Sprøjtemidler

Alle sprøjtemidler indeholder både aktive stoffer og tilsætningsstoffer.

• Aktivstoffet er det stof, som giver den egentlige effekt (giftvirkning) og bekæmper fx ukrudtsplanter.

• Tilsætningsstoffer er bl.a. opløsningsmidler eller stoffer, der skal hjælpe aktivstoffet med at hæfte sig på planten.

Biocid er fællesbetegnelsen for stort set alle typer syntetiske og biologiske stoffer, der er beregnet til at slå organismer ihjel, mens pesticid er en samlebetegnelse for nogle af de biocider, der bruges til at bekæmpe ukrudt, insekter og svampe med i landbrug, gartnerier, langs veje og jernbaner og i private haver. Pesticider anvendes dog også andre steder end i haver og landbrug og for at gøre forvirringen total, kan du endvidere støde på andre typer biocider til bekæmpelse af uønskede vækster i din have.

For god ordens skyld anvender vi i denne artikel begreberne sprøjtemiddel eller bekæmpelsesmiddel om alle de syntetiske og biologiske stoffer, du kan anvende i din have til at bekæmpe ukrudt, insektangreb, svamp m.v.

Hvilke sprøjtemidler bruges i haven?

Der findes både sprøjtemidler, der er giftige for mange forskellige organismer på én og samme tid samt sprøjtemidler, der kun er giftige for en bestemt type organisme, såsom en bestemt planteart eller svamp.

• Herbicider: Fællesbetegnelse for kemiske stoffer som bruges til at bekæmpe ukrudt mellem fliser, i bede og græsplænen. Der findes forskellige typer, hvor nogen er beregnet til at bekæmpe alle slags planter, mens andre går mere målrettet efter en bestemt art.

• Insekticider: Fællesbetegnelse for kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyrsangreb på prydplanter, træer og buske.

• Fungicider: Fællesbetegnelse for kemiske stoffer, som anvendes til at bekæmpe svampeangreb, som fx meldug og rust på planter.

Selvom haveejere kun står for en lille andel af det samlede forbrug af sprøjtemidler, er det ifølge Miljøministeriet vigtigt, at forbruget i de private haver nedsættes. Hvert år må vandforsyninger lukke vandboringer på grund af rester af sprøjtemidler, der stammer fra private haveejere. Det skyldes bl.a., at en del boringer ligger i bynære områder.

Men det skyldes også den måde, haveejere bruger sprøjtemidler på. Bruger du sprøjtemidler på fx fliser og andre belægninger, har de nemlig lettere ved at trænge ned i grundvandet, end hvis du bruger sprøjtemidler på ren jord.

Det hænger sammen med, at det øverste jordlag har en naturlig evne til at nedbryde sprøjtemidler. Nedbrydningen foregår bedst i muldlaget, hvor der er masser af mikroorganismer og ilt til stede. Derfor er der en risiko for, at sprøjtemidlet ikke når at blive tilstrækkeligt nedbrudt de steder, hvor det øverste muldlag er fjernet. Når sprøjtemidler ikke bliver helt nedbrudt, dannes der såkaldte nedbrydningsprodukter, som kan være nye kemiske forbindelser, og disse stoffer kan være mere giftige end de oprindelige giftstoffer i sprøjtemidlerne.

Desuden er det et problem, at mange haveejere anvender sprøjtemidler, der skal fortyndes før brug. Ifølge undersøgelser er de sprøjtemidler, som er klar til brug, langt de mest skånsomme for miljøet. Jo mere målrettet og lokal indsats overfor ukrudtet du kan udføre, desto bedre er det.

Hvilke godkendelsesprocedurer er der for sprøjtemidler?

Alle sprøjtemidler skal godkendes af Miljøstyrelsen. Godkendelsen skal både sikre, at sprøjtemidlet ikke udgør en uacceptabel risiko for mennesker og natur. Vurderingen af et sprøjtemiddel omfatter bl.a.:

• Risiko for sundhed i forbindelse med brugen.

• Risiko for forbrugeren, hvis der er tale om spiselige afgrøder.

• Risiko for miljøet, herunder fugle, insekter, regnorme, fisk samt andre vandorganismer og ikke mindst grundvandet.

Ud over risikoen for sundhed og miljø vurderer Miljøstyrelsen, om produktet er effektivt, og om der er risiko for skader på afgrøder, blomster, buske eller træer.

• Godkendelse: Miljøstyrelsen godkender et middel, hvis det ikke er særligt farligt for menneskers sundhed eller for miljøet. Miljøstyrelsen godkender sprøjtemidler for en periode på 5-10 år, afhængigt af hvor giftigt et middel er. Derefter skal firmaet søge om at få fornyet godkendelsen.

• Nægtet godkendelse: Når Miljøstyrelsen har nægtet godkendelse af et bekæmpelsesmiddel, betyder det, at det er forbudt at sælge og importere midlet. Hvis midlet tidligere har været godkendt, må man dog godt bruge det, så længe der findes lagre.

Sprøjtemidler må hverken importeres, markedsføres eller bruges, før de er godkendt af Miljøstyrelsen. Det fremgår af ’Lov om kemiske stoffer og produkter’, hvor det fremgår, at det er strafbart at sælge, importere eller bruge bekæmpelsesmidler, der ikke er godkendte.

Hvordan fjerner du ukrudt uden brug af sprøjtemidler?

Det vil altid belaste miljøet, hvis du vælger at bruge sprøjtemidler i haven. Men der er som nævnt forskel på sprøjtemidler, og nogle belaster miljø og sundhed mere end andre.

Anvendelse af sprøjtemidler bør være den sidste udvej og det er bestemt ikke umuligt at komme af med ukrudtet på anden vis. Det kræver dog en både ihærdig og vedholdende indsats. I sidste ende vil du dog kunne glæde dig over en ukrudtsfri have, hvor du samtidig har skånet miljøet for sprøjtemidler og sparet penge.

Miljøstyrelsen har følgende råd til, hvordan du bekæmper ukrudt uden brug af sprøjtemidler:

Ifølge Miljøstyrelsen skal du gå efter produkter med følgende aktivstoffer:

• Jern, når du vælger midler til snegle- og mosbekæmpelse. Jernforbindelserne kan også betegnes som Jern(II)sulfat (mos), ferrosulfate (mos) eller ferrifosfat (snegle).

• Phenoxysyrer, når det handler om ukrudt i plænen. Phenoxysyrer kan også have betegnelsen dichlorprop-P, mechlorprop, mechlorprop-p, 2,4-D, MCPA og dicamba.

• Svovl, når du skal vælge et svampemiddel.

• Fedtsyrer, når du vælger midler til ukrudt i haven, på fliser og grus samt mod insekter. Fedtsyrer kan også have en betegnelse med diverse parenteser (fx C8-18) og perlargonsyrer.

Disse aktivstoffer bliver betegnet som de mindst belastende.

1. Dæk jorden til

Du kan bekæmpe ukrudt i dine bede ved at dække jorden til med enten bunddækkeplanter, træflis eller halm, så ukrudtet ikke får sollys nok til at kunne vokse. Jorddække har desuden den fordel, at det holder på jordens fugtighed, giver en bedre jordstruktur og skaber bedre betingelser for nyttedyr.

• Bunddækkeplanterne bør plantes tæt med ca. 5-7 planter pr. kvadratmeter for at opnå det bedste resultat. Til gengæld er resultatet effektivt. Det tilrådes generelt, at du har så få kvadratmeter bar jord og stenbelægninger i haven som muligt. Det er her, der bruges alt for mange sprøjtemidler.

• Træflis (fx bark- eller vedflis) kan bruges på bar jord under buske og træer. Læg et 10-15 cm tykt lag på hele arealet, men pas på med at dække jorden så tæt, at det lukker for ilttilførslen, da det også kan påvirke de levende organismer i jorden.

• Halm eller grov kompost kan bruges som bunddække i køkkenhaven, når grøntsagerne er ca. 20 cm høje.

2. Lug ud tidligt                         

Jo tidligere du er ude med hakkejernet, jo nemmere er det at bekæmpe ukrudtet. Det er bedst at fjerne ukrudtet, allerede før det blomstrer og kaster frø. Har ukrudtet nået at sætte frø, skal du ikke lægge det på kompostbunken, men fjerne det fra haven eller brænde det. Umiddelbart efter et regnvejr er jorden løsere, og det gør det nemmere at luge og få rødderne med op.

1.    Vælg klar-til-brug sprøjtemidler 

Klar-til-brug sprøjtemidlerne er færdigblandede på forhånd, og det eneste du skal gøre er at bruge sprøjtemidlet korrekt. Med klar-til-brug får du den korrekte opblanding. Du undgår dermed risikoen for at spilde koncentreret sprøjtemiddel, da du ikke selv skal opblande, og du undgår nemmere risikoen for direkte hud-kontakt med sprøjtemidlet. 

2.    Køb kun produkter godkendt til private

Miljøstyrelsen godkender sprøjtemidlerne efter, hvor de skal bruges og til hvad. Hvis du ikke bruger det rigtige middel eller bruger en for høj dosis, risikerer du at ødelægge de planter, du sprøjter og at forurene jorden, så der ikke vokser noget. Der er også risiko for, at stoffet bliver vasket ned i grundvandet.

3.    Køb kun produkter godkendt i Danmark

Det skal stå på etiketten, at midlet er godkendt af Miljøstyrelsen, og produktet skal have et registreringsnummer. Det er din garanti for, at sprøjtemidlet lever op til de strenge danske godkendelseskrav.

4.    Læs etiketten, og sprøjt efter instrukserne

Sprøjtemidler skal bruges rigtigt for at undgå miljø- og sundhedsfare. Læs etiketten, så du ved, hvordan du skal forholde dig, før, under og efter sprøjtning. Brug handsker, hvis det anbefales på etiketten. Husk: Midlet er kun godkendt til den brug og i de mængder, der står på etiketten. Sprøjt aldrig før regnvejr.

5.    Hold børn og husdyr væk, når du lige har sprøjtet

Vent med at slippe dyr og børn løs i haven, indtil du er sikker på, at det sprøjtede område er tørt. Der er forskel på, hvor lang tid du skal vente. Det afhænger bl.a. af vejret og hvilket sprøjtemiddel du bruger.

6.    Smid ikke sprøjtemidler med faremærke i skraldespanden

Vask hænder efter brug, opbevar sprøjtemidler utilgængeligt for børn, og skil dig af med rester af midlerne på den rigtige måde. Ikke alt må smides i skraldespanden. Følg anvisningerne på etiketten og kommunens anbefalinger, som du kan se på din kommunes hjemmeside.