Skal varmepumperne varme os i fremtiden?

Sommeren plejer at byde på agurketid i medierne, og det største samtaleemne er ofte, om vejret er varmt nok til at tage til stranden, eller om der er is nok i fryseren. Men sådan har sommeren 2022 ikke været.

Nok er der blevet talt om varme, men det har ikke handlet om sommersolen, men om hvordan huset bliver holdt varmt, når vinteren kommer. Faktum er, at der sjældent har været så meget fokus på opvarmningsformerne i vores boliger, og ikke mindst prisen på dem, som der er nu.

I takt med naturgasprisens himmelflugt er ordrelisterne hos varmepumpeproducenterne blevet længere, og for mange er det blevet et kapløb med tiden at få et nyt anlæg installeret, inden sweatere og uldsokker skal findes frem. 

Men er det nu den rigtige løsning at sætte himmel og hav i bevægelse og skifte et gasfyr ud med varmepumpen? Svaret kan i flere tilfælde være nej.

Mens over 1,8 millioner danske boliger er forsynet med fjernvarme, har omkring en halv million boliger stadig rør, hvor der løber gas eller olie. Ifølge regeringens plan skal de inden årets udgang have besked, om de kan forvente, at fjernvarmenettet kommer ud til deres villavej eller ej. Men netop ventetiden på den besked, og ikke mindst udrulningen af fjernvarmen, der i visse kommuner forventes at tage op mod 10 år, gør boligejerne utålmodige. 

Derfor er ordrebøgerne hos varmepumpeproducenterne i løbet af 2022 blevet fyldt godt op. Både med ordrer fra de danskere, for hvem varmepumpen er det rigtige og mest bæredygtige valg for pengepung og klima, men også af en stor del, der egentlig bør vente på fjernvarmen, lyder det fra eksperterne. 

Peter Sorknæs, ph.d. og lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, har regnet på det med sine kolleger i rapporten ”Varmeplan Danmark 2021 – en klimaneutral varmeforsyning”.

Her lyder konklusionen, at for op mod 260.000 gas­kunder giver det mening at få på fjernvarme over tid. 

– For de resterende cirka 140.000 vil det give mening at få en varmepumpe, siger han. 

I Danmark har vi mere eller mindre frit valg, når det kommer til varmekilde i vores huse. Men for at få det grønneste Danmark handler det om, at vi sørger for at bruge teknologierne dér, hvor de giver mest mening, forklarer Peter Sorknæs.

– Kan man få fjernvarme, er det den bedste løsning, fordi fjernvarmeanlæggene kan udnytte varmeteknologierne mere effektivt, end vi kan hjemme i boligerne, ligesom det er muligt at udnytte overskudsvarme fra industrien til at opvarme husene.

I øjeblikket bliver bankkontoen tømt på rekordfart, når gasfyret starter. Derfor har mange i takt med gasprisens stigning siden foråret sikkert overvejet at udskifte eller allerede udskiftet gasfyret med en varmepumpe.

Og selvom det økonomisk set kan være en god løsning, og en varmepumpe også er et mere klimavenligt valg end gasfyret, er det ikke sikkert, det er det bedste på sigt – hverken for dig selv, pengepungen eller samfundet, forklarer Henrik Bisp, fagekspert i energi og bæredygtighed i Videncentret Bolius.

– Vi skal huske på, at udbygningen af fjernvarmenetværket bygger på en forventning om, at en vis procentdel af boligerne i området vil tilslutte sig. Hvis en stor del af boligerne, i årene frem til at fjernvarmeudrulningen afsluttes, i mellemtiden er skiftet til varmepumper, kan det måske få indflydelse på det arbejde. Det kan også gøre rentabiliteten dårligere for dem, der stadig får fjernvarme, og derved påvirke deres varmepris. Så det piller ved fællesskabsfølelsen, forklarer Henrik Bisp, der også opfordrer til, at du ikke kun kigger på det årlige varmeforbrug i kroner og øre, hvis du vælger at gå varmepumpens vej, men kigger længere ind i fremtiden.

– Du skal overveje, hvad din plan er mange år frem. For skifter du lige nu gasfyret ud med en varmepumpe, men har planer om senere hen at blive koblet på fjernvarmen, har det nogle omkostninger. Ofte kan man blive tilkoblet fjernvarmen i forbindelse med udrulningen for en meget lav pris, og nogle steder endda gratis, hvorimod en senere tilkobling kan koste i omegnen af 35.000-50.000 kr. Så alle valg har en pris, siger Henrik Bisp.

Han påpeger også, at en varmepumpe heller ikke er en engangsudgift. Årlige eftersyn er påkrævede, og der kan være behov for løbende at udskifte reservedele. Derudover vil du efter 15-25 år skulle påregne udgiften til en ny varmepumpe.

Fra tid til anden bliver der i medierne sat spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet kan holde til et elektrificeret Danmark med varmepumper, elbiler, og hvad der ellers suger strøm på matriklerne. Og det er med god grund, at der er fokus på elnettet. For nok er vi vant til at kunne tænde på stikkontakten uden at skulle bekymre os, om der er strøm nok i den anden ende, men noget vil ændre sig de kommende år. 

I 2020 var der i Danmark ca. 20 minutters afbrud pr. elforbruger, men forventningen er, at det tal vil vokse til 35 minutter i 2031. Og selvom det drejer sig om få minutter, da der stadig vil være strøm i stikkontakten 99,993 procent af tiden, er det immervæk stadig en stor procentvis stigning. 

Samtidig har vi oplevet, at der sker lokale nedbrud på elnettet. Det skete sidste år i Fredericia, hvor flæskestegen ikke blev færdigstegt i alle hjem, da strømmen i et område af byen pludselig røg juleaften og efterlod 335 husstande uden strøm. Årsagen lå blandt andet i en fejl på en række varmepumper.

– Jeg tror ikke, der er nogen, der ved helt præcist, hvordan det ser ud med elnettet, siger Peter Sorknæs.

– Elnetselskaberne har et nogenlunde overblik, men det er først, når fejlen opstår, man opdager det reelle problem. Kablerne er mange steder lagt i villaveje i perioden 1960-1980 og er ikke bygget til, at alle husstande har varmepumper og elbiler. Derfor har jeg en forventning om, at der vil komme en forholdsvis stor udbygning af elnettet i Danmark, siger Peter Sorknæs. 

Det er Energinet, der i samarbejde med de lokale og regionale elnetselskaber, står for at vedligeholde og udbygge det danske elnet. Mens Energinet tager sig af eltransmissionsnettet eller det, man kan kalde ”elnettets motorveje”, står elnetselskaberne for de kabler, der ligger i de danske villaveje, også kaldet distributionsnettet.

Energinet meddeler, at deres del af elopgaven er klar til en større elektrificering i de danske hjem med varmepumper og elbiler. Her er den største opgave at sørge for at få koblet al den grønne strøm på nettet, fordi det i fremtiden vil blive produceret rigtig mange steder rundtomkring i Danmark i blandt andet vindmølle- og solcelleparker. Det betyder, at Energinet over de næste fem år investerer 25 milliarder kr. i en fremtidssikring af eltransmissionsnettet.

Også elnettets landeveje og byveje – altså distributionsnettet – står foran en overhaling. Det er meldingen fra brancheorganisationen Green Power Denmark, der repræsenterer de danske elnetselskaber.

– Vi er gearet til første del af omstillingen, vi har været igennem. Men vi kommer til at se en årrække med accelereret elektrificering. Og det betyder, der er behov for et øget investeringsniveau i elnettet, siger Julie Starostka, afdelingschef inden for regulering af elnettet, Green Power Denmark.

Men kan alle de milliardinvesteringer så ikke ændre ved spådommen om, at vi frem mod 2031 får flere strømafbrydelser? Næppe, siger Peter Sorknæs fra Aalborg Universitet. Han mener dog, at vi skal forberede os på flere udfordringer i årene frem mod 2050.

– Jeg tror, at der især i den her overgangsperiode vil være nogle udfordringer, hvor man ikke er rykket hurtigt nok og har fået klargjort elnettet – enten på grund af materiale- eller mandskabsmangel. Man ser det netop nu, at der opstår problemer med nogle af de nye solcelleparker, hvor elnettet ikke er stærkt nok til at kunne håndtere den strøm, der produceres. Og det skulle overraske mig, hvis der ikke også sker nogle nedbrud ude i villaområderne, siger Peter Sorknæs.

Der arbejdes i disse år på flere tiltag, der skal tage presset af elnettet og sørge for, at vi oplever så få nedbrud som muligt. Elnetselskaberne har således lanceret tidsdifferentierede nettariffer, der gør, at regningen for distributionen af el er dyrere mellem kl. 17 og 20 om vinteren. Planen er, at det fra 2023 bliver udvidet til at omfatte tidsrummet 17-21, men til gengæld billigt om natten for det forbrug, der kan flyttes, hvilket fx kan være relevant for dem med elbiler.

Derfor er meldingen fra brancheforeningen også, at alle danskere skal kunne købe både elbiler og varmepumper, hvis de har lyst til det, uden at skulle spekulere over standen på elkablerne i vejen.

– Elnetselskaberne gør faktisk rigtig meget for at finde ud af, hvor de næste store stigninger i elnetbehovet kommer. Det er sådan, at danskerne skal kunne gå ud at købe en elbil, uden at det er et problem. Derfor arbejdes der også på at lave bedre registreringer af, hvor der kommer nye elbiler og varmepumper, siger Julie Starostka, afdelingschef inden for regulering af elnettet, Green Power Denmark.

Selvom fremtiden betyder mere trængsel på elvejene, så kommer det ikke til at ændre ved, at varmepumpen er kommet for at blive. Det er ganske enkelt den bedst mulige teknologi, når varmeproduktionen skal ske i hjemmet, forklarer Peter Sorknæs.

– Hjemme i boligerne er det svært at se noget slå varmepumpen i COP-værdien, som beskriver, hvor meget varme du får i forhold til den strøm, der bruges. Det har jeg svært ved at se skulle ændre sig i fremtiden, siger han.

Vinterkulden ligger i horisonten og venter, og i takt med at temperaturen udenfor daler, vil antallet af varmepumper på villavejene vokse. De vil forblive en vigtig del af opvarmningen og den grønne omstilling i private hjem. Hvis vi altså undgår for mange strømafbrydelser.