Sådan vælger, planter og passer du roser

Et velplejet rosenbed kan være din haves kronjuvel. Men roser er også planter, der har brug for ekstra omsorg - de kræver både godt med vand, gødning og beskæring, hvis de skal trives optimalt.

Her får du en guide til at holde roser i haven. Lige fra valg af sorter til hvad du bør gøre, hvis dine roser bliver angrebet af sygdom eller skadedyr.

Vildroser

Vildroser er en betegnelse for de ”originale” rosenarter. Man kan også sige, at det er de rene arter og dertilhørende sorter, som kan findes forskellige steder i den fri natur. De er stærke og hårdføre, hvilket også betyder, at vildroser ikke kræver ligeså meget pleje som andre typer af roser.

Vildroser har ofte en stor vækstkraft, hvilket er vigtigt at have med i dine overvejelser, hvis du overvejer at plante vildroser i din have. De kan være gode at anvende til mere naturlige og robuste plantninger.

I gruppen af vildroser findes både busk- klatre- og remonterende roser. 

Historiske roser

Gammeldags roser eller historiske roser er en fællesbetegnelse for roser, der hører til en sortsgruppe, som er opstået før 1867. Betegnelsen gammeldags roser bruges også om roser, der er introduceret efter det tidspunkt, så længe de hører til en sortsgruppe, der kan dateres til før 1867.

De gammeldags roser tæller bl.a. Damascener-gruppen, der er kendt for sin særdeles kraftige rosenduft. Generelt dufter gammeldags roser kraftigt, og blomsterne er ofte, men ikke altid, fyldte.

De historiske roser er ikke altid remonterende, det vil sige blomstrer flere gange på en sæson. Men gammeldags roser som Rose De Rescht og Jaques Cartier er dog begge remonterende og med dejlig duft. 

Moderne roser

Moderne roser er roser, der er skabt efter 1867. Betegnelsen dækker over mange tusinde forskellige sorter.

Moderne roser blomstrer ofte flere gange i løbet af en sæson – ofte kontinuerligt. Men samtidig har mange moderne roser også den kraftige duft, man forbinder med historiske roser.

De forskellige sorter i gruppen af moderne roser, kan ofte også falde ind i andre grupper, når der inddeles efter egenskab og udseende, fx bunddække- eller buskroser.

Te-hybrider

Te-hybrider er en undergruppe af moderne roser. Det er storblomstrende roser med en busket vækst. Te-hybrider findes i et utal af farver – der findes endda sorter med mere end én farve på samme plante. De er remonterende og giver blomster fra juni til ud på efteråret.

Te-hybrider er ofte et godt valg, hvis du gerne vil have roser med højtbyggede blomster og mange kronblade, der er velegnede til at lave fx buketter.

Engelske roser

Kært barn har mange navne, og engelske roser er ingen undtagelse. De kaldes bl.a. også for Austin-roser og Poulsen-roser.

De er resultatet af krydsninger mellem gammeldags og moderne roser. Derfor har engelske roser ofte det bedste fra begge verdener: Store og velduftende blomster, der kendetegner gammeldags roser kombineret med lang blomstringstid og stor farvevariation, der kendetegner mange morderne roser.

Hvor køber du roser?

Der findes flere steder, du kan købe roser. Du kan tage ud i det lokale havecenter, hvor du helt sikkert vil finde et udvalg af roser. Der findes også planteskoler, der har specialiseret sig i roser, og som derfor som regel vil have et større udvalg. Endelig findes der også internetbutikker, der forhandler roser.

Sidstnævnte kan være et godt sted at gå på jagt, hvis du er på udkig efter en specifik rose, mens en planteskole måske giver dig mere inspiration, fordi du her nemt kan sammenligne forskellige slags roser. Det er en god idé at kigge flere forskellige steder, hvis du er i tvivl om, hvilke ønsker du egentlig har til dine roser.

Uanset hvor du køber roser, er det vigtigt at være en kritisk forbruger. Hvis du er det, kommer du hjem med de bedste og sundeste planter, og det øger sandsynligheden for, at du får succes med dit rosenbed.

Hold fx øje med, at jorden ikke er knastør, bladene ikke hænger, og at planten ikke har en masse døde skud.

Hvor er det bedst at have et rosenbed?

Det er slet ikke ligegyldigt, hvor du placerer et rosenbed. Roser skal nemlig have sol. De behøver ikke nødvendigvis at stå i fuld sol, men de skal helst have sol i hvert fald halvdelen af døgnets lyse timer.

Hvis du ikke kan finde en plads i haven med tilstrækkelig meget solskin, er det bedre at vælge andre planter til dit nye bed. Hvis roser ikke får tilstrækkeligt med sol, vil de ikke trives, så de må ikke stå i fuld skygge.

Roser må helst ikke stå med for meget overdækning. Både på grund af kravet om at planterne skal have sol, men også for at bladene kan tørre, når det har regnet.

Hvis dit bed fx er placeret under store træer, vil regnvand fra trænernes blade dryppe ned på roserne, som så vil tage længere tid om at tørre end ellers. Det øger risikoen for meldug og svampesygdomme.

Også blomstringen kan tage skade, hvis ikke blomsterbladene når at tørre ud efter regn. Særligt de fyldte roser kan risikere at rådne, hvis de er for våde over længere tid.

Plantning af roser

De bedste tidspunkter for plantning af roser er forår og efterår. Men undgå perioder, hvor der har været vedvarende frost. Jorden skal gerne være ca. 6 grader varm. Du kan også godt plante roser om sommeren i vækstsæsonen, men så skal du bruge roser i pottet kultur og ikke barrodsroser.

Roser skal plantes, så podestedet kommer  8-10 cm under jordoverfladen. Podestedet er det sted, hvor en ædel rose er sat sammen med en stamme fra en vildrose - ofte vil det være en knold eller udposning på stammen.

De fleste roser bliver formeret ved podning, fordi stammer fra vildroser giver bedre rodnet og dermed stærkere planter. Men samtidig er podestedet et sart punkt på planten, som skal beskyttes. Hullet til planten skal altså have en dybde, som tillader at podestedet kan komme tilstrækkeligt langt ned i jorden. Samtidig skal hullet tilpasses røddernes størrelse, så de ikke bliver klemt.  

Løsn jorden i hullets sider og bund. Det sikrer, at rødderne har nemt ved at brede sig efter behov.

Giv til sidst hver nyplantede rose 10 liter vand, så jorden sætter sig omkring plante og rødder. Sørg efterfølgende for, at rødderne aldrig tørrer ud.

Du kan godt opleve, at en rose laver såkaldte vildskud. Det er vildrose-stammen, der sender nye skud op af jorden for at brede sig. Fordi du planter roser med stammen godt nede i jorden, vil et vildskud komme op fra jorden, som om den var en selvstændig plante. Klip vildskuddet af, så snart du ser det, da de tager energien fra den forædlede del af rosen.

Hvis en rose bliver ved med at lave vildskud, er der ikke andet at gøre end at kassere den og erstatte den med en ny rose.

Vanding af roser

Roser er tørstige planter, der helst vil stå i fugtig jord. Det er blandt andet derfor, at leret jord er bedst, fordi det holder godt på vandet, så rosernes rødder altid kan suge til sig. Men selv lerjord kan tørre ud, hvis det ikke regner i et stykke tid, eller hvis fordampningen fra jorden er stor på grund af høje temperaturer. Så hold øje med dine roser, så du kan begynde at vande, så snart der er brug for det.

Du kan stikke en finger i jorden, når du vil undersøge, om dine roser trænger til vand. Hvis de øverste 10 cm er let fugtig, mangler jorden ikke vand. Du kan også tage lidt jord op i hånden og prøve at smuldre det med fingrene. På den måde kan du tydeligt mærke, om jorden er fugtig og klæbrig, eller om den er porøs og smuldrer let. Hvis det sidste er tilfældet, skal du vande.

En grundregel til vanding af roser i tørre perioder er cirka 10 liter vand per plante om ugen. Og hellere 15 liter vand end 5, da du stort set ikke kan vande roser for meget om sommeren.

Hvis der falder regn jævnligt, er det en god vane at give 10 liter vand per plante hver 14. dag.

Når du vander dine roser, skal du gøre det ved jorden. Det vil sige, at du skal vande dine roser helt nede ved roden med en vandkande eller vandslange. Undgå at vande ud over rosernes blade og blomster eller at bruge en automatisk vandspreder. Der er ikke er nogen grund til at gøre rosernes blade unødvendigt våde, fordi det øger risikoen for meldug.

Potteroser

Hvis du har roser i krukker eller potter, skal de helst vandes hver dag i varme og tørre perioder, så de ikke tørrer ud. Det begrænsede mængde jord i en potte øger risikoen for udtørring, fordi plantens rødder ikke kan brede sig i jagten på vand, som de kan i et bed.

Gødning af roser

Ligesom roser tørster efter vand, hungrer de efter gødning. Så du skal selvfølgelig sørge for, at dine roser altid har noget at spise.

Hvis du vil sørge for, at jorden til dine roser grundlæggende er velgødet, kan du lægge kompost i hele bedet en gang om året. Det skal du gøre om foråret, før vækstsæsonen for alvor går i gang. Spred komposten i hele bedet, så et lag på ca. 8 cm dækker hele jorden. 

Gøder du med kompost af rent plantemateriale, kan roserne komme til at mangle kvælstof og det kan være nødvendigt at supplere med en kvælstofholdig gødning i løbet af sæsonen. Indeholder komposten derimod dyregødning, fx heste- eller hønsemøg, bør der være kvælstof nok dine roser.

Du kan også købe og gøde med anden organisk- eller kunstgødning. Her skal du altid følge dosseringsanvisningen på produktet, da næringsindholdet kan variere meget fra produkt til produkt. Bruger du en decideret rosengødning, er du sikker på, at fordelingen af næringsstoffer er tilpasset rosers behov, men anden grundgødning kan også bruges. 

En tommelfingerregel er at organisk gødning kun skal spredes en gang i foråret, hvor kunst- eller mineralsk gødning skal spredes flere gange i løbet af vækstsæsonen.

Potteroser

Hvis du har potteroser - altså roser udplantet i krukker eller potter - skal du gøde dem en gang om ugen. Brug en flydende gødning, og bland den op i vandingsvandet. Følg doseringsvejledningen på produktet, for den rette dossering.

Kan roser få sygdomme?  

Der findes desværre plantesygdomme og -plager, som roser er modtagelige for. Heldigvis står du ikke magtesløs, hvis dine roser bliver angrebet. Det er også sjældent, at et angreb af sygdom eller skadedyr betyder, at en plante må lade livet. Og du kan arbejde forebyggende, så du minimerer risikoen for sygdomme. Det gør du ved at sørge for, at roserne bliver passet rigtigt, og at de har, hvad de skal bruge for at trives.

Men selvom du passer til perfektion, kan risikoen for sygdomme eller skadedyr ikke elimineres fuldstændig. Her kan du læse, hvordan du genkender og bekæmper meldug, rust og bladlus, der er de hyppigste og værste trusler mod dine roser.

Meldug

Meldug er en betegnelse for en gruppe af svampe, som angriber forskellige slags planter. Den svamp, der angriber roser, kaldes meget naturligt for rosenmeldug. Der findes fx også æblemeldug og agurkemeldug. Disse variationer angriber ikke roser, men kun planter i de slægter eller familier, som de har fået navn efter.  

Meldug på roser ses som hvide, ”støvede” pletter eller belægninger på blade, knopper og skud. Hvis angrebet er tilstrækkelig stort, vil det ofte hæmme rosens vækst og give forkrøblede skud.

Hvis en eller flere af dine planter bliver angrebet af meldug, skal du fjerne det plantemateriale, der er angrebet. Det nedsætter risikoen for, at andre planter i nærheden bliver angrebet. Destruer det fjernede plantemateriale, så evt. svampesporer ikke overlever.

Det bedste forsvar mod rosenmeldug er at sørge for, at dine rosers rødder aldrig tørrer ud, og at planterne er sunde og i god stand. Meldug kommer stort set altid i tørre perioder. Vanding er derfor vigtig i den tidlige sommer, hvor der kan være længere perioder uden regn. Giv dine roser 5-10 liter vand pr. plante hver fjortende dag. Det mindsker risikoen for meldug.

Rosenrust

Rust er ligesom meldug en svamp, der angriber roser. Angreb af rosenrust ligner netop små pletter af brun-orange rust på plantens blade.

Fjern angrebne blade, så snart du ser dem. Bladene må ikke smides på jorden eller i kompostbunken, fordi svampesporerne godt kan overleve her. Destruer i stedet bladene.

Ligesom med meldug er den bedste forholdsregel mod rust at holde dine planter sunde året rundt.

Du kan også gå efter sorter, der har stor modstandsdygtighed over for rust, selvom der selvfølgelig ikke er nogen garanti for, at planterne går fri af den grund. Men hvis du kontinuerligt fjerner visne og nedfaldne blade, mindsker du risikoen for rosenrust.

Rosenstråleplet

Rosenstråleplet er endnu en svamp, der angriber roser.

Angreb viser sig som sorte uregelmæssige pletter, hvor bladende hurtigt gulnes og falder af. Spredning foregår ofte ved vanding eller når det regner. Det kan nemlig få sporer fra svampen til at spredes. Derfor ses sygdommen oftest i fugtige perioder om sommeren.

Fjern inficerede blade, så snart du opdager symptomer på rosenstråleplet. Fjern også nedfaldne blade kontinuerligt, selv om der ikke er tegn på sygdom. Vand om morgenen, hvor fugten hurtigt fordamper, og vand kun nede ved planternes rødder og ikke ud over planterne.

Bladlus

Hvis du holder roser i haven, er rosenbladlus næsten umulige at undgå. De tager ikke livet af dine roser, og må derfor beskrives som en visuel plage.

Kraftige angreb af bladlus kan dog godt ødelægge knopper, som kan falde af, og plantens vækst kan blive hæmmet. Ligeledes kan bladlus' ekskrementer danne grobund for svampevækst.

Bladlus er små dråbeformede insekter, der typisk har en kropslængde på 1-3 mm.

Insekterne kan variere i farve lige fra lysegrøn til gullig, brun og sort. De lever af plantesaft, som de suger ud af fx roser. Bladlus formerer sig i et heftigt tempo. En enkelt hun kan føde 40-100 unger i løbet af sin levetid på op til tre uger.

De første angreb ses som regel i juni, når vejret begynder at blive varmt. Det første symptom på angreb af bladlus på roser – eller på andre planter i haven – er ofte en klistrende og skinnende belægning på nogle af bladene. Det er ekskrementer fra bladlus, som kaldes honningdug. Et angreb kan også blive afsløret af en livlig trafik af myrer op og ned ad stilkene på dine roser. Myrer er vilde med honningdug, som har et meget højt indhold af sukkerstoffer.

Du kan bekæmpe bladlus ved at behandle din roser med insektsæbe. Det kan ikke anbefales selv at blande insektsæbe, da det af hensyn til miljøet ikke er godkendt af Miljøstyrelsen. Køb i stedet et godkendt produkt hos en planteskole. Begynd at bekæmpe bladlus, så snart du opdager dem.

Brug dog ikke insektsæbe i fuld solskin, da det opløser overfladen på plantens blade, så den risikerer at blive solskoldet. Og husk at selvom insektsæbe kan være godkendt til økologisk brug, så skelner den ikke mellem nytte og skadedyr. Du kan derfor risikere at ramme andre insekter end bladlus.

Der findes mange nyttedyr i haven, som spiser bladlus. Det er bl.a. mariehøns, svirrerfluer og snyltehvepse. Hvis du sørger for gode betingelser for disse insekter, vil du få naturlige allierede i kampen mod bladlus. Du kan også købe disse nyttedyr og sætte dem ud, hvis du har svært ved at tiltrække dem til din have på naturlig vis.

Bladlus angriber især tørstige planter. Det endnu en grund til at sikre, at dine roser godt vandende hele sommeren igennem.

Spred dine rosenbede ud i haven

En taktik, du kan bruge til at minimere risikoen for, at havens roser bliver syge, er simpelthen at have flere mindre bede forskellige steder i haven i stedet for ét stort bed. Risikoen for at sygdomme bliver overført fra plante til plante bliver mindre, jo længere planterne står fra hinanden.

Det gælder også, at jo før du kommer i gang med at bekæmpe sygdomme og skadedyr, jo bedre. Så kig til dine roser flere gange om ugen, og se efter tegn på sygdom og mistrivsel. Det er alt andet lige nemmere at bekæmpe et lille angreb af meldug, som du spotter efter 2 dage, end et angreb der har fået lov til at sprede sig i 14 dage.

Man kan sige det samme om planters immunforsvar, som man kan om menneskers: Sunde og velfungerende immunforsvar er mindre modtagelige for sygdomme, og vil hurtigere kunne nedkæmpe et udbrud af sygdom. Derfor vil det altid være en god investering at passe godt på dine planter, hvis du vil holde sygdomme og skadedyr nede.

Flytning af roser

Du kan godt tage dine roser op fra et bed og plante dem et andet sted i haven.

Men hvis du skal flytte roser, skal du passe godt på planternes rødder. Roser har et lille rodnet, som består af en kraftig basisrod, som der går fine trevlerødder ud fra. Af den grund kommer roser heller ikke op med en klump jord, når du hiver dem op.

Trevlerødderne må ikke tørre ud. Hverken når du flytter roserne, eller efter de er blevet sat et nyt sted i haven. Men en omplantning vil altid gå ud over rosens rødder, så planten skal i gang med at genoprette skaderne og danne nye trevlerødder. Derfor skal du huske at vande dine roser grundigt i tiden efter omplantningen.

Klip roserne, når du har flyttet dem til et nyt bed. Fordi deres rødder er svækkede efter omplantningen, kan de ikke suge vand nok til, at det kan nå ud i de yderste dele af planten. Roserne vil begynde at hænge, hvis du ikke beskærer dem.

Formering af roser

Måske har du en helt special rose i haven. Og du tænker, at du gerne vil have flere roser af lige præcis den slags. Men den er ikke at finde på nogen planteskoler. Kan det lade sig gøre at formere rosen?

Det kan det godt. Men det er ikke den nemmeste opgave, du kan kaste dig ud i.

Grundlæggende kan du gribe formering af roser an på to måder: Stiklinger og podning (som også kaldes okulation).

Hvis du vil lave stiklinger af din yndlingsrose, skal du gøre det med bløde sommerskud, som du tager fra planten i juni.

Du kan også kaste dig ud i en podning, men det kræver både øvelse og tålmodighed. Når man poder, sætter man en gren fra den rosen-sort, man ønsker at dyrke, på en grundstamme fra en anden sort. Som regel er grundstammen fra en vildrose, fordi vildroser har stærkere rødder end forædlede roser. Det er med denne fremgangsmåde, at de fleste roser, du kan købe på planteskolen, bliver til.