Lokalplaner beskriver, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Lokalplaner kan både gælde større områder og enkelte matrikler. Arkivfoto.
Hvad er en lokalplan?
En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. En lokalplan kan både omfatte en bydel eller et enkelt hus.
Lokalplanen kan fx bestemme:
- Hvad området og bygninger skal bruges til.
- Hvor og hvordan, der skal bygges nyt.
- Hvilke bygninger der skal bevares.
- Hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes.
- Hvordan de enkelt huse skal se ud fx tagtyper, vinduer, farver mv.
Lokalplanen gælder fra det tidspunkt, den er besluttet. Eksisterende bygninger kan altså godt blive liggende, selvom de er i strid med den nye lokalplan.
Lokalplaner indgår i et samlet system af planer, som omfatter landsplaner, regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. De enkelte planer må ikke være i strid med planer på et højere niveau. En lokalplan må altså ikke være i strid med en kommuneplan.
Der er ikke lavet lokalplaner for alle områder i Danmark.
Hvordan finder du ud af, om der er en lokalplan for dit område?
De fleste kommuner har en oversigt over de gældende lokalplaner på deres hjemmeside. Hvis du er i tvivl, kan du henvende dig til teknisk forvaltning i kommunen og få oplyst, om dit område er omfattet af en lokalplan, og se, hvad der står i den.
Før du skal i gang med et større byggeprojekt er det også en god idé at undersøge, om dit projekt konflikter med en eventuel lokalplan.
Hvad sker der, hvis du overtræder lokalplanen?
Hvis du overtræder reglerne i en lokalplan, når du bygger nyt, kan du blive pålagt at lovliggøre byggeriet eller at rive den ulovlige bygning ned.
Det er kun kommunen, der kan ændre lokalplaner. Foto: Torben Klint
Hvordan besluttes en ny lokalplan?
Det er kommunalbestyrelsen, der står for at udarbejde et forslag til en ny lokalplan og en tilhørende redegørelse, der beskriver baggrunden for lokalplanen.
Før forslaget til den nye lokalplan kan vedtages, skal forslaget offentliggøres og sendes til høring blandt de berørte borgere, så de har mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommunen vedtage den nye lokalplan.
Når der vedtages en ny lokalplan vil de servitutter, der er på den enkelte ejendom, oftest blive ophævet. Herefter vil det være lokalplanen, der er gældende, ikke servitutterne.
Hvornår har kommunen pligt til at lave en lokalplan?
Kommunen har pligt til at lave en lokalplan, inden den kan give tilladelse til væsentlige ændringer i et bestående miljø. Det kan være større udstykninger, større nedrivninger eller større byggerier og anlægsarbejder.
Eksempler på ændringer, der kræver en lokalplan, er fx at der:
- Etableres et nyt boligområde.
- Anlægges en omfartsvej i en byzone.
- Opføres højhuse eller en større etagebebyggelse.
- Opføres større erhvervsbebyggelser eller bygninger til offentligt formål.
- Opføres hotelbyggeri og lign. i et sommerhusområde.
Der skal normalt ikke laves en lokalplan, hvis der skal opføres:
- Mindre parcelhusbyggerier i områder med lignende bebyggelse.
- Ny bebyggelse, der i omfang og art ikke afviger væsentligt fra den bebyggelse, der allerede findes i det pågældende område.
Kan en lokalplan ændres?
En eksisterende lokalplan kan til enhver tid ændres, ved at kommunen vedtager en ny lokalplan. Lokalplanen må dog ikke stride mod kommuneplanen. Er der modstrid, skal kommuneplanen ændres med et tillæg, før den nye lokalplan kan vedtages.
Kan kommunen dispensere fra lokalplanen?
Kommunalbestyrelsen må godt dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, men kun hvis der er tale om mindre betydende fravigelser, som ikke er i strid med principperne i planen. Det kan fx være, hvis du søger tilladelse om at opføre byggeri, der strider mod lokalplanens bestemmelser.
En dispensation fra lokalplanen i forbindelse med en byggesag kræver, at naboerne bliver orienteret, medmindre kommunalbestyrelsen skønner, at dispensationen kun har underordnet betydning for de personer og foreninger, der normalt skal orienteres. Der er kun krav om naboorientering, hvis byggeriet kræver dispensation fra byggelovgivningen eller planlovgivningen.
Hvad gælder, hvis dit område ikke har en lokalplan?
Hvis dit område ikke har en lokalplan, betyder det i princippet bare, at der ikke er vedtaget en konkret plan for området ud over kommuneplanen. Kommuneplanen er sædvanligvis mere overordnet end en lokalplan.
Der kan godt findes andre regler og retningslinjer for dit område, fx en såkaldt byplanvedtægt. En byplanvedtægt minder meget om en lokalplan, men er på lige fod med kommuneplanen, mere overordnet. Byplanvedtægter er vedtaget før 1977, hvor lokalplanloven trådte i kraft.
Derudover kan en tinglyst servitut sætte begrænsninger for, hvad du må gøre på din ejendom. En servitut kan defineres som en begrænsning af rettighederne over en fast ejendom.
Typiske servitutter er regler for færdsel, bestemmelser for hvor der må bygges eller bestemmelser for selve anvendelsen af en ejendom. Mere kuriøse servitutter kan være specifikke krav til, at der ikke må holdes bestemte typer husdyr på ejendommen, eller at bygninger skal have en bestemt farve.
