Det mørke vand piblede op fra risten i entréen. Mogens Hallager havde forskanset sig i stuen, og i fjernsynet advarede studieværten mod tusindårsstormen Bodil.

Sammen med sin kone, Bente, tømte Mogens gulvet for sager, der ikke tålte at blive våde.

Potteplanter og sko, tøj og elektronik. For at stoppe vandet lagde Mogens et håndklæde over risten, men i løbet af sekunder var det gennemblødt.

– Det er nytteløst, tænkte han.

Huset blev oversvømmet

Ti minutter senere væltede vandet ind alle steder, og en frysende kulde bredte sig. Mogens og Bente opgav ævred.

De fandt skiftetøj frem fra skufferne og forlod det, der efterhånden mindede om en synkende skude. Udenfor gik vandet dem til livet. Stormen havde for længst blæst bølgerne over åens bredder.

– Jeg kan ikke mere. Jeg får krampe, råbte Bente, mens stormen nær rev hende omkuld. 

– Vi kan ikke være her, råbte Mogens.

– Vi bliver nødt til at komme væk!

Tre storme i træk: Bodil, Egon og Urd

I Jyllinge ved Roskilde Fjord findes hundredvis af historier som Mogens Hallagers.

I december 2013 bragede stormen Bodil ind over det tidligere sommerhusområde og fordrev 230 af byens indbyggerne i kvarteret Jyllinge Nordmark fra deres hjem. Adskillige er først for nylig flyttet tilbage, andre kæmper mod forsikringsselskaber for at få dækket ødelæggelserne, og enkelte bor endnu hos venner i midlertidigt opsatte skurvogne eller til leje i andre dele af landet.

Men Bodil var ikke en såkaldt tusindårshændelse, som eksperterne ellers erklærede. I januar 2015 væltede stormen Egon ind over Danmark, og i december 2016 blæste stormen Urd danskerne over ende. Selvom Bodil har været den hidtil kraftigste storm, frygter indbyggerne i Jyllinge, at de ikke har set det værste endnu.

Stormen Bodil giver sammenhold i Jyllinge

Kun takket være et sublimt sammenhold kan byen holde stand. For med sine smalle, snørklede grusstier og den lave beliggenhed ud til Roskilde Fjord er Jyllinge konstant i farezonen, når det trækker op til storm.

Det er svært for beredskabets store lastbiler at navigere i området, og Værebro Å, som løber langs Jyllinge Nordmark, går let over sine bredder, når stormene presser vandet ned gennem Kattegat og ind i Roskilde Fjord.

Ved nærmere eftersyn kunne vi se, at gulvbrædderne lå løse og det grumsede vand havde efterladt mærker på væggene. Alt var ødelagt.
Mogens Hallager, husejer

Da Mogens Hallager viser ind i sit hjem, er det ikke til at se, at Bodil gjorde huset ubeboeligt. Gulvbrædderne er nymalede, hvide som mælk, væggene ligeså, og der er endnu ikke skåret mange grøntsager i det nye køkken.

– Da vi vendte tilbage til huset, havde vandet trukket sig tilbage. Det så ikke slemt ud. Men ved nærmere eftersyn kunne vi se, at gulvbrædderne lå løse, og det grumsede vand havde efterladt mærker på væggene. Det hele var ødelagt, fortæller Mogens Hallager, som sammen med sin hustru boede i sommerhus på Møn det efterfølgende halve år, mens huset blev istandsat for flere hundrede tusinde kroner.

– Vi kunne ikke falde til ro andre steder end i sommerhuset, fortæller Mogens.

Lige som mange andre i boligkvarteret har han stadig har mareridt om det mørke vand. Der meldes om traumer og stress-symptomer blandt indbyggerne, og nogle forældre oplever sågar, at deres børn er bange for at være hjemme. De vil hellere opholde sig hos familiemedlemmer, der bor i etageejendomme. Så er de sikre på, at vandet ikke kommer og tager dem.

”Oversvømmelse i Jyllinge – Vi Hjælper Hinanden”

Efter Bodil begyndte Mogens og andre af de stormflodsramte at undersøge, hvordan de skulle få dækket skaderne. Men undervejs slog det dem, at det ville ske igen.

De oprettede derfor Facebook-gruppen ”Oversvømmelse i Jyllinge – Vi Hjælper Hinanden”, som i dag tæller knap 3.000 medlemmer. I gruppen udveksler beboerne erfaringer og bekymringer, men fællesskabet på det sociale medie har især udviklet sig til et uundværligt værktøj i kampen mod stormene.

Det var tilfældet under både Egon og Urd.

– Tre dage før en storm kan vi se det i vejrprognoserne, og så begynder forberedelserne, fortæller Mogens, som fra sin stue koordinerer de mange frivillige rundt i byen ved hjælp af Facebook og sms-kæder.

Sandsække og watertubes mod storm

Han sørger for, at der bliver sendt folk ned til Rema 1000. Det er typisk dér, beboerne fylder sandsække, der fungerer som værn mod det opstigende vand. Det kan også være, at der mangler folk et andet sted i byen, hvor der skal opsættes watertubes. Det er gigantiske, oppustede vandslanger, som fyldes med 75.000 liter vand og fungerer som dæmning. De blev indkøbt efter Bodil og var med til at bremse Egon og Urd.

Beboerne får også hjælp fra det offentlige, men beredskabet har et kæmpe problem, mener Mogens Hallager:

– Beredskabet gør, hvad de kan. Men de har skåret helt vildt ned. Så vi har sagt til dem, at vi gerne selv vil stå for det meste. Vi kender jo også området bedre end dem.

Efter tre storme ligner kvarteret efterhånden en slagmark. Hvide sandsække ligger spredt rundtom i byen, nogle steder er jorden pløjet op af de tunge watertubes, og ved en af vejene sprang den kæmpemæssige vandslange, så et ellers sikret område alligevel blev oversvømmet og ødelagt.

Jyllinge kæmper for et dige

Byens borgere holder snart ikke til mere. Derfor kæmper de for at få bygget et dige. Alle er enige om, at kysten skal sikres, men alligevel findes der beboere, som klager over projektet.

Nær stranden i Jyllinge studerer Philip Lange Møller sin halvvisne græsplæne. Det har taget hårdt på græsset, at der i mere end to år har stået en skurvogn, som han og hustruen har boet i. Deres hus var ubeboeligt, og længe lå de i krig med deres forsikringsselskab, som nægtede at erstatte skaderne.

Som formand for Jyllinges digelav frustrerer det ham, at der er folk, der klager over projektet.

– Hvis en storm med Bodils kræfter rammer os igen, går det jo også ud over dem, der klager.

Planen for diget er klar. Vi har pengene til det, men det har vist sig at være meget svært at få kystsikringen igennem det offentlige system, fordi der er seks klageinstanser. Det kan tage seks år, forklarer han.

Flere klager over dige

Klagerne handler om digets udformning. De fleste utilfredse bor ud til vandet og frygter, at diget vil ødelægge deres udsigt.

– I begyndelsen skulle der have været en sti på diget, men det er droppet nu. Og diget kommer ikke til at spolere udsigten. De vil ikke kunne se det fra deres haver, siger Philip Lange Møller, som oplever, at bølgerne til tider går højt indbyggerne imellem.

Han fortæller om møder, hvor naboer, der har boet op og ned ad hinanden i årtier, pludselig råber ad og ligefrem skubber til hinanden. Ligeledes sker det, at vreden bobler over på Facebook. Af og til må de mest hadefulde indlæg slettes, og Mogens Hallager må mane til besindighed.

Han ved, at folk er frustrerede. En storm på størrelse med Urd kan sammenholdet i byen nok ride af, men hvad med en storm af Bodils kaliber? 

Mogens Hallagers stemme skælver:

– Den tanke tør jeg slet ikke tænke til ende.