Sådan genkender du dræbersneglen

Dræbersneglen findes i både orange, brun og næsten sort, så det er let at forveksle den med nyttige sneglearter. Der er dog kendetegn, du kan gå efter. Se her, hvordan du genkender dræbersneglen.

Det kan være svært at skelne dræbersneglen fra den sorte og rød skovsnegl. 
Foto: Naturstyrelsen

Det kan være svært at skelne dræbersneglen fra den sorte og rød skovsnegl. Foto: Naturstyrelsen

Dræbersneglen findes i mange forskellige farver, og det kan være svært at skelne den fra den røde eller brune skovsneg.

For helt sikkert at kunne identificere dræbersnegle fra andre skalløse snegle skal man faktisk lave en grundig undersøgelse af sneglens indre organer.

Der er dog kendetegn, som med stor sandsynlighed kan hjælpe til at identificere dræbersneglen.

Dræbesneglens udseende

Dræbersneglen er en nøgensnegl, kendetegnet ved, at den ikke har noget hus. Dræbersneglen er typisk brunrød, men kan findes i mange forskellige farveudgaver fra orange til mørkebrun og næsten sort. Der er også fundet hvide dræbersnegle.

Du kan også bruge Miljøstyrelsens sneglenøgle, der guider dig til, hvilke snegle du har i din have. Find sneglenøglen her.

DræbersneglSort SkovsneglRød skovsnegl
Størrelse7-15 cm8-18 cm10-20 cm
FarveFra orange oer rødbrun til næsten sort samt albinoMørk brun til sort samt albino og partiel albinoGulrød over teglrød til brunrød. Typisk klar i farven.
Fodbræmmens farveOrange/orangebrunMørk brun til sort - samme farve som kroppen. Hos umodne snegle dog til tider lysRød
Striber på fodbræmmenTydelig regelmæssig tværstribningRegelmæssig tværstribningMindre regelmæssig tværstribning
Sålens farveLys til gråGrå til gråsortLys rød/orange
Rygslimens farve (test med et stykke hvidt pair)Klar (evt. gullg hvis der trykkes hårdt)KlarGul/orange

Kilde: Naturstyrelsen

Sådan ser dræbersneglen ud

Dræbersneglen er 7-15 cm og og rygslimen er klar eller gullig. Vil oftest findes i et stort antal. Foto: Naturstyrelsen

Sådan ser skovsneglen ud

Den sorte skovsnegl er en hyppig gæst i de danske haver, og er ufarlig i mindre mængder. Dens farve strækker sig fra mørk brun til sort samt albino og partiel albino. Foto: Bigstock

Den røde skovsnegl er 10-20 cm og sålfarven er lys rød/orange. Foto: Bigstock.

Sådan ser agersneglen ud

Agersnegle er ligesom dræbersneglen skadelig for haven, men de går oftest efter større landbrug. Agersneglen kendetegnes ved en længde på mellem 3 og 6 centimenter, er grålig og nogle gange små pletter. 

Sådan ser leopardsneglen ud

Den plettede gråsnegl (også kendt som leopardsnegl) er en hyppig gæst i de danske haver. Den kan blive helt op til 20 centimeter, og er oftest kendetegnet ved at have pletter. Den er ikke skadelige, men hjælper derimod med at holde andre snegle, såsom dræbersneglen, væk fra haven.

 
Dræbersneglens fodbræmme er orange/orangebrun. 
Foto: Naturstyrelsen

Dræbersneglens fodbræmme er orange/orangebrun.

Foto: Naturstyrelsen

Genkend dræbersnegle på disse træk

Det mest karakteristiske træk ved dræbersneglen er, at du gerne finder utrolig mange individer samlet pr. kvadratmeter sammenlignet med almindelige skovsnegle.

Hvor de danske skovsnegle typisk får ca. 40 unger om året, får dræbersneglene nemlig ca. 400 unger om året. Så har du mange snegle i din have, er der sandsynligvis tale om dræbersnegle.

Den iberiske skovsnegls kendetegn

Dræbersneglen trækker sig sammen til en kugleform, hvis den pirres med en pind. Det kan fx den brune skovsnegl ikke, den trækker sig sammen i en mere aflang form. 

Sneglens åndehul findes midt på skjoldet.

Til højre ses et vinbjergsnegleæg, som er op imod 5mm i diameter. Æg fra dræbersnegle er kun 2-3 millimeter. Dræbersneglens æg er runde og hvidlige med en tynd kalkskal og er aldrig gennemsigtige.

Hvordan ser dræbersneglens æg ud?

Dræbersnegle lægger deres æg fra august til november. En enkelt snegl kan lægge op til 400 æg på en sæson.

Æggene er ganske små - 3-4 mm, mens de fleste andre snegles æg er større, oftest en 6-8 mm.

Dræbersneglens æg er en lille smule ovale og er mælkehvide eller har en orangefarvet overflade i begyndelsen, mens ældre æg ofte er gullige. De minder om små snebær eller bær på en mistelten. Modsat er flere nyttesnegles æg mere klare i farven.

Du kan se mere i Naturstyrelsens bestemmelsesnøgle for snegleæg.

Hvordan og hvornår skal du bekæmpe dræbersnegle og deres æg?

Den mest effektive metode til at bekæmpe dræbersneglene på er ved at indsamle dem og klippe dem over med en saks eller en spade. De kommer oftest frem fra deres gemmesteder ved tusmørke. Du finder typiske sneglene under fugtige steder. Det bedste tidspunkt at aflive dem på er i foråret og starten af sommeren, hvor de endnu ikke har lagt æg.

Derudover kan det anbefales at indsamle dræbersneglens æg i august og september, da du dermed slipper for at bekæmpe dem udklækket året efter. Æggene er runde og hvidlige og ligger normalt i klumper på 20-30 stk. eller flere. Æggene kan aflives ved at knuse dem.

Da sneglenes slim kan indeholde E.coli bakterier, er det en god idé at bruge handsker eller et redskab, fx en pølsetang el. lign. til at samle sneglene med.

Dræbersneglens æg er hvide og runde

Dræbersneglens æg er runde og hvide og ligger oftest i klumper. Foto: Vagn Nielsen

Dræbersnegle parrer sig

Sådan parrer dræbersnegle. Foto: Vagn Nielsen

Video: Haveekspert viser, hvordan du afliver dræbersnegle

Kilder og henvisninger

Kilder:

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab