Spørg Bolius

Skal vi overholde gamle krav til husets udseende - vi ønsker mere moderne vinduer og farver?

Hej Bolius
Hej Jeg bor i et rækkehuskvarter opført i 1987. Arkitekten har dengang formulere krav til husenes udsseende, alt fra højde af hæk over facader og postakasser, udendørslamper, vinduer, farve og typeindgangsdøre mm.

Mit spørgsmål til jer er: kan krav tilbebyggelsens udseende fra 1987 stilles til nuværende beboere, eller
fremtidige ejere?

Vi er nogle stykker i ejerforeningen der gerne vil renovere dele af huset men har andre ideer til hvordan vi gerne vil have det til at se ud. Nogle af kravene kan kun svært efterleves da f.eks. vinduerne ikke længere produceres som standard i den størrelse, det kræver en tydeligt forhøjet pris at få dem
specialfremstillet. Dørene lever ikke op til nudagens energikrav.
Flere naboer har allerede valgt egne dørfarver, postkasser, lamper
mm. usw.
Jeg ser frem til jeres svar! Mvh Iris

Hej Iris

Der kan være regler i det enkelte område og for de enkelte bygninger der skal overholdes, uanset om man som beboer eller ejer af en bygning ønsker noget andet.
Det kan være fx
Lokalplanbestemmelser: Lokalplaner
Vedtægter i ejerforening eller grundejerforening: Hvordan fungerer en ejerforening?
eller fx tinglyste servitutter: Servitutter - hvad er det?
eller bygningen kan være fredet eller bevaringsværdig: Bevaringsværdige huse

Det vil være betingelser man har sagt ja til at overholde da man købte huset eller lejligheden og som derfor skal overholdes uanset om det betyder merudgifter eller man måske heller vil have noget andet eller ønsker at ændre eller modernisere facaden.
Ellers skal man have særlig tilladelse eller dispensation eller søge om at få betingelserne ophævet eller ændret.
For Lokalplan kræver det henvendelse i kommunen at søge dispensation for bestemmelserne.
For ejerforening eller grundejerforening kræver det enighed og at ændringer foretages lovligt efter foreningens vedtægter
For tinglyste servitutter er det "den påtaleberettigede" der skal være enig i at servitut kan ændres eller ophæves.

Så ja der kan stilles krav om at bestemmelser udformet i 1987 eller endda tidligere,  stadig skal overholdes, Bestemmelser og regler er helt generelt gældende indtil de ophæves, uanset om de umiddelbart forekommer forældede eller furimeligt begrænsende for hvad man kan gøre ved sin ejendom.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden