Sådan planter og passer du roser

Der findes et utrolig mange forskellige slags roser. Her får du en guide til, hvordan du vælger de rigtige roser til din have, og hvordan du passer, plejer og gøder roserne rigtigt.

Denne engelske rose hedder Lady of Shalot.

Denne engelske rose hedder Lady of Shalot. Foto: Jesper Carl Corfitzen.

Et velplejet rosenbed vil næsten altid være en haves kronjuvel. Rosernes blomster er en fryd for øjnene, ligesom deres duft er det for næsen. Men roser er grådige damer, der har brug for omsorg. De kræver både godt med vand, gødning og beskæring, hvis de skal trives optimalt.

Her får du en guide til at holde roser i haven. Lige fra valg af sorter til hvad du bør gøre, hvis dine roser bliver angrebet af sygdom eller skadedyr.

Sådan vælger du roser

Der findes som et utal af forskellige rosen-sorter. De varierer på udseende – både blomster og blade - på deres duft, på den måde de vokser på, og på hvor mange blomster, de giver i løbet af året.

Derfor er der flere overvejelser, du skal gøre dig, før du kører på planteskolen efter nye roser. Du skal selvfølgelig tage stilling til hvilke farver, blomster og dufte, du ønsker i dit bed, men ligeså vigtigt er det at beslutte, hvordan rosenbedet skal se ud efter nogle år. Der er nemlig stor forskel på rosers måde at vokse på. 

Skal du anlægge et stort bed, skal du måske gå efter buskroser. Hvis du kun skal anlægge et lille bed foran terrassen, skal du måske gå efter små bedroser, der ikke bliver for høje. Måske vil du dyrke roser i haven for at bruge blomsterne til buketter i huset, og så skal du på jagt efter en sort, hvor roserne holder sig smukke, længe efter de er blevet skåret af planten.

Nedenfor kan du danne dig et overblik over de overordnede egenskaber for de forskellige typer af roser. Men sørg altid for at undersøge, hvad der helt nøjagtigt karakteriserer de roser, du overvejer at plante i haven.

Vildroser

Vildroser er en betegnelse for de ”originale” rosenarter. Man kan også sige, at det er de rene sorter, som kan findes forskellige steder i den fri natur. De er stærke og hårdføre, hvilket også betyder, at vildroser ikke kræver ligeså meget pleje som andre typer af roser.

Vildroser har ofte en stor vækstkraft, hvilket er vigtigt at have med i dine overvejelser, hvis du overvejer at plante vildroser i din have. De kan være gode at anvende til mere naturlige og robuste plantninger.

Gammeldags roser

Gammeldags roser er en fællesbetegnelse for roser, der hører til en sortsgruppe, som er opstået før 1867. Betegnelsen gammeldags roser bruges også om roser, der er introduceret efter det tidspunkt, så længe de hører til en sortsgruppe, der kan dateres til før 1867. Gammeldags roser kaldes også nogen gange for historiske roser.

De gammeldags roser tæller blandt andet Damascener-gruppen, der er kendt for deres særdeles kraftige rosenduft. Generelt dufter gammeldags roser kraftigt.

Moderne roser

Moderne roser er roser, der er skabt efter 1867. Betegnelsen dækker over mange tusinde forskellige sorter.

Moderne roser er ofte remonterende. Det vil sige, at de blomstrer flere gange i løbet af en sæson – ofte kontinuerligt. Men samtidig har mange moderne roser også den kraftige duft, man forbinder med historiske roser.

Te-hybrider

Te-hybrider er en undergruppe af moderne roser. Det er storblomstrende roser med en busket vækst. Te-hybrider findes i et utal af farver – der findes endda sorter med mere end én farve på samme plante. De er remonterende, og giver blomster fra juni til ud på efteråret.

Te-hybrider er ofte et godt valg, hvis du gerne vil have roser med højtbyggede blomster og mange kronblade, der er velegnede til at lave fx buketter.

Engelske roser

Kært barn har mange navne, og engelske roser er ingen undtagelse. De kaldes bl.a. også for Austin-roser og Poulsen-roser. De er resultatet af krydsninger mellem gammeldags og moderne roser. Derfor har engelske roser ofte det bedste fra begge verdener: Store og velduftende blomster, der kendetegner gammeldags roser kombineret med lang blomstringstid og stor farvevariation, der kendetegner mange morderne roser.

Gode begynder-roser

Roser er ikke de nemmeste planter at holde. Derfor kan det være en fordel at vælge en sort, der ikke kræver så meget pleje, og som samtidig er robust.

Her anbefaler Bolius haveekspert Jesper Carl Corfitzen historiske buskroser eller vildroser.  Større buskroser kræver ikke så meget beskæring, men de kan sagtens tåle at blive beskåret. Vildroser er roser, der findes i naturen, og som ikke er blevet forædlet. De er ofte mere modstandsdygtige overfor sygdomme, og det er en fordel, hvis du ikke har erfaring, men stadig gerne vil i gang med at holde roser i haven. Du kan også vælge helt nye forædlede rosensorter som fx Plant’n’Relax serien, der består af både bunddække-roser og floribunda-roser.

Hvor køber du roser?

Der findes flere steder, du kan køber roser. Du kan tage ud i det lokale havecenter, hvor du helt sikkert vil finde et udvalg af roser. Der findes også planteskoler, der har specialiseret sig i roser, og som derfor som regel vil have et større udvalg. Endelig findes der også internetbutikker, der forhandler roser.

Sidstnævnte kan være et godt sted at gå på jagt, hvis du er på udkig efter en specifik rose, mens en planteskole måske giver dig mere inspiration, fordi du her nemt kan sammenligne forskellige slags roser. Det er en god idé at kigge flere forskellige steder, hvis du er i tvivl om, hvilke ønsker du egentlig har til dine roser.

Uanset hvor du køber roser, er det vigtigt at være en kritisk forbruger. Hvis du er det, kommer du hjem med de bedste og sundeste planter, og det øger sandsynligheden for, at du får succes med dit rosenbed.  

Når det kommer til roser, skal du især vurdere planternes rødder. Roserne skal have lyse rødder, som er sprøde. De skal kort sagt se nye og friske ud. Hvis de derimod er brunlige og ser indtørrede ud, skal du gå efter andre planter.

Hvor er det bedst at have et rosenbed?

Det er slet ikke ligegyldigt, hvor du placerer et rosenbed. Roser skal nemlig have sol. De behøver ikke nødvendigvis at stå i fuld sol, men de skal helst have sol i hvert fald halvdelen af døgnets lyse timer.

Hvis du ikke kan finde en plads i haven med tilstrækkelig meget solskin, er det bedre at vælge andre planter til dit nye bed. Hvis roser ikke får tilstrækkeligt med sol, vil de ikke trives, så de må ikke stå i fuld skygge.

Roser må helst ikke stå med for meget overdækning. Både på grund af kravet om at planterne skal have sol, men også for at bladene kan tørre, når det har regnet. Hvis dit bed fx er placeret under store træer, vil regnvand fra trænernes blade dryppe ned på roserne, som så vil tage længere tid om at tørre end ellers. Det øger risikoen for meldug og svampesygdomme.

Hvilken jord skal roser stå i?

Når du skal finde ud af, hvor der skal roser, skal du også tage jordforholdene med i betragtning.

Roser har bedst af at stå i jord, der ”tung” og har et højt indhold af ler. Det skyldes planternes store forbrug af vand og næringsstoffer. Hvis jorden er leret og muldet, kan den holde på store mængder af begge dele, og det nyder roserne godt af.

Roser trives ikke i let og sandet jord, fordi sandholdig jord har de modsatte egenskaber af leret jord. Både vand og næringsstoffer løber nemt gennem sandet jord, og roserne kan derfor ikke nå at suge tilstrækkeligt med næring.

Hvis du ikke har et bed med god rosen-jord, kan du tilføje granuleret ler til det bed, hvor du gerne vil plante roser. Tilføj også gerne en halv spandfuld lerjord eller rosenjord med lerpartikler pr. plante.

Rosentræthed

Plant ikke roser, hvor der lige har stået roser. Faktisk skal du vente 3-4 år, før du kan plante roser på samme sted igen.

Forklaringen findes i rosernes krævende natur. Roser udnytter næringsstoffer og påvirker mikroorganismerne i jorden så meget, at den bliver udsultet, hvis der står roser i for lang tid. Dette fænomen kaldes i fagsprog for rosentræthed.

Derfor skal du erstatte jorden, hvis du vil erstatte gamle roser med nye – eller hvis der har stået roser i bedet inden for de seneste år. Alternativt kan du også plante tagetes i bedet i 2-3 sæsoner, fordi denne blomstersort renser jorden. Noget som planten også bliver brugt til i erhvervssammenhænge.

Jorden fra rosenbedet kan godt bruges andre steder i haven, hvis der skal plantes andet end roser (eller andre planter fra rosen-familien) i den.

Denne rose er ikke plantet korrekt. Podestedet - som er den del af plantet, hvor grenene skyder fra - er over jorden. Når du planter roser, skal podestedet 8-10 cm ned i jorden.

Denne rose er ikke plantet korrekt. Podestedet - som er den del af plantet, hvor grenene skyder fra - er over jorden. Når du planter roser, skal podestedet 8-10 cm ned i jorden. Foto: Jesper Carl Corfitzen.

Hvor mange roser skal du bruge til et bed?

Det kommer selvfølgelig helt an på hvilke roser, du vælger, og de egenskaber, de har. Derfor skal du altid være klar over, hvad der karakteriser lige præcis de roser, du har valgt, når du skal anlægge et bed.

Nogle roser har brug for at stå relativt tæt op af andre roser, så de kan støtte sig op ad hinanden. Andre typer har derimod bedst af, at der er godt med plads rundt om dem, når de plantes, fordi de hurtigt breder sig og vokser sig store.

En grundregel er, at du skal plante 5 eller flere roser i et bed. Ca. 3 per m2, hvis det er fx te-roser og én per m2, hvis det er buskroser. Når du planter 5 eller flere roser i et bed vil bedet simpelthen se bedre ud - både på afstand og tæt på. Samtidig gør denne mængde det  nemmere at holde bedet smukt, selv om en eller flere af roserne går ud. Hvis én rose i bed med 7 planter går ud, vil det ikke se ligeså slemt ud, som hvis en rose går ud i et bed, hvor der kun er to roser.

Plantning af roser

De bedste tidspunkter for plantning er roser er forår og efterår. Men undgå perioder, hvor der har været vedvarende frost. Jorden skal gerne være ca. 6 grader varm. Du kan også godt plante roser om sommeren i vækstsæsonen, men så skal du bruge roser i pottet kultur og ikke barrodsroser.

Roser skal plantes, så podestedet kommer 5-10 cm under jordoverfladen. Podestedet er det sted, hvor en ædel rose er sat sammen med en stamme fra en vildrose - ofte vil det være en knold på stammen. De fleste roser bliver formeret ved podning, fordi stammer fra vildroser giver bedre rodnet og dermed stærkere planter. Men samtidig er podestedet et sart punkt på planten, som skal beskyttes.

Hullet til planten skal altså have en dybde, som tillader at podestedet kan komme tilstrækkeligt langt ned i jorden. Samtidig skal hullet tilpasses røddernes størrelse, så de ikke bliver klemt.  

Løsn jorden i hullets sider og bund. Det sikrer, at rødderne har nemt ved at brede sig efter behov.

Giv til sidst hver nyplantede rose 10 liter vand, så jorden sætter sig omkring plante og rødder. Sørg efterfølgende for, at rødderne aldrig tørrer ud.

Du kan godt opleve, at en rose laver såkaldte vildskud. Det er vildrose-stammen, der sender nye skud op af jorden for at brede sig. Fordi du planter roser med stammen godt nede i jorden, vil et vildskud komme op fra jorden, som om den var en selvstændig plante. Klip vildskuddet af, så snart du ser det.

Hvis en rose bliver ved med at lave vildskud, er der ikke andet at gøre end at kassere den og erstatte den med en ny rose.

Vanding af roser

Roser er tørstige planter, der helst vil stå i fugtig jord. Det er blandt andet derfor, at leret jord er bedst, fordi det holder godt på vandet, så rosernes rødder altid kan suge til sig. Men selv lerjord kan tørre ud, hvis det ikke regner i et stykke tid, eller hvis fordampningen fra jorden er stor på grund af høje temperaturer. Så hold øje med dine roser, så du kan begynde at vande, så snart der er brug for det.

Du kan stikke en finger i jorden, når du vil undersøge, om dine roser trænger til vand. Hvis de øverste 10 cm er let fugtig, mangler jorden ikke vand. Du kan også tage lidt jord op i hånden og prøve at smuldre det med fingrene. På den måde kan du tydeligt mærke, om jorden er fugtig og klæbrig, eller om den er porøs og smuldrer let. Hvis det sidste er tilfældet, skal du vande.

En grundregel til vanding af roser i tørre perioder er cirka 10 liter vand per plante om ugen. Og hellere 15 liter vand end 5, da du stort ikke kan vande roser for meget om sommeren.

Hvis der falder regn jævnligt, er det en god vane at give 10 liter vand per plante hver 14. dag.

Når du vander dine roser, skal du gøre det ved jorden. Det vil sige, at du skal vande dine roser helt nede ved roden med en vandkande eller vandslange. Undgå at vande ud over rosernes blade og blomster, eller at bruge en automatisk vandspreder. Der er ikke er nogen grund til at gøre rosernes blade unødvendigt våde, fordi det øger risikoen for meldug.

Potteroser

Hvis du har roser i krukker eller potter, skal de helst vandes hver dag i varme og tørre perioder, så de ikke tørrer ud. Det begrænsede mængde jord i en potte øger risikoen for udtørring, fordi plantens rødder ikke kan brede sig i jagten på vand, som de kan i et bed.

Gødning af roser

Ligesom roser tørster efter vand, hungrer de efter gødning. Så du skal selvfølgelig sørge for, at dine roser altid har noget at spise.  

Hvis du vil sørge for, at jorden til dine roser grundlæggende er velgødet, kan du lægge kompost i hele bedet en gang om året. Det skal du gøre om foråret, før vækstsæsonen for alvor går i gang. Spred komposten i hele bedet, så et lag på ca. 8 cm dækker hele jorden. Komposten må gerne indeholde dyregødning, som er meget rig på næring,

Uanset om du spreder kompost om foråret, skal du gøde dine roser med mineralsk gødning 3 gange i vækstsæsonen. I juni, i juli og igen i september. Brug ca én håndfuld gødning per plante, hver gang du gøder. Sørg for at sprede gødningen godt, så der ikke ligger store klumper i bedet.

Du behøver ikke at vælge decideret rosengødning, når du køber gødning til roser. Almindelig NPK-gødning fungerer fint. Dog skal du gå efter gødning, der indeholder såkaldte mikronæringsstoffer, som roserne har brug for.

Potteroser

Hvis du har potteroser - altså roser udplantet i krukker eller potter - skal du gøde dem en gang om ugen. Brug flydende gødning, og lav en blanding med et gødningsindhold på 1 promille (1 ml gødning til 1 liter vand). Lige som ved roser i bed skal du sørge for, at potteroser får gødning med mikronæringsstoffer.

Nogle roser får smukke og farvestrålende hyben, som kan pynte i haven, når roserne ikke står i blomst. Rosenhyben er også en god fødekilde for havens fugle.

Nogle roser får smukke og farvestrålende hyben, som kan pynte i haven, når roserne ikke står i blomst. Rosenhyben er også en god fødekilde for havens fugle.

Beskæring af roser

Det er vigtigt, at du beskærer dine roser. Du forebygger plante- og svampesygdomme, når der kommer lys og luft ind til planten. Tæthed skaber gode vækstmuligheder for kryb og svampe. Klip derfor både visne knopper af og tynd ud i dem, der sidder meget tæt.

Roser skal beskæres i det tidlige forår, når frosten er overstået. For tidlig beskæring kan medføre frostskader, hvor rosen fryser kraftigt tilbage. For sen beskæring kan derimod betyde, at rosen allerede har skudt meget ude på endeskudende. Ved en sen beskæring fjerner du således disse nye skud og dræner planten for energi.

Med ordentlig beskæring sikrer du samtidig, at rosens vækst bliver optimal.

Det gælder om at få væksten væk fra centrum af rosenplanten og ud i luften, så planten bliver bredere. Tænk over det, når du tynder ud i grene og knopper. Behold de sunde grene, der peger væk fra plantens midte.

Klip altid rosenblomsterne helt af, når de er afblomstret. Det sikrer, at rosen koncentrerer energien om de nye knopper. Det gør også rosen mindre sårbar over for sygdomme. Specielt remonterende roser skal have fjernet visne blomsterhoveder, så de ikke planterne ikke bruger energi på at lave hyben, men på nye knopper i stedet. Kun med vildroser, der blomstrer én gang om året, kan det være en fordel at lade de visne blomster sidde, så der kommer flotte, farvestrålende hyben.

Pasning af roser

Hvis du vander, gøder og beskærer dine roser ordentligt, er du et langt stykke af vejen til målet om smukke planter.

Men der er også små ekstra ting, du kan gøre, som giver dig endnu smukkere roser. I virkeligheden handler det om, at du skal nusse om dine roser.

Kig til dine roser så tit, du har tid til det. Gerne hver dag. Se efter, om de ser sunde og raske ud. Ser bladene sunde og grønne ud? Har planterne en god vækst? Eller er der nogle planter, der ikke vokser ordentligt, og som har gullige og blege blade? Er der tegn på sygdom i bedet? Er jorden ved at tørre ud?

Hvis du hele tiden følger med i, hvordan dine roser har det, kan du nemmere lave små justeringer af den pleje, du giver dine planter.

Fjern nedfaldne blade fra jorden. Pil visnede blomster af remonterende roser, så roserne laver flere nye blomster, i stedet for at bruge energi på at udvikle hyben.

Rosenblade med kraftig meldugbelægning.

Rosenblade med kraftig meldugbelægning. Billedet er venligst udlånt af plante-doktor.dk.

Kan roser få sygdomme?  

Der findes desværre plantesygdomme og -plager, som roser er modtagelige for. Heldigvis står du ikke magtesløs, hvis dine roser bliver angrebet. Det er også sjældent, at et angreb af sygdom eller skadedyr betyder, at en plante må lade livet. Og du kan arbejde forebyggende, så du minimerer risikoen for sygdomme. Det gør du ved at sørge for, at roserne bliver passet rigtigt, og at de har, hvad de skal bruge for at trives.

Men selvom du passer til perfektion, kan risikoen for sygdomme eller skadedyr ikke elimineres fuldstændig. Her kan du læse, hvordan du genkender og bekæmper meldug, rust og bladlus, der er de hyppigste og værste trusler mod dine roser.

Meldug

Meldug er en betegnelse for en gruppe af svampe, som angriber forskellige slags planter. Den svamp, der angriber roser, kaldes meget naturligt for rosenmeldug. Der findes fx også æblemeldug og agurkemeldug. Disse variationer angriber ikke roser, men kun planter i de familier, som de har fået navn efter.  

Meldug på roser ses som hvide, ”støvede” pletter eller belægninger på blade, knopper og skud. Hvis angrebet er tilstrækkelig stort, vil det ofte hæmme rosens vækst og give forkrøblede skud.

Hvis en eller flere af dine planter bliver angrebet af meldug, skal du fjerne det plantemateriale, der er angrebet. Det nedsætter risikoen for, at andre planter i nærheden bliver angrebet. Destruer det fjernede plantemateriale, så evt. svampesporer ikke overlever.

Det bedste forsvar mod rosenmeldug er at sørge for, at dine rosers rødder aldrig tørrer ud, og at planterne er sunde og i god stand. Meldug kommer stort set altid i tørre perioder. Vanding er derfor vigtig i den tidlige sommer, hvor der kan være længere perioder uden regn. Giv dine roser 5-10 liter vand pr. plante hver fjortende dag. Det mindsker risikoen for meldug.

Rosenblade med små rustpletter.

Rosenblade med små rustpletter. Billedet er venligst udlånt af plante-doktor.dk.

Rosenrust

Rust er ligesom meldug en svamp, der angriber roser. Angreb af rosenrust ligner netop små pletter af brun-orange rust på plantens blade.

Fjern angrebne blade, så snart du ser dem. Bladene må ikke smides på jorden eller i kompostbunken, fordi svampesporerne godt kan overleve her. Destruer i stedet bladene.

Ligesom med meldug er den bedste forholdsregel mod rust at holde dine planter sunde året rundt.

Du kan også gå efter sorter, der har stor modstandsdygtighed overfor rust, selvom der selvfølgelig ikke er nogen garanti for, at planterme går fri af den grund. Men hvis du kontinuerligt fjerner visne og nedfaldne blade, mindsker du risikoen for rosenrust.

Eksempel på rosenstråleplet.

Eksempel på rosenstråleplet. Billedet er venligst udlånt af plante-doktor.dk.

Rosenstråleplet

Rosenstråleplet er endnu en svamp, der angriber roser.

Angreb viser sig som sorte uregelmæssige pletter, hvor bladende hurtigt gulnes og falder af. Spredning foregår ofte ved vanding eller når det regner. Det kan nemlig få sporer fra svampen til at spredes. Derfor ses sygdommen oftest i fugtige perioder om sommeren.

Fjern inficerede blade, så snart du opdager symptomer på rosenstråleplet. Fjern også nedfaldne blade kontinuerligt, selv om der ikke er tegn på sygdom. Vand om morgenen, hvor fugten hurtigt fordamper, og vand kun nede ved planternes rødder og ikke ud over planterne.

Bladlus

Hvis du holder roser i haven, er rosenbladlus næsten umulige at undgå. De tager ikke livet af dine roser, og må derfor beskrives som en visuel plage.

Kraftige angreb af bladlus kan dog godt ødelægge knopper, som kan falde af, og plantens vækst kan blive hæmmet. Ligeledes kan bladlus' ekskrementer danne grobund for svampevækst.

Bladlus er små dråbeformede insekter, der typisk har en kropslængde på 1-3 mm.

Insekterne kan variere i farve lige fra lysegrøn til gullig, brun og sort. De lever af plantesaft, som de suger ud af fx roser. Bladlus formerer sig i et heftigt tempo. En enkelt hun kan føde 40-100 unger i løbet af sin levetid på op til tre uger.

De første angreb ses som regel i juni, når vejret begynder at blive varmt. Det første symptom på angreb af bladlus på roser – eller på andre planter i haven – er ofte en klistrende og skinnende belægning på nogle af bladene. Det er ekskrementer fra bladlus, som kaldes honningdug. Et angreb kan også blive afsløret af en livlig trafik af myrer op og ned af stilkene på dine roser. Myrer er vilde med honningdug, som har et meget højt indhold af sukkerstoffer.

Du kan bekæmpe bladlus ved at behandle din roser med insektsæbe. Det kan ikke anbefales selv at blande insektsæbe, da det af hensyn til miljøet ikke er godkendt af Miljøstyrelsen. Køb i stedet et godkendt produkt hos en planteskole. Begynd at bekæmpe bladlus, så snart du opdager dem.

Brug dog ikke insektsæbe i fuld solskin, da det opløser overfladen på plantens blade, så den risikerer at blive solskoldet.

 

Der findes mange nyttedyr i haven, som spiser bladlus. Det er bl.a. mariehøns, svirrerfluer og snyltehvepse. Hvis du sørger for gode betingelser for disse insekter, vil du få naturlige allierede i kampen mod bladlus. Du kan også købe disse nyttedyr og sætte dem ud, hvis du har svært ved at tiltrække dem til din have på naturlig vis.

Bladlus angriber især tørstige planter. Det endnu en grund til at sikre, at dine roser godt vandende hele sommeren igennem.

Spred dine rosenbede ud i haven

En taktik, du kan bruge til at minimere risikoen for, at havens roser bliver syge, er simpelthen at have flere mindre bede forskellige steder i haven i stedet for ét stort bed. Risikoen for at sygdomme bliver overført fra plante til plante bliver mindre, jo længere planterne står fra hinanden.

Det gælder også, at jo før du kommer igang med at bekæmpe sygdomme og skadedyr, jo bedre. Så kig til dine roser flere gange om ugen, og se efter tegn på sygdom og mistrivsel. Det er alt andet lige nemmere at bekæmpe et lille angreb af meldug, som du spotter efter 2 dage, end et angreb der har fået lov til at sprede sig i 14 dage.

Man kan sige det samme om planters immunforsvar, som man kan om menneskers: Sunde og velfungerende immunforsvar er mindre modtagelige for sygdomme, og vil hurtigere kunne nedkæmpe et udbrud af sygdom. Derfor vil det altid være en god investering at passe godt på dine planter, hvis du vil holde sygdomme og skadedyr nede.

Svært at undgå sygdomme uden kemi

Når du holder roser, er det næsten umuligt at undgå, at de bliver angrebet, med mindre du bruger sprøjtemidler og andet kemi. Og ifølge fagekspert i Bolius Jesper Carl Corfitzen er det ikke nogen god idé.

- Efter min mening bør du ikke bruge kemi til at behandle planter i din private have. Plantesygdomme er noget du må lære at leve med, hvis du holder have. En have behøver nemlig ikke at være fuldstændig pletfri for at være dejlig at se på og være i. Og hvis du værner godt om dine roser og holder dem i en sund kondition, vil du absolut undgå de værste problemer.

Flytning af roser

Du kan godt tage dine roser op fra et bed og plante dem et andet sted i haven.

Men hvis du skal flytte roser, skal du passe godt på planternes rødder. Roser har et lille rodnet, som består af en kraftig basisrod, som der går fine trevlerødder ud fra. Af den grund kommer roser heller ikke op med en klump jord, når du hiver dem op.

Trevlerødderne må ikke tørre ud. Hverken når du flytter roserne, eller efter de er blevet sat et nyt sted i haven. Men en omplantning vil altid gå ud over rosens rødder, så planten skal i gang med at genoprette skaderne og danne nye trevlerødder. Derfor skal du huske at vande dine roser grundigt i tiden efter omplantningen.

Klip roserne, når du har flyttet dem til et nyt bed. Fordi deres rødder er svækkede efter omplantningen, kan de ikke suge vand nok til, at det kan nå ud i de yderste dele af planten. Roserne vil begynde at hænge, hvis du ikke beskærer dem.

Hvis du skal flytte roser fra et bed til et andet, skal du selvfølgelig også sørge for, at jorden i det nye bed er god til roser.

Flyt og omplant ikke dine roser for sent på året. Rødderne skal have tid til at sprede sig ud i jorden, inden den bliver for kold. Husk også at du ikke må plante roser i bede, hvor der har stået roser inden for de sidste 3-4 år.

Hvis du skal flytte en rose midt på sommeren, fordi det ikke kan vente, skal du sørge for at beskære rødderne. Skær dem tilbage til 20 cm med en rosensaks, og gør det samme med samtlige grene. Der skal ende med at være ca. 4-5 hvilende øjne på hver hovedgren, og maksimalt 3-4 hovedgrene i alt. Plant rosen i en potte og hold den vandet og gødet. Med held vil rosen skyde på ny, og du kan plante den ud på et senere tidspunkt.

Formering af roser

Måske har du en helt special rose i haven. Din yndling, kronjuvelen i din samling. Og du tænker, at du gerne vil have flere roser af lige præcis den slags. Men den er ikke at finde på nogen planteskoler. Kan det lade sig gøre at formere rosen?

Det kan det godt. Men det er ikke den nemmeste opgave, du kan kaste dig ud i.

Grundlæggende kan du gribe formering af roser an på 2 måder: Stiklinger og podning (som også kaldes okulation).

Hvis du vil lave stiklinger af din yndlingsrose, skal du gøre det med bløde sommerskud, som du tager fra planten i juni.

Du kan også kaste dig ud i en podning, men det kræver både øvelse og tålmodighed. Når man poder, sætter man en gren fra den rosen-sort, man ønsker at dyrke, på en grundstamme fra en anden sort. Som regel er grundstammen fra en vildrose, fordi vildroser har stærkere rødder end forædlede roser. Det er med denne fremgangsmåde, at de fleste roser, du kan købe på planteskolen, bliver til.

Du kan finde forskellige guider til at pode roser ved at søge på internettet.

Se videoen: 'Nus om dine roser og få endnu flere blomster'

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab