Mange danskere kæmper hvert år med oversvømmede græsplæner, hvor vandet ikke kan løbe væk. Det kan skyldes flere ting. For nogle handler det om, at kloakken overbelastes i perioder med kraftig regn, hvor det overskydende vand fra tagrender ikke kan løbe i en fyldt kloak og derfor samler sig på med den øvrige nedbør på græsset.

For andre er situationen mere alvorlig. Står grundvandet højt på grunden, kan det betyde, at der ikke behøver falde meget vand fra oven, før det resulterer i en oversvømmet plæne.

Døjer du med oversvømmelser i haven, findes der flere ting, du kan gøre. Nogle boligejere vælger som en midlertidig løsning at pumpe vandet fra haven over i kloakken, selvom det i mange kommuner ikke er tilladt. Det gælder især i kommuner, hvor der ikke er gennemført separatkloakering. Rådfør dig altid med din kommunes miljøtekniske forvaltning, inden du går i gang med at pumpe vand i kloakken.

Ønsker du at forebygge en drivvåd græsplæne, inden skaden er sket, har du flere forskellige muligheder, afhængig af de konkrete forhold, der hvor du bor:

  • Træer og planter, der suger regnvand til sig
  • Regnbede og lavninger
  • Faskiner
  • Regnvandsopsamling
  • Lavninger på grunden

Ovenstående løsninger kan sjældent stå alene, men ved at kombinere forskellige tiltag kan du forebygge omfanget af oversvømmelsen.

Fælles for alle løsninger er, at man skal sikre sig at de materialer, man har på fx tagrender, ikke afgiver stoffer som ophobes. I fx København må man ikke have tagrender af zink, hvis man skal anvende løsningerne - med mindre zinken er belagt.

Hvilke træer og planter bør du vælge?

Hvis du bor på Sjælland, hvor der generelt er mere leret og mosenær jord, kan jorden have svært ved at opsuge alt regnvand, og så kan træer på grunden have en vigtig drænende effekt. En leret jord er meget kompakt, og derfor tager vandet lang tid om at trænge igennem. Bor du omvendt på sandet jord i det vestjyske, hvor vandet hurtigt kan løbe igennem undergrunden, er der sjældent store fugtproblemer i jorden.

Hvilke trætyper, der suger mest vand, afhænger både af jordbund og klima, men følgende træer trives godt i vand:

  • Birketræer
  • Piletræer
  • Elletræer
  • Hjertetræ
  • Almindelig sumpcypres

Fælles for alle ovenstående træsorter er, at de evner at justere sig til den jord, de gror på. Så hvis de står fugtigt og har rigeligt med vand, benytter de lejligheden til at suge ekstra til sig. Hvis du allerede ved, hvor på grunden oversvømmelsen typisk sker, kan du overveje at placere nye træer og buske strategisk i dette område.

Hvordan fungerer et regnbed?

Et regnbed er et beplantet bed, hvor regnvandet fra taget kan ledes hen via en rende eller fordybning, og derefter langsomt sive ned i jorden, hvor det fordamper via planterne i regnbedet.  Processen sparer kloakken for regnvand, og du er samtidig med til at øge mængden af grundvand.

Til forskel fra faskiner, renser bedet vandet, når det passerer gennem de øverste lag muldjord og forbi planterødderne, som også renser vandet. Hvis ikke jorden er forurenet, er det bedre at lade vandet sive ned gennem et bed eller græsplænen end at bruge en faskine, for den renser ikke jorden på samme måde.

Har du ikke en naturlig fordybning i haven, kan du grave en. Du kan enten vælge at udskifte jorden med store sten med muld ovenpå, eller grave ud og løsne jorden for derefter at lægge en blanding af muld og sand over. Muldlaget er vigtigt i regnbed og skal være mindst 20 cm tykt. Derefter kan du plante græs, planter og buske på toppen. Du skal bare huske, at bedet skal have fald væk fra huset og placeres mindst fem meter væk og et par meter fra skellet.

En anden løsning, der minder om et regnbed, kan være en lavning. Med en lavning giver det naturlige fald i haven vandet mulighed for at samle sig i en midlertidig sø, mens resten af arealet er forholdsvis tørt. Vandet kan dirigeres rundt i haven og til fx et regnbed via brostensbelagte kanaler eller render. Løsningen er ikke helt så avanceret eller opmærksomhedskrævende som et regnbed.

Både regnbede og faskiner kan være mindre effektive, hvis grundvandsspejlet står så højt på din grund, at jorden er mættet med vand.

Hvilke planter skal du vælge til dit regnbed for at undgå oversvømmelse?

Vælger du en løsning, hvor du fjerner et lag af den hårde lerjord, opstår der en risiko for, at bedet tørrer ud i perioder uden regn. Derfor er det vigtigt at vælge planter, der både kan tåle at tørre ud og stå under vand i lang tid. 

Stauder er en rigtig god mulighed, og både gul iris, hjortetrøst, nyserøllike og trævlekrone egner sig til regnbede. Også buske som bærmispel, surbær, rød kornel og havtorn er velegnede, og hvis du også vil have andre bærbuske, kan både blåbær og solbær tåle forholdene.

Generelt har både surbundsbede og stedsegrønne planter og buske godt af meget vand. Planter som rododendroner kan ligefrem have brug for ekstra tilførsel af vand om vinteren, men også bregner, lyng og primula vil kunne aftage en del vand.

Kan en faskine afhjælpe en oversvømmet græsplæne?

En faskine er en kasse, der nedgraves, eller et hulrum i jorden fyldt med fx sten, som regnvandet fra taget på en bygning eller overfladevandet fra en terrasse ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, lidt ligesom en meget mindre udgave af et regnvandsbassin. Fra faskinen synker regnvandet stille og roligt ned i undergrunden uden om kloaksystemet.

En faskine er beregnet til at lade vand sive langsomt ned i jorden, men det nytter ikke, hvis jorden er mættet af vand. Derfor vil en faskine, selvom den har ekstra høj kapacitet, kun være til begrænset hjælp, hvis grundvandsspejlet står højt på din grund. Bor du derimod et område, hvor der er langt ned til grundvandet, kan en faskine være et glimrende tiltag mod uønsket vand på græsplænen.

Ligeledes kan en faskine have begrænset virkning, hvis jorden er meget leret. Så vil faskinen blot kunne rumme det vand, som er i selve faskinen, og bruge lang tid på at få det ledet videre ud i jorden. Ved kraftig regn vil faskinen hurtigt blive fyldt.

Regnvandsopsamling kan begrænse oversvømmelse

I samspil med andre tiltag kan regnvandsopsamling være en mulighed for dig. Der findes flere måder, du kan opsamle regnvand på:

  • I en regnvandstønde
  • I en regnvandstank/palletank
  • I et regnvandsanlæg med nedgravet tank

Den mest almindelige løsning er en regnvandstønde, som stilles i nærheden af nedløbsrøret og tilsluttes, så regnen fra taget løber fra nedløbsrøret og over i tønden i stedet for ned i brønden og ud i kloakken. 

Reglerne siger generelt, at du altid gerne må håndtere regnvand på egen grund, uden at du behøver involvere kommunen. Men generelt bør man altid bortlede vandet fra huset enten via kloak, faskine eller opsamling.

De fleste regnvandstønder har et overløb, så vandet ikke løber over og ud på jorden, når tønden er fuld. I stedet løber det overskydende vand tilbage i nedløbsrøret og videre ud i kloakken. Tønden har en aftapningshane, som du kan bruge, når du skal fylde en vandkande eller en spand. 

En regnvandstønde kan kun rumme en brøkdel af det vand, som falder på taget. Af samme årsag er regnvandstønden i sig selv sjældent nok til at forebygge en oversvømmet græsplæne. Til gengæld kan du let selv montere den og dermed få gratis vand til bl.a. havevanding og bilvask.

Ønsker du højere kapacitet end en regnvandstønde kan levere, kan du overveje en regnvandstank eller en palletank. Disse kan normalt rumme ca. 1 kubikmeter vand. Den højeste kapacitet får du med et regnvandsanlæg, som er en stor tank, der graves ned i jorden. På den måde kan du få regnvand nok til både havearbejde, bilvask, toiletskylning og tøjvask.

Der er ret strenge krav til tagmaterialer, inddækninger på taget samt tagrendernes materiale. Man må fx ikke anvende denne slags anlæg, hvis man har tagpaptag. 

De anlæg, der typisk sælges til dette formål, rummer enten to eller fire kubikmeter vand. Anlæggene kobles til kloaknettet, så evt. overløbende vand løber ud i kloakken.

Grønne tage kan holde på regnvandet

Jo mere vand, du kan holde fra græsplænen, desto mindre bliver risikoen for, at den svømmer over. Et grønt tag er et tag med planter, græs og/eller stenurter som tagbelægning.

Et grønt tag optager i gennemsnit halvdelen af den nedbør, som falder på taget, og dermed kan du aflaste kloakken, så den ikke skal bortlede så meget vand som ellers. Dermed kan det være en god løsning, hvis du oplever, at der flyder ekstra vand ud på græsplænen, fordi kloakken ikke kan holde til presset i forbindelse med kraftige regnskyl.

Ved skybrud vil man dog opleve, at det grønne tag har sine begrænsninger, da det ikke kan optage vandet i den fart og de mængder, som kommer ved et skybrud.