Naboens røg kan være kilde til stor irritation for andre beboere i rækkehuse eller etageejendomme. Illustration: Lars Andersen
Hvordan vandrer røglugt mellem lejligheder?
Gener fra tobaksrøg er mest hyppige i etageejendomme, hvor lugten fra en underbos rygning kan sive op til overboens lejlighed, men der kan også sive røglugt mellem rækkehuse.
Som udgangspunkt trænger røg ind alle steder, hvor der er den mindste åbning. Lugt fra tobaksrøg kan således komme ind gennem:
- Sprækker og revner i trægulve.
- Sammenføjninger mellem vægge og gulve.
- Brevsprækker og mellemrum mellem døre og karme.
- Trappeopgange og etageadskillelser, f.eks. gennem hulrum eller sprækker i loft (gulv).
- Sprækker ved gennemføringer, f.eks. vandrør, luftrør og radiatorrør, fordi gulvet ikke slutter tæt.
- Utætheder i gulvet ved ledningsgennemføringer, f.eks. netkabler og elledninger.
Hvis du kan lugte naboens røg, er den også skadelig for dig, siger Kræftens Bekæmpelse.
Hvordan sætter røglugten sig?
Naborøg vandrer både som partikler og dampe. Det er især partiklerne, som sætter sig i længere tid ad gangen. Det kan ske i f.eks. tøj og lodne overflader såsom tæpper og tapet. Naborøgen kan sammen med almindelig ældning og sollys også farve træværk og tapet gulligt.
Røgdampene er mere flygtige. De lugter, så længe de befinder sig i lejligheden, men forsvinder som regel, når der luftes ud. Vores næse kan ikke skelne mellem partikler og damp. Røg kan afgive lugt forskellige steder i boligen. Det kan være i skabe, hvor man i ældre byggeri ofte har gemt de grimme rør, som går gennem lejlighederne.
Er naborøg skadelig for mennesker?
Ja. Man ved at passiv rygning er skadeligt, og naborøg betragtes som passiv rygning, da man bliver ufrivilligt eksponeret for andres røg.
Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt, hvordan røg kan vandre mellem to lejligheder. Her kan det konstateres, at op til ca. 10 procent af naboens tobaksrøg i nogle tilfælde kan vandre op til lejligheden ovenpå i form af partikler og dampe. To procent kan sive ned til underboen, og 1 pct. kan bevæge sig ind til naboen.
Man ved endnu ikke, hvilken kemisk sammensætning partiklerne har. Men hos Kræftens Bekæmpelse er man ikke i tvivl, at så snart man kan lugte røg, er man udsat for en potentiel helbredsrisiko.
Hvordan kan naborøg skade din ejendom?
Én ting er lugten fra røg, men den kan også sætte sig på overflader, hvilket typisk viser sig ved, at de pågældende materialer gulner. Dog er disse synlige tegn på tobaksrøg fra naboen ikke nær så markante, som hvis du eller andre beboere i lejligheden ryger regelmæssigt.
Synlige tegn fra tobaksrøg er, at malede overflader, fx dørkarme, kanten langs lofter samt hvide stoffer, fx gardiner, begynder at farves gule. Misfarvningen skyldes rester af tjærestofferne i røgen. Meget ofte ses det ekstra tydeligt, når et maleri eller billede tages ned fra væggen, da der bagved ikke er kommet den røg, som har gulnet tapet eller maling i resten af rummet.
Hvad kan du som ryger selv gøre for at undgå at genere naboer med røg?
Mange rygere er ikke klar over, at lugten fra deres røg generer andre. Men er du ryger og vil begrænse generne for andre, skal du begynde med at lufte ud.
Du kan åbne vinduerne og lade vinduernes trækventiler stå åbne. Det skal du gøre regelmæssigt, og når du har røget.
Mange af dem, som føler sig generet af naboens røg, begynder at lufte ud, når de kan lugte røgen. Hvis du ikke også lufter ud, skabes der en slags harmonikaeffekt mellem de to lejligheder. Røglugten bliver så at sige suget fra din lejlighed op i overboens.
Som ryger kan du også overveje, hvor du ryger, når du går udenfor. Er det tæt på naboens åbne vindue, kan du måske flytte dig til et sted, hvor det ikke generer lige så meget. Få fx lavet et hyggeligt sted i baghaven eller et andet godt sted, så mindst mulig røg kommer i nærheden af naboens – og din egen – bolig.
Vil du som ryger begrænse omfanget af røgpartikler i din bolig, kan du købe en luftrenser. De koster fra 2.000 kr. og kan angiveligt fjerne op til 60 procent af røgpartiklerne fra indeluften. Der findes mange luftrensere, og undersøg derfor, hvordan de har klaret forskellige test fra pålidelige kilder, fx Forbrugerrådet Tænk.
Hvad kan du gøre for at undgå røggener fra naboer?
Da røg som nævnt siver gennem alle slags sprækker, gælder det først og fremmest om at lugte sig frem til, hvor lugten kommer ind. Når du har fundet kilden, har du følgende muligheder.
Indtrængen ved døre
Brug tætningslister eller gummilister, helst hele vejen rundt inde i døråbningen. Da det meste af vores post ikke længere kommer gennem brevsprækken, er det også en mulighed at lukke sprækken helt til og tætne den. Tætningslister koster fra 5-6 kr. pr. meter og kan købes i byggemarkedet.
Indtrængen ved rør
Du kan sætte tætningslister eller gummilister mellem røret, f.eks. luftrør, vandrør eller radiatorrør, og den overflade, det går igennem. Ved ledningsgennemførsler, f.eks. strømkabler, kan det være svært at komme til. Her kan du bruge almindelig spartelmasse. Skal hullet eller sprækken omkring hullet lukkes effektivt, kan du gøre det med spartelmasse eller ekspanderende skum, også kaldet fugeskum.
Indtrængen gennem gulvet
Mange ældre bræddegulve er fyldt med revner og sprækker, som røg kan sive op igennem. Er det mindre sprækker, kan du fuge dem med farvet fugemasse specielt til trægulve. Er det ikke tilstrækkeligt, skal du fuge hele gulvet, men det er en tidskrævende og meget besværlig løsning.
Du kan i stedet overveje at lægge et væg til væg-tæppe, hvor kanterne lukkes af med fastmonterede fejelister, eller du kan lægge et helt nyt gulv uden sprækker.
Brug af luftrensere
Undersøgelser viser, at en luftrenser fungerer lige så godt i en nabolejlighed som i den lejlighed, hvor der ryges. Så kan der ikke laves andre tilstrækkelige tiltag, kan det være en mulighed at anskaffe en luftrenser, som placeres så tæt på det sted, hvor røglugten kommer ind.
Hvor kan du søge hjælp mod naborøg?
I følge 'Lov om røgfri miljøer' er det ikke tilladt at ryge på trappeopgange, i indgangspartier og lignende. Det er ikke nødvendigvis alle, som ved det. Men man kan bede bestyrelsen eller administratoren af bygningen om at få sat skilte op, som gør rygerne opmærksomme på det.
Det er også muligt for ejerforeninger og andelsforeninger at indføre forbud mod rygning i både andelslejligheder og ejerlejligheder, men det er ikke helt enkelt.
Ejerforeningen og andelsforeninger er ikke nævnt i lov om røgfri miljøer, der trådte i kraft i 2007. Derfor skal foreningen selv beslutte, om de vil have et forbud, og det kan være svært at få gennemført.
Hvordan kan din ejerforening eller andelsforening indføre forbud mod røgning?
I et ejendomskompleks er det kun muligt at indføre forbud mod rygning i lejligheder for nuværende beboere, hvis alle medlemmer i ejer- eller andelsforeningen stemmer for forslaget. Er bare én beboer imod, kan I ikke vedtage et forbud.
Derimod kan der godt vedtages et rygeforbud for kommende beboere i etageejendommen, hvis et flertal i ejer- eller andelsforeningen beslutter det.
I lejelejligheder kan man indføre forbud mod rygning i lejligheder, inden en etageejendom bliver opført. Her skal der fra begyndelsen stå i lejekontrakten, at rygning i lejligheden er forbudt.
I lejelejligheder er det ikke muligt at forbyde rygning udelukkende for nye beboere, da udlejeren ikke må stille enkelte lejere ringere end andre.
Kommer røglugten fra en nærliggende arbejdsplads eller et værtshus, kan loven om røgfri miljøer være nyttig. For hvis loven ikke overholdes, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man kontakter Arbejdstilsynet.
Du kan læse mere om, hvordan du undgår naboens cigaretrøg på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.