Som haveejer kan du nemt komme til at belaste miljøet unødigt, hvis du ikke er opmærksom. Der er imidlertid masser af muligheder for at pleje den grønne del af matriklen og samtidig mindske dit CO2-aftryk, beskytte grundvand og sårbar natur samt give dyrelivet en hånd.  

Brug kompost som gødning i en bæredygtig have

Foredragsholder og forfatter til bøger om økologisk havebrug, Jens Juhl, fraråder brug af kunstgødning, fordi det er ualmindeligt CO2-tungt at producere og transportere. Samtidig tilfører kunstgødning ikke jorden kulstof, og øger dermed ikke humuslaget. Kulstof tilført jorden bliver ikke til CO2 i atmosfæren.

I stedet anbefaler han kompost som gødning.

- Alt ens haveaffald skal komposteres og bruges i haven. På den måde slipper man også af med sit haveaffald uden at bruge CO2 på at køre det væk, fastslår han.

Hvad er varmekompostering?

Ved varmekompostering ’varmes’ kompostbunken op, og så omdanner mikroorganismer (svampe og bakterier) planteaffaldet til kompost. Med varmekompostering kan man på 2-3 måneder fremstille kompost, som gøder jorden, når det nedbrydes.

For at kunne varmekompostere skal kompostbunken både have en vis størrelse og holdes konstant fugtig (men den skal ikke være drivende våd). Samtidig skal der kunne komme luft til, så de iltkrævende bakterier kan omdanne haveaffaldet til næringsrig jord.  

Kompostbunken skal dækkes med plastik, en presenning, et gammelt tæppe eller et tykt lag halm, så fugtighed, varme og næringssalte bliver i bunken. Samlet får det temperaturen, der kan nå helt op på 60 grader i løbet af den første uge, til at stige.

Læs mere om varmekompostering på havenyt.dk

Kompost er fremragende gødning, især hvis du supplerer med lidt dyregødning, som øger indholdet af kvælstof. Hvis du varmekomposterer, kan du sagtens smide ukrudt på komposten, da det dræber ukrudtsfrø, men hvis du koldkomposterer, er det en god ide at aflevere dit ukrudt på kommunens genbrugsstation, hvor man også varmekomposterer. På den måde sikrer du, at der ikke spredes ukrudt i haven sammen med komposten.  

Lav et kvashegn eller kvasbunke

Har du større grene og lignende, kan du i stedet for at smide dem på komposten, bruge dem til at lave et kvashegn eller en kvasbunke til glæde for pindsvinet, foreslår økologisk konsulent og akademisk medarbejder Maren Korsgaard. 

Hun advarer desuden imod at bruge produkter som spagnum og vækstler. Spagnum udvindes fra højmoser, og det tager mange år for naturen at genskabe tørvemosset, mens udgravningen af vækstler (moler) på Mors og Fur forårsager uoprettelig skade på smukke og unikke landskaber. 

Fjern ukrudt med lugejernet

Når du vil bekæmpe ukrudt, hvis det skal bekæmpes, bør det ikke ske med Roundup eller anden kemi, som ender i grundvandet. Selv ukrudtsmidler, der er godkendt af Miljøstyrelsen, kan skade miljøet, siger Jens Juhl.  

- Vi har et godt eksempel her fra Gladsaxe, hvor vi har vores have. Der har man lukket stort set alle vandboringer. De fleste af dem ligger i områder med kolonihaver, hvor grundvandet er blevet blandet med giftstoffer, så lad være med at bruge ukrudtsmidler og find et godt lugejern i stedet. Insektmidler skal man også holde sig fra. På 30 år har vi mistet 75 procent af alle insekter, og det betyder, at vi har en fattigere natur med færre fugle, pointerer Jens Juhl. 

Plant tæt og undgå ukrudt

Hvis du vil spare på knofedtet og lugejernet, kan det være en god ide at plante tæt.

- I vores staudebed kan man ikke få en hånd ned, når vi kommer hen i juni. Det betyder, at man ikke behøver at luge, fordi ukrudt skal have lys, og det får det ikke, når stauderne står tæt, forklarer Jens Juhl.

Opsaml regnvand

 I tørre og varme perioder kan det være nødvendigt at vande dele af haven. Især nyplantede vækster, planter i krukker, højbede, drivhuset, køkkenhaven og bede i fuld sol har særligt brug for vand, mens ikke-nyplantede træer, buske og græsplæner som regel kan klare sig uden vanding.

For yderligere at spare på vandet kan du nedsætte fordampningen fra jorden ved at plante tæt og lægge afklippet græs eller andet grønt mellem grønsagsrækkerne. 

Der er dog ingen grund til at bruge det fine drikkevand fra hanerne til at vande haven i tørkeperioder. I stedet foreslår Jens Juhl at man,du opsamler al regnvandet fra hus-, drivhus- og skurtaget og bruger det til at vande haven med. 

- Det er flere år siden, vi har brugt kommunevand. Vi samler regnvand op og vander med det, og vi har som regel nok til 14 dages tørke, forklarer han. 

Overskydende vand fra regnvandstønderne kan eventuelt bruges til at lave et sumpbed, som nabolagets frøer og tudser uden tvivl vil sætte stor pris på. 

Vælg flerårige planter

Maren Korsgaard anbefaler at vælge masser af blomstrende planter i haven – jo flere jo bedre. Det gavner insektlivet, giver større biodiversitet, bedre bestøvning og naturlig bekæmpelse af skadedyr.

Flerårige planter er bedst, fordi energiforbruget til produktion af planten fordeles over mange år. Det gør også havearbejdet nemmere, fordi der er mindre gravearbejde/jordbehandling. Samtidig bevares kulstoffet i højere grad i jorden, hvilket reducerer klimabelastningen. 

Den økologiske konsulent opfordrer desuden til at vælge planter, der passer til jordtypen, fordi de som regel kan klare sig uden ekstra vanding.

Det er desuden en god idé at udnytte husets tagudhæng og dyrke sarte frugttræer sorter langs husmuren. Tagudhænget beskytter mod regn og bevirker, at væksterne ikke får svampesygdomme.

Gør græsplænen selvgødende med mikrokløver

Græsplænen kan gøres selvgødende ved at plante mikrokløver i den. Mikrokløver optager nemlig kvælstof fra luften og gøder derfor både sig selv og græsset, og den finbladede vækst er ikke særligt synlig i græsplænen.

Mikrokløver er samtidig med til at holde græsplænen grøn hele året, fordi dens rødder stikker dybere end græsset, og som en ekstra bonus gør den det også sværere for ukrudt at komme til. 

Dyrk grøntsager i køkkenhaven

Indkøbt mad, der transporteres langt, giver en stor klimabelastning, så hvorfor ikke anlægge en køkkenhave? 

- Derved kan du blive mere selvforsynende med mad. Vælg sorter, der er robuste, så der ikke er behov for at bruge svampe- og insektmidler, lyder rådet fra Maren Korsgaard.

Gode begyndergrøntsager er for eksempel gulerødder, kartofler, rødbeder, bønner, radiser, ærter, salat, squash og krydderurter.

Høns kan gøre din have mere bæredygtig

Hvis du virkeligt har fået blod på selvforsynings-tanden, opfordrer Jens Juhl til, at du anskaffer et hold høns. De kan være med til at omsætte haveaffald som afklippet græs og ukrudt, deres afføring er glimrende som gødning, og så giver de selvfølgelig dejlige æg.