet er fx vigtigt, fordi toiletrummet ikke har en varmekilde, forklarer Anemone Platz.

LÆS OGSÅ: Valg af toilet

Toilet i ét rum, badekar i et andet

Stort set alle japanere har toilettet i et separat rum, og så har de et særskilt baderum ved siden af, hvor der altid findes et badekar. I baderummet, hvor der som oftest heller ikke er en varmekilde, vasker man sig først, og herefter nedsænker man sig i badekarret.

– Det er meget dybere end et dansk badekar, så man kan synke i til halsen, og så er det ikke helt så aflangt. Flere i familien bruger ofte det samme vand, for man går først i badekarret, når man er ren. Badekarrets funktion er ren afslapning. Indtil for cirka 30 år siden var der mange offentlige bade, så alle havde adgang til den slags badekar, selv om de kun havde et toilet i lejligheden. Men nu vil jeg sige, at stort set alle boliger har dette badekar, siger Anemone Platz.

Og det bekræfter Isato Kobayashi.

– I Japan har de fleste boliger – selv etværelses studenterlejligheder – baderum med et badekar, forklarer han.

Så de japanske boliger er altså både udenpå og indeni anderledes end de danske. Blot måske ikke helt så meget, som vi forestiller os.