Æbler kan angribes af 30-40 forskellige skadedyr og sygdomme, hvoraf de vigtigste er:

  1. Æbleskurv: Den mest almindelige æblesygdom. Angriber bladene, som bliver fyldt med pletter og i slemme tilfælde visner og falder af i utide, frugter og nye skud.
  2. Kræft: Angriber stammer og grene, som får dybe sår. Når det er slemt, bliver træet ødelagt.
  3. Grå monilia: Svamp, der angriber blomstrende skud og de nyeste skud og grene, som visner. Er dog mest almindelig i frugter med sten – som fx kirsebær og blommer.
  4. Gul monilia (frugtskimmel): Angriber æblerne, der rådner på træerne, inden de modner.
  5. Meldug: Bladene bliver hvide, og de nye skud visner ned.
  6. Bladhvepse og æbleviklere: Larverne lever inde i æblerne og giver ’orm’.

Æbleskurv

Æbleskurv er en af de mest udbredt skadevoldere på æbler, der angriber både blade, frugter og nye skud.

Æbleskurv, der er en svamp, starter som små olivengrønne eller sortbrune pletter på overfladen af bladet eller frugten. Med tiden bliver pletterne helt mørke, og angrebne blade kan falde af. De angrebne områder kan efterfølgende smittes af andre svampe.

Æbler med skurv er mest et kosmetisk problem, da de godt kan spises alligevel. Dog bliver udbyttet generelt mindre.

Forekomsten af skurv er meget afhængig af vejret. Især fugtige og lune forhold fremmer angreb, der kan vare ved sommeren igennem. Sygdommen spredes især, når bladene er våde. Hurtigst sker det ved en temperatur mellem 16 og 24 grader. Her kan svampesygdommen udvikle sig på 9 timer.

Golden Delicious, Stark Earliest, Gråsten og Belle de Boskoop er særligt modtagelige.

Sommerinfektioner af skurv kan overvintre i sent voksende årsskud og medføre tidlige infektioner. Især sorter, som har svært ved at smide bladene om efteråret, er i farezonen.

Sådan bekæmper du æbleskurv

Sprøjtemidlet SvampeFri forebygger og hindrer spredning af skurv og meldug på bl.a. æbler, pærer, roser og andre prydplanter.

Sprøjt SvampeFri, hvor skurv/meldug forekommer eller forventes at forekomme – også på undersiden af bladene. Behandlingen skal gentages flere gange, hvis der erfaringsvis forekommer kraftige angreb. Læs brugsanvisningen grundigt. Bruges før og efter blomstring.

Sådan forebygger du æbleskurv

  • Plant modstandsdygtige sorter: Bramley, Discovery, Elstar, Filippa, James Grieve, Rød Ananas, Cox Orange, Rød Ingrid Marie, Rød Boskoop, Rød Aroma og Holsteiner Cox. Se også Pometet.dk.Plant flere sorter for at nedsætte risikoen.
  • Giv træet en placering, hvor der er godt med sol og luft, så træet hurtigt tørrer efter regn.
  • Gød ikke for meget med kvælstof, da en kraftig og tæt vækst fremmer skurven.
  • Klip kronen, så der kommer lys og luft til blade og frugter. Jo bedre udluftning, des hurtigere tørrer kronen efter nedbør. Især vigtigt ved de sorter, som let angribes.
  • Fjern angrebne blade (med pletter/mørkfarvede), så smittetrykket nedsættes.
  • Fjern nedfaldent løv under angrebne træer senest sidst på vinteren, hvis det ikke er omsat af regnormene inden da.
  • Klip inficerede skud af om vinteren, eller så snart angreb opdages i løbet af sommeren.
  • Sprøjt Urea (en flydende gødning) på bladdelene, hvis du kan få fat i det. Det hæmmer dannelsen af sæksporehuse. Findeling og sprøjtning med Urea fremmer omsætningen af dødt plantemateriale i jorden.

Gul monilia

Rådden frugt med koncentriske ringe af små puder af gule svampesporer er et sikkert tegn på gul monilia.

Angrebet starter som en brun, rådden plet, ofte ved et sår på frugten. I løbet af få dage er hele frugten rådden, og ringene dannet.

Gul monilia kan brede sig til de øvrige frugter i klasen. De angrebne frugter tørrer ofte ind på træet til ’mumier’, som bliver hængende i op til flere år, hvis ikke de fjernes, og som stadig kan smitte med gul monilia.

Det er som regel kun sårede frugter (fx fra insektgnav, haglskader, solskoldninger eller revner efter regnvejr), der angribes – især i den periode, hvor frugten modner. Der skal dog fugtighed til, hvilket der især forekommer i eftersommeren, hvor der er mange nætter med meget dug. En æblesort som Ingrid Marie er særligt udsat.

Hvis du ikke fjerner de angrebne æbler, smitter gul monilia hurtigt andre nært hængende æbler.

Svampen spredes med sporer hele sommeren og trives især i varme, fugtige perioder.

Hvis frugten smittes umiddelbart før plukning, vil sygdommen udvikle sig videre under opbevaring, hvilket resulterer i kulsorte, læderagtige æbler uden svampesporer.

Sådan bekæmper du gul monilia

  • Når først et æble er angrebet af monilia, er der intet at gøre! Men for at hindre, at de andre æbler bliver smittet, fjern straks alle angrebne æbler.
  • Forsøg evt. at sprøjte med peberrod-te, som laves af 300 g friske blade eller rødder af peberrod. Urterne hakkes og overhældes med 1 l kogende vand. Trækker i 24 timer, sies og fortyndes 1:10. Sprøjt hele træet hver anden uge fra blomstringstidspunktet – hvilket godt kan blive en større opgave!

Sådan forebygger du gul monilia

  • Fjern de gamle frugtmumier (som de angrebne, indtørrede frugter betegnes) fra træet så hurtigt som muligt. De skal ikke bare i komposten, men helt væk fra haven. Hvis der er nedfaldsfrugt tilbage under træet om foråret, skal disse også fjernes.
  • Gå træerne igennem midt på sommeren og tynd frugterne ud, så der er en håndsbredde mellem dem. Fjern også de frugter, der er angrebet af insekter eller af gul monilia.
  • Hold træerne åbne, så de hurtigt tørrer op efter regn. Det sker bedst ved en sommerbeskæring.
  • Undgå kraftig gødskning med kvælstof.
  • Undgå modtagelige sorter som Cox Orange, Ingrid Marie, Filippa og James Grieve.
  • Opbevar æbler så tørt og køligt som muligt.

Grå monilia

Visne blomsterklaser, blade og grene i frugttræer er tegn på angreb af grå monilia. Symptomet ses normalt 1-2 uger efter blomstring, og angrebet er værst, hvis der er vådt og koldt under blomstringen.

De visne blomster og blade bliver ofte hængende længe på de visne grene. I efterår og vinter dannes små puder af grå sporer på de visne grene. Svampen overvintrer i de angrebne grene.

Grå monilia angriber både blomstrende skud, de nyeste skud og grene, som alle visner. Er dog mest almindelig i frugter med sten – som fx kirsebær og blommer. Fra infektion af blomsten går svampen ned i frugtsporen og i grenen, som derfor også visner. I værste fald går angrebet ind i stammen, og træet dør.

Grå monilia kan også angribe frugterne.

Grå monilia ses især i æblesorterne Cox Orange og James Grieve.

Sådan bekæmper du grå monilia

Der er ingen økologisk godkendte midler mod grå monilia i handelen i Danmark.

  • Beskær træet ved at klippe alle angrebne grene af mindst 20 cm inde i det sunde ved. Tjek, at snitfladen ser sund og frisk ud.
  • Desinficér saksen mellem hvert klip, fx med en spritvædet klud.
  • Fjern afklippet fra frugthaven og sørg for, at det er omsat eller brændt inden næste blomstring.

Sådan forebygger du grå monilia

  • Gentag føromtalte beskæring hvert år, så sygdommen ikke får magten igen.
  • Overdæk evt. træet med et regntag i blomstringstiden, hvilket af praktiske grunde er en metode, der nemmest fungerer med små, espalierede træer.
  • Som generel forebyggelse af alle slags svampesygdomme, sørg da for at klippe kronen, så der kommer lys og luft til blade og frugter, hvilket gør, at kronen tørrer hurtigere efter regn.

Se videoen 'Sådan beskærer du dit æbletræ'

Frugttræskræft

Frugttræskræft viser sig som brune, indfaldne, ofte ringede sår på grenene og udvikler sig efterhånden til en knudret misvækst, der omslutter hele grenen eller kvisten. Sygdommen finder ind i træet via døde stabbe (tilbagebleven del på et træ efter træfældning eller beskæring), frugtsporer eller andre døde partier. I visse tilfælde kan frugttræskræft være dødelig for træet.

Frugttræskræft skyldes angreb af svampen nectria galligena. Da den også kan gro på andre værter end æble (fx ask og pære), vil der selv på steder, hvor der ikke har været æbledyrkning tidligere, være sporer i luften til at inficere sunde træer.

Vinter og forår danner svampen bittesmå, røde kugler (perithecier) med sporesække og sporer indeni.

Æblesorter som Discovery, Gala, Rubens, Kanzi og Topaz er meget modtagelige for kræft, mens Golden, Pinova og Santana har lav modtagelighed.

Sådan bekæmper du frugttræskræft

Når først dit æbletræ er angrebet af kræft, kan du ikke gøre andet end at fjerne angreb på grene og stammer:

  • Skær de angrebne grene og sår på stammen væk, da frugttræskræft kan brede sig både til andre dele af samme træ og til nabotræer.
  • Desinficér beskæresaksen fx med sprit, før du fortsætter beskæringen, så du ikke overfører smitten til raske træer.
  • Skær det angrebne væv bort med en kniv, hvis hovedstammen er angrebet, og brænd det bagefter. Vær omhyggelig med at få alt det brunsorte væv bort. Med lidt held heler såret i løbet af et års tid.
  • Fæld træet, hvis kræftsåret går hele vejen rundt om stammen.
  • Beskær i vækstsæsonen april-august, da kræftsårene heler hurtigere. Beskæring i frostvejr er også godt, fordi svampen ikke kan smitte ved så lav en temperatur.

Sådan forebygger du frugttræskræft

  • Sørg for, at der ikke er permanent vand i jorden.
  • Begræns gødskning med kvælstof.
  • Fjern alle angreb.
  • Vælge robuste sorter. Se Pometet.dk.

Æblemeldug

Æblemeldug er en tæt, hvid, melet belægning især i spidsen af skud. Bladene krummer opad, og på undersiden får de et violet skær, fordi de udsættes for sol. På ældre blade kan der også komme lyse, bleggrønne pletter uden synlig svamp og uden krumning.

Æblemeldug angriber både blade og frugter og er et stort problem i frugtplantager.

Varmt og tørt vejr begunstiger dannelse af sporer og sporespredning, mens sporespiringen på nye planter begunstiges af høj luftfugtighed, dog uden frit vand på bladene.

Sporer, der er udviklet i tør luft, er mere aggressive og spirer mere aktivt, end sporer udviklet under fugtige forhold. Luftfugtighed omkring de 90 % er optimalt for sporespiring, hvilket ofte forekommer hen på sommeren, hvor der er stor forskel på dag- og nattemperatur.

Svampen overvintrer i knopperne og på de angrebne årsskud.

Modtagelige sorter er Gråsten, Cortland og Jonathan.

Sådan bekæmper du meldug

  • Fjern alle angrebne skudspidser, især under blomstringen.
  • Kemiske midler kan have en effekt på meldug, kaliumoleat (insektsæber), svovl (Svampefri), natriumbicarbonat (natron, bagepulver) eller natriumbenzoat (Atamon, der bruges ved syltning, men ikke er godkendt som et plantebeskyttelsesmiddel). Husk at brug af kemi i din have kan skade miljø og biodiversitet (forskellig beplantning).

Sådan forebygger du æblemeldug

  • Vælg robuste æblesorter, som du bl.a. kan finde på Pometet.dk
  • Undlad for kraftig gødskning med kvælstof.
  • Klip kronen, så der kommer lys og luft til blade og frugter. Jo bedre udluftning, des hurtigere tørrer kronen efter nedbør. Især vigtigt ved de sorter, som let angribes.

Larver af æblevikler

Orm i æbler skyldes larver af æblevikleren, der lægger æg på blade og frugter. De små larver borer sig ind i frugten – ofte ved at trænge ind ved blomsten, mens de går ind fra siden eller ved stilken i større æbler.

Nogle gange dør larven umiddelbart efter, at den er gået i gang med at gnave sig ind i frugten. Det viser sig ved et spiralformet, tørt spor på skrællen.

Sådan bekæmper du æblevikler

Når du opdager angrebet, har larven for længst forladt æblet. Det bedste, du kan gøre, er at fjerne og tilintetgøre nedfaldsæbler, som er angrebet, eller plukke de æbler, du kan se har huller.

Sådan forebygger du æblevikler

  • Sørg for gode forhold for havens mejser og musvitter, der skal spise ormene, inden de angriber æblerne.
  • Sprøjt med det biologiske bekæmpelsesmiddel Madex.
  • Opsæt feromonfælder.
  • Bind bølgepap rundt om stammen i sensommeren, for luftkanalerne i pappet er ideelt til viklerlarver, der gemmer sig her i vintertiden. Når du fjerner bølgepappet om vinteren, fjerner du også larverne. Smid pappet i renovationen, så larverne destrueres.

Larver af æblebladhveps

Æblehvepsen placerer sit millimeter lange, hvide æg i frugtknuden ved grunden af et af blomstens bægerblade.

Når larven klækkes en uges tid senere, er den tæt på sin føde og gnaver først slyngede, smalle gange i frugtens øverste lag. Hvis den forlader frugten på dette tidspunkt, kan larvens gnav ved høst ses som karakteristiske, slyngede korkstriber på det ellers normale æble.

Larven kan i løbet af sin levetid gnave på 3-4 æbler. Den ældre larve nøjes ikke med det overfladiske gnav, men trænger ind i æblet og udhuler det, så frugten oftest falder til jorden.

I jorden graver larven sig ned i 5-10 cm's dybde, hvor den spinder en silkekokon og overvintrer indtil næste forår.

Æblesorter, der blomster sent, angribes ikke så tit af æblebladhveps.

Sådan bekæmper du larver af æblebladhveps

Det er meget vanskeligt at bekæmpe æblebladhveps, da larven graver sig ind i æblet lige efter klækning.

Sådan forebygger du larver af æblebladhveps

  • Ophæng mange fuglekasser til mejser og musvitter.
  • Sørg for, at der er blomstrende planter til snyltehvepse. Især blomstrende krydderurter er effektive.  
  • Fjern de tidlige nedfaldsfrugter fra haven.
  • Hæng evt. mange hvide limplader op under blomstringen (fås bl.a. via Gartnerirådgivningen/GartnerShop).
  • Hold høns under træerne.

Larver af æblespindemøl

LÆS OGSÅ: Plantesygdomme

Der findes en gruppe småsommerfugle kaldet spindemøl (yponomeutidae), som har udviklet en helt speciel teknik, så deres larver ikke bliver spist af fuglene, nemlig fællesspind.

Æblespindemøllets larver gnaver i unge blade.

Larvespindene ser mere skadelige ud, end de er – især, hvis der sidder larver (snareorme) i.

I de fleste tilfælde ser du kun enkelte kolonier, og de er som regel ret uskadelige for æbletræet. Større angreb kan dog forekomme og medføre mere eller mindre afløvning af træerne. Træerne går ikke ud, men kraftige angreb kan godt påvirke æblehøsten, især i det følgende år.

Sådan bekæmper du æblespindemøl

  • Riv spindet i stykker, så fuglene kan få fat på larverne, som sidder gemt inde i det. Klip spindet ned fra små træer.
  • Fjern spindet ved at spule med en kraftig vandstråle eller brug en stiv kost.
  • Sprøjt med DiPel PF, et biologisk middel, som indeholder bakterien bacillus thuringiensis. Sprøjt på de små larver. Der virker midlet bedst.

Sådan forebygger du æblespindemøl

  • Sørg for en god biodiversitet – meget forskellig beplantning – i din have, hvilket giver gode forhold for en lang række naturlige fjender. Især snyltehvepse angriber larverne.
  • Sørg for gode forhold for mejser og musvitter, der gerne spiser larverne, hvis de kan få fat på dem.

Se hvordan du kan bekæmpe spindemøl

Æblebladlus

Æblebladlus er primært et problem for nye træer, hvor et angreb kan stoppe væksten af nye skud, der kan være vigtige for at forme træet.

Et angreb af æblebladlus får de yderste blade i skuddet til at krølle kraftigt.

Sådan bekæmper du æblebladlus

Spul lusene af skud og blade med en kraftig vandstråle.

Sådan forebygger du æblebladlus

  • Sørg for en god biodiversitet i din have, hvilket giver gode forhold for en lang række naturlige fjender. Især snyltehvepse angriber bladlus ved at lægger deres æg inde i bladlusene.
Sygdomme og skadedyr i æbler

Symptomer på blomster

 

Enkelte visne blomster:

Æblesnudebille

Visne blomster og grene:

Grå monilia

Symptomer på blade

 

Hvid pudrede blade og skudspidser:

Meldug

Sortbrune pletter på blade og frugt:

Skurv

Blege, rødlige blade:

Spindemider

Sammenkrøllede blade og skudspidser:

Bladlus

Gnav på blomsterknopper og blade:

Frostmåler

Gnav på blade:

Snareorme

Blege blade:

Kvælstofmangel

Brune, døde bladrande:

Kaliummangel

Brune, døde felter mellem nerverne:

Magnesiummangel

Symptomer på frugter

 

Smalle, forkorkede striber:

Æblehveps

Brede, korkagtige striber:

Kuldeskade

Ormstukne frugter i juli:

Æblevikler

Orm i moden frugt:

Knopvikler

Rådden frugt:

Gul monilia

Symptomer på grene og stammer

 

Små brunlige sår på unge skud:

Skurv

Sår i bark og ved:

Frugttræskræft

Visne grene med blade:

Ildsot

Visne grene med blomster:

Grå monilia

Hvide, uldne samlinger i vinkler og furer:

Blodlus

Gnav på stammer og lave grene:

Harer eller mus

Episode 6: Frugt i haven

Frugt har været en del af havelivet lige så længe, vi har dyrket haver. Frugt var førhen en vigtig del af husholdningen og den selvforsynende have. Sådan er det ikke længere, og i dag kan vi få al slags frugt på alle tider af året. Smagen er dog bare bedre, når man høster af egen avl.

Lyt med på TuneInLyt med på Apple PodcastsLyt med på SpotifyDownload mps

Podcast: Mig og min have

Mig og min have er en podcast til dig, der har mod og lyst til at få jord under neglene. Vi tager dig med på tur rundt i nogle af landets mest bemærkelsesværdige haver og bliver klogere på månedens gøremål.

Se alle afsnit